Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Indsigelserne drejer sig for de flestes vedkommende om henholdsvis vejforhold/trafik, etageboliger, manglende helhedsplan og processen. I bilag "høringssvar" er de enkelte høringssvar gengivet, suppleret med forvaltningens bemærkninger hertil.

Vejforhold/trafik: der er 40 høringssvar, der berører vej og trafikforhold på Hanehøjvej. Høringssvarene drejer sig fortrinsvis om, at Hanehøjvej ikke er dimensioneret til klare den forøgede trafik fra lokalplanområdet. Der opstår dagligt trafikfarlige situationer fordi vejen er smal og skal håndtere bløde trafikanter sammen med biler. Det er generelt et ønske/krav, at lokalplanen ikke vedtages før der er udarbejdet en helhedsplan for området, som tager højde for trafik og infrastruktur.

Hanehøjvej er ikke en del af lokalplanens område, og behandles ikke heri. Der er sat en særskilt sag om trafiksikring af Hanehøjvej på til politisk behandling.

Etagebyggeri: 34 høringssvar vedrører etagebyggeriet, alle høringssvarene er imod etagebebyggelse. Det er den generelle opfattelse at denne type byggeri ikke passer ind i omgivelserne, men bør placeres i midtbyen. De omkringliggende boligområder er parcelhuse fortrinsvis i 1 etage, men med mulighed for 1½ etage, samt en tæt-lav bebyggelse i 1½ etage.

Manglende helhedsplan: 18 høringssvar nævner en manglende helhedsplan. Der er generelt en undren over, at lokalplanen er udarbejdet inden der foreligger en helhedsplan, der blandt andet tager højde for trafikafviklingen på Hanehøjvej. Arbejdet med en helhedsplan for Skørping er igangsat, med deltagelse af borgere og interessenter.

Processen, 15 høringssvar: Der er et generelt spørgsmål til processen, hvor indtrykket er, at processen har været hastet igennem uden rettidig borgerinddragelse.

Lokalplanprocessen er forløbet i overensstemmelse med reglerne i planloven. Planloven er blevet moderniseret i 2017, så der er mulighed for at høringsfristen for de fleste lokalplaner ændres fra 8 uger til 4 uger, og for helt ukomplicerede planer enddan ned til 2 uger.

For at imødekomme de mange indsigelser mod etagebyggeriet, ser forvaltningen, at der er to løsningsmuligheder:

1. Hele lokalplanområdet kan kun bebygges med parcelhuse - åben-lav boligbebyggelse i op til 2 etager, eller

2. Delområde 1 (arealet mod Hanehøjvej) kan fortsat bebygges med enten etageboliger eller parcelhusesom i det fremlagte forslag. Men for etageboligerne skal der tilføjes nye bestemmelser vedrørende byggeriets højde og udseende. Ansøger har et forslag til at bygningshøjden ikke må overstige 6,8 meter og at bebyggelsen skal opføres med fladt tag. Bestemmelserne bør også suppleres med krav til materialer og farver på disse.

Der skal uanset bebyggelsesplan ske en justering af de østligste grunde, så der tages videst mulig hensyn til Bilag IV-arterne.

Offentliggørelse af lokalplanen blev suppleret af en screening i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvor det skal vurderes om planforslaget vil have en sådan indvirkning på miljøet, at der skal foretages en miljøvurdering. Rebild Kommune konkluderede, at planforslaget ikke havde en sådan indvirkning. Denne konklusion er blevet påklaget til Planklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, Grundejerforeningen Hanevang samt en beboer. Der er opstået tvivl om screeningen sikrer Bilag IV-arterne godt nok, og for at imødekomme ønsket om en miljøvurdering, vurderes det at screeningen bør følges af en miljøvurdering.

Hvis Planklagenævnet hjemviser screeningen til fornyet behandling, betyder det samtidig at lokalplanen bortfalder. En lokalplan må ikke være i strid med overordnet planlægning, og så skal processen begyndes på ny.

Hvis det på baggrund af offentlighedsfasen besluttes at ændre lokalplanen på væsentlige punkter, skal den også offentliggøres på ny, ligesom der skal udarbejdes en ny miljøscreening med udgangspunkt i den nye lokalplan. For helt at kunne udelukke, om der sker en væsentlig påvirkning af miljøet, vurderes det at være hensigtsmæssigt at miljøscreeningen nærmerer beskriver og vurderer om og i hvilket omfang planen kan have en væsentlig påvirkning på miljøet – herunder specielt på flora og fauna.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Planforslagene giver mulighed for opførelse af henholdsvis 16 parcelhuse og op til 37 boliger som etagebebyggelse, eller alternativt parcelhuse.

Planforslagene har været i offentlig høring i 4 uger. Der er i høringsfasen indsendt 52 indsigelser og høringssvar.

Beslutning

Socialdemokraterne og Konservative indstiller godkendt som indstillet af flertallet i TMU.

Venstre ønskede sagen udsat med henblik på, at forvaltningen undersøger hvilke optimale støjreduceringsmuligheder, der kan etableres på nuværende lokalitet, og hvilke nye støjkonsekvenszoner det medfører.

Dansk Folkeparti og Den Sociale Fælleliste forbeholder deres stillingtagen.

Leon Sebbelin deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at lokalplan nr. 154 aflyses delvist, og at forslag til lokalplan nr. 316 og kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Teknik- og Miljøudvalget, 16. maj 2018, pkt. 83:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Kim Edberg, Morten Lem, Jeanette Sagan og Anna Oosterhof besluttede at lokalplan nr. 154 aflyses delvist, og at forslag til lokalplan nr. 316 og kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Ole Frederiksen ønskede ikke at godkende lokalplan nr. 154 aflyses delvist, og at forslag til lokalplan nr. 316 og kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Der er i høringsperioden indkommet 4 høringssvar fra Nordjyllands Historiske Museum, Støvring og Omegns Jagtforening, SSV Flugtskydningsforening og Banedanmark. I bilaget Behandling af indsigelser er et resume af høringssvarene, og de er kommenteret af forvaltningen herunder forslag til ændring af lokalplanen.

Der er ikke modtaget bemærkninger til aflysningen af en del af lokalplan nr. 154. Arealet er vist på vedlagte kort. Lokalplanen kan aflyses efter planlovens § 33, stk. 2. Arealet er ejet af Rebild Kommune.

Det væsentligste indhold i høringssvaret fra Støvring og Omegns Jagtforening er, at de foreslår, at området også kan bruges til andre foreningsaktiviteter end dem, som er der i forvejen. Dette giver lokalplanen ikke mulighed for. Hvis dette skal være muligt, skal lokalplanens bestemmelser ændres. Hvilket vurderes at kræve en ny høring. Udvides mulighederne bør der ske en nærmere vurdering af de trafikale adgangsforhold. Adgangen sker gennem et erhvervsområde uden en cykelsti eller fortov. Forvaltningen kan ikke på det foreliggende grundlag anbefale, at aktiviteterne udvides pga. de nuværende adgangsforhold.

I bilaget Behandling af indsigelser er foreslåede ændringer til lokalplanens redegørelse samt § 6.2 og § 8.2 jf. bilagets punkt 1.1, 2.5 og 2.7.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til lokalplan nr. 316 og kommuneplantillæg nr. 5 for et erhvervsområde på Banesvinget i Støvring har været i offentlig høring. Samtidig har forslag til ophævelse af en del af lokalplan nr. 154 for et erhvervsområde ved Hermesvej været i offentlig høring.

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget udlægger et areal til lettere erhverv. Arealet bruges i dag bl.a. til flugtskydebane. Ændringen indebærer, at der skal udtages et erhvervsareal af tilsvarende størrelse. Hvorfor en del af lokalplan nr. 154 aflyses. Kommuneplantillægget ændrer ligeledes rammebestemmelserne for det aflyste erhvervsareal, så det i stedet udlægges til grønt område.

De eksisterende foreningsaktiviteter kan fortsætte i området.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Leon Sebbelin deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0