Udskriv
Læs højt
Sagsfremstilling
Et forebyggende hjemmebesøg er en samtale mellem en kommunal medarbejder og en ældre. Samtalen foregår i borgerens hjem, hvor medarbejderen med en sundhedsfaglig tilgang rådgiver og vejleder om udnyttelse af egne ressourcer og mestring af eget liv. De forebyggende hjemmebesøg har en dokumenteret effekt i forhold til at øge livskvaliteten hos ældre og udsætte deres behov for hjælp fra kommunen.
I den nuværende kvalitetsstandard er medarbejdernes kompetencekrav fastsat til en ikke nærmere defineret sundhedsfaglig uddannelse. På baggrund af erfaringerne med den nuværende kvalitetsstandard anbefales dette ændret til et krav om, at medarbejderne er uddannede sygeplejersker. I over halvdelen af de nordjyske kommuner er det et krav i kvalitetsstandarden, at medarbejderne specifikt skal være autoriseret sundhedspersonale, og i flere kommuner med en mellemlang videregående uddannelse som fx sygeplejerske.
Kompetenceløftet skal, ud over at give mere kompetent rådgivning og vejledning, anvendes til at ændre registreringspraksis i forbindelse med indsatsen. På nuværende tidspunkt registreres der en række data, som imidlertid ikke i øjeblikket anvendes tværfagligt. Registreringspraksis ændres til at følge Fælles Sprog III, som indføres i alle landets kommuner på udvalgte områder for at skabe ensartede og standardiserede registreringer, som kan bruges tværfagligt. Rebild Kommune er i øjeblikket ved at implementere Fælles Sprog III på de fleste af Sundhedsudvalget områder. I denne forbindelse vil det være naturligt også at indføre det ved registrering af forebyggende hjemmebesøg. Dette kræver et løft i kompetencekravene til personalet.
Det anbefalede løft i kompetencekravene til personalet vil kræve, at der frigøres ressourcer på området. Dette kan gøres ved i højere grad at målrette besøgene til de borgere, som vurderes at have mest gavn af dem.
Med den nuværende kvalitetsstandard sender kommunen et brev til alle 75-årige med et forslag til besøgstidspunkt. Borgere på 80 år og derover modtager ligeledes et brev med forslag til besøgstidspunkt én gang årligt. Hvis borgeren ikke ønsker besøget eller ønsker besøg en anden dag, skal borgeren selv kontakte kommunen telefonisk. Denne måde at tilbyde besøg på, giver en langt højere besøgsprocent end at sende breve ud enten med eller uden besøgsdato, hvor borgeren skal tilmelde sig.
Rebild Kommune har landets højeste besøgsprocent. Dette betyder, at besøgene ikke er målrettede til dem, som vurderes at have mest gavn af besøgene. Dette gælder særligt for de 75-årige, som i Hjemmehjælpskommissionen blev vurderet som en målgruppe, som ikke i særligt udpræget grad har behov for besøgene.
Derfor anbefaler forvaltningen, at brevet med besøgsdato for de 75-årige ændres til en telefonsamtale, hvor borgeren sammen med den forebyggende medarbejder vurderer, om borgeren vil have gavn af et forebyggende hjemmebesøg. Inden telefonsamtalen modtager borgeren et brev omkring ordningen.
Denne ændring vil betyde, at ressourcerne anvendes mere målrettet til de borgere, som har behov for den forebyggende indsats. Alle borgere på 75 år, der ønsker et forebyggende hjemmebesøg vil fortsat få det.
Forvaltningen anbefaler, at den nye kvalitetsstandard sendes i høring i Ældrerådet til kommentering. Desuden anbefaler forvaltningen, at MEDsystemet får lejlighed til at kommentere på ændringer i arbejdsforhold.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om at sende kvalitetsstandarden i høring i Ældrerådet og i MEDsystemet.
Sundhedsudvalget, 12. juni 2018, pkt. 73:
Godkendt.
Supplerende sagsfremstilling
LokalMED Center Sundhed, Kultur og Fritid har afgivet høringssvar, og er positive overfor indhold og proces. Det bemærkes dog, at ”modellen giver øget kontortid, og der opfordres til en opmærksomhed på kontorforholdene for medarbejdergruppen og eventuelle kollegaer i kontorfællesskabet”.
Ældrerådet har ligeledes afgivet høringssvar. Ældrerådet er positive overfor de øgede kompetencekrav til medarbejderne. Til gengæld er Ældrerådet tvivlende overfor den nye ordning, hvor de 75-årige ringes op i stedet for at modtage et brev. Ældrerådet er usikre på, om man kan opspore dem, der har behov for et besøg gennem et telefonopkald, og rådet vil gerne medvirke til at udarbejde spørgeguiden.
Forvaltningens hensigt med forslaget er på den ene side at minimere antal besøg til borgere uden behov. Men på den anden side er det også at sikre, at borgere med behov ikke ender som en aflysning eller et forgæves besøg. Dette vurderer forvaltningen gøres bedre gennem telefonopkald funderet i faglige metoder til opsporing end ved som nu at afsende et brev. Forvaltningen er positivt indstillet overfor at gennemgå de faglige metoder, som anvendes i opsporingssamtaler på et møde i Ældrerådet og sparre omkring metoderne.
Dertil ønsker Ældrerådet en kortere frist for sorgbesøg i forbindelse med ægtefælles dødsfald. Fristen er sat til maksimalt 2 måneder efter dødsfaldet i kvalitetsstandarden. Forvaltningen kan ikke anbefale at fremrykke tidspunktet for sorgbesøget. Tidsperspektivet er ikke foreslået til 2 måneder på grund af ressourcemangel på området. Tidsperspektivet bunder i faglige erfaringer, der viser, at det optimale tidspunkt at iværksætte en kommunal indsats i for sørgende, er 1-2 måneder efter dødsfaldet.