Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På byrådets møde den 25. januar 2018 blev det besluttet at vurdere og konkretisere konkrete ændringer i busdriften i den østlige del af kommunen, herunder omkostningerne fraregnet evt. besparelse og billetindtægter.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af TMU.

Leon Sebbelin deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter, om det overfor Økonomiudvalg og byråd skal anbefales at fortsætte planarbejdet med en placering af skydebane ved Hjortholmvej.

Teknik- og Miljøudvalget, 16. maj 2018, pkt. 84:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede overfor Økonomiudvalg og byråd at anbefale, at planarbejdet med en placering af skydebane ved Hjortholmvej ikke fortsættes. 

Økonomi

Der skal udarbejdes ansøgningsmateriale til myndighedsbehandlingen. Der er ikke indhentet tilbud på arbejdet, men forvaltningens vurdering er 300.000 kr.

Sagsfremstilling

I 2017 har flere alternative forslag til ny placering af skydebanen været screenet. Det drejer sig om:

- Fløevej 20a, syd for Støvring

- Gammel Viborgvej, Øst for Ø. Hornum og vest for Guldbæk

- Støvring Hedevej, nord for Støvring

- Hjortholmvej, sydvest for Støvring

På møde den 21. december 2017 besluttede byrådet: at der i samarbejde med Flugtskydningsforeningen SSV arbejdes videre med et projekt for en fremtidig placeringsmulighed for en skydebane ved Hjortholmsvej. Der holdes foroffentlighed og inddragelse af borgerne gennem dialogmøde for ændring i Kommuneplantillæg og lokalplan for området. Planarbejdet og myndighedsbehandlingen igangsættes.

Der har været afholdt debatfase om placeringsmulighed af skydebane ved Hjortholmvej. I høringsperioden har der også været afholdt borgermøde med ca. 65 fremmødte. Der er indkommet 30 høringssvar herunder et meget fyldestgørende svar fra en samlet gruppe af naboer. Høringssvarene handler om kvaliteten i livet på landet; byudviklingsmuligheder i Støvring, som kan blive begrænset af skydebanen; støjgener; i strid med værdifuldt kulturmiljø, beskyttelse af fortidsminder, særlig værdifuldt landbrugsområde og skovbyggelinje; negativ påvirkning af natur og landskab; risiko for forurening af drikkevand/grundvand og vandløb; voldsom og usikker økonomisk involvering fra kommunens side; tilsidesættelse af lokale beboeres interesser til fordel for skydebanen; trafik på Hjortholmvej; sikkerhed i forbindelse med skydebanen; vejbyggelinje langs motorvejen; værditab for omkringliggende ejendomme og ejer ikke er interesseret i at sælge. De samlede høringssvar kan ses i bilag 1 og bilag 2 kan forvaltningens gennemgang af høringssvarene ses.

Særlige fokuspunkter i den fremadrettede myndighedsbehandling vil blive støj herunder vilkår for bl.a. skydetider i miljøgodkendelsen, vurdering af påvirkning af natur, landskab, værdifuldt kulturmiljø, landbrugsinteresser, trafik, forureningsrisiko og sikkerhed.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der har været afholdt debatfase om placeringsmulighed af skydebane ved Hjortholmvej fra den 16. marts - 16. april. Der er indkommet 30 høringssvar. Der skal tages stilling til om planarbejdet skal fortsætte eller der ikke skal arbejdes videre med en placering af skydebane ved Hjortholmvej.

Beslutning

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne indstiller godkendt som indstillet af Kim Edberg og Morten Lem

Konservative indstiller godkendt som indstillet af Anna Oosterhof og Jeanette Sagen.

Venstre og Den Sociale Fællesliste ønskede at afvente arbejdet med helhedsplan for Skørping.

Leon Sebbelin deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der laves en ny lokalplan med tilhørende miljøscreening. Det besluttes envdidere hvilken type bebyggelse lokalplanen skal give mulighed for.  

Teknik- og Miljøudvalget, 16. maj 2018, pkt. 87:

Kim Edberg og Morten Lem ønskede, at der laves en ny lokalplan med tilhørende miljø-screening, som som muliggør 2 etagers etagersboliger ud mod Hanehøjvej, som skitseret i bilag 1 ”markvej”, TMU sag 182, 6. dec 2017.

Anna Oosterhof og Jeanette Sagan ønskede, at der laves en ny lokalplan med tilhørende miljøscreening, hvor arealet udlægges til parcelhusegrunde af varierende størrelse.

Ole Frederiksen ønskede at afvente arbejdet med helhedsplan for Skørping.

Kim Edberg og Ole Frederiksen begærede sagen i byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0