Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byrådet anbefaler,

at det besluttes at igangsætte arbejdet for realisering af etape 2 af vejprojektet i Støvring Ådale
at 2 mio. kr af de afsatte 9,975 mio.kr i 2019, fremrykkes til 2018
at et rådighedsbeløb på 2 mio. kr frigives til det beskrevne formål

Økonomi

Økonomien for etablering af bro ved Kelpholmvej incl. rampeanlæg og ny vej frem til Hobrovej, er anslået til 61,78 mio. kr. hvoraf Banedanmark medfinansierer 31,51 mio. kr. Etablering af nødvendige arbejder for at skabe forbindelse til boligområderne mod nord og mod syd (anlægges som grusvej) anslås til yderligere 6 mio. kr. (se kortbilag)

I Kommunens investeringsoversigt er derfor afsat 9,975 mio. kr og 19,025 mio. kr i hhv 2019 og 2020, til formålet.

Det anslås at udbudsproces, projektering, geotekniske undersøgelser, arkæologiske undersøgelser, myndighedsbehandlinger, men excl. arealerhvervelser, vil kunne gennemføres indenfor et rammebeløb på 2 mio. kr

Sagsfremstilling

I forbindelse med Banedanmarks forberedende arbejder for elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Lindholm, er det besluttet at etablere ny bro ved Klepholmvej i Støvring, og at Rebild Kommune skal være bygherre for projektet. Dette indebærer at der samtidig skal etableres vejanlæg i Støvring Ådale for at skabe forbindelse til broen.

I indeværende år gennemføres etape 1 af projektet, som omfatter forlængelse af Støvring Ådale til umiddelbart syd for Mastrup Bæk, samt forlængelse af Kærvej frem til den private byggemodning "Rådyret". Etape 2 omfatter det videre forløb af Støvring Ådale og ny bro ved Klepholmvej. Etape 2 planlægges udført 2019-2020. (se Situationsplan).

Vejenes udformning af etape 2.

Støvring Ådale udformes som fordelingsvej med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Vejen bestykkes med 7 meter bred kørebane, 2 x 1 meter rabat, 2 x 1,8 meter cykelstier og 2 x 1,5 fortove og belysningsanlæg. Udformningen modsvarer det eksisterende vejanlæg.

De øvrige større kryds i området er etableret som rundkørsler, hvorfor det vil være naturligt også at etablere krydsningen mellem Klepholmvej og Støvring Ådale som rundkørsel. En rundkørsel vil generelt medvirke til at dæmpe hastighederne på Støvring Ådale og specielt i selve krydsområdet, hvilket vil give bedre mulighed for fodgængere og cyklisters krydsning af vejen. Det er ikke endeligt afklaret hvilken udformning krydsningen mellem Hobrovej og Klepholmvej skal have. Da det er vanskeligt arealmæssigt at indpasse en rundkørsel med optimale dimensioner, overvejes det at etablere krydset som signalanlæg. Generelt er rundkørsler en mere sikker krydsudformning end signalregulerede kryds, men specifikt for cyklister, hvor disse føres med rundt i en cykelbane, er effekten tvivlsom.

Overordnet tidsplan 

Banedanmarks planlægningen for ombygning af broer i forbindelse med elektrificeringen af strækningen Aarhus – Lindholm, pågår. Der gennemføres pt. fremrykket ekspropriation, besigtigelser af øvrige arealer gennemføres i uge 39 og ekspropriationsforretning primo 2019. Af hensyn til, at overholde tidsplanen, er der behov for at påbegynde de forberedende arbejder nu. Det drejer sig om bistand til gennemførelse af udbudsprocessen, detailprojektering, ekspropriationsforretning, myndighedsbehandling (især i forhold til Banedanmark), at foretage nødvendige geotekniske- og arkæologiske undersøgelser mv. Der planlægges indgået aftale med udbudsspecialist om bistand til gennemførelse af udbudsprocessen.

De forberedende arbejder søges gennemført i løbet af indeværende år, med opstart af anlægsprojektet (herunder omlægning af olieledning og Rebild Forsynings pumpeledning for spildevand) primo 2019.

Under forudsætning af at Økonomiudvalget og byrådet beslutter, at prioritere etableringen af bro ved Klepholmvej jf. pkt. "Anlæg af Ny Nibevej og ny bro ved Klepholmvej", søges om, at rådighedsbeløb til igangsætning af detailprojektering mv., frigives til formålet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Under forudsætning af at Økonomiudvalget og byrådet beslutter at prioritere etablering af bro ved Klepholmvej før Ny Nibevej, søges om, at der frigives rådighedsbeløb til igangsætning af detailprojektering mv.

Beslutning

Det indstilles, at projektet for ny bro over jernbanen ved Klepholmvej prioriteres før projektet for etablering af Ny Nibevej idet det præciseres, at nedlæggelsen af broen ved Bækkedalsvej alene er BaneDanmarks anliggende. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget drøfter indstillingen fra Udvalget for Teknik og Miljø.

Økonomiudvalget, 21. juni 2017, pkt. 146:

Udsat idet der ønskes sikkerhed for, hvornår Banedanmark er klar til at finansiere sin andel af broen.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Genoptagelse af sagen.

Etablering af ny bro Ved Klepholmvej er jf. byrådes sag nr. 12, 25.1.2018 senest drøftet i TMU den 7. Februar (sag nr. 29). Banedanmarks tidsplan for elektrificeringen og et udkast til kontrakt om projekter og udgiftsfordeling mellem Banedanmark og Rebild Kommue, gør det relevant at drøfte om arbejdet for realisering af broen skal igangsættes.

Banedanmarks medfinansiering på 31,51 mio. kr. af ny bro ved Klepholmvej er vedtaget politisk, men aktstykket er ikke offentliggjort. Der har derfor pågået forhandlinger om udformning af de nødvendige aftaler, også i relation til at Rebild Kommune skal varetage rollen som bygherre. Aftalerne er vedlagt i bilag.

For realisering af projektet har Banedanmark overtaget Klepholmvej 1, og gennemfører d. 14. marts d.å. fremrykket ekspropriation af Klepholmvej 11.  Banedanmark afholder endvidere besigtigelse i uge 39 til 41 2018, med henblik på efterfølgende ekspropriation af nødvendige arealer øst for banen, primo 2019. Når ekspropriationsforretningen er afholdt planlægges anlægsarbejdet igangsat. 

Sagsfremstilling

Dagsordenspunktet er udarbejdet under forudsætning af, at der tidligere i dagsordenen er taget beslutning om at prioritere etableringen af Ny Nibevej. Såfremt det alternative forslag til Ny Nibevej prioriteres kan dagsordenpunktet udsættes, alternativt kan det alternative forslag sidestilles med Ny Nibevej i forhold til den anbefalede tidsrækkefølge, og med forbehold for ændret økonomi og tidsramme for planlægning af projektet.

Ny bro over jernbanen ved Klepholmvej (se kortbilag)

En ny bro over jernbanen ved Klepholmvej er en del af udmøntningen af dispositionsplanen for Støvring Ådale.  I dag er ca. 1/3 del af planen gennemført. De næste faser omfatter etablering af Kronhjorten, Rådyret, etablering af børnehave ved Kærvej med plads til 90 børn og centerområdet ved stationen, hvilket samlet vil betyde opførelse af ca. 400 nye boliger de kommende år. I dag trafikeres området fra Mercurvej og fra Kærvej. Da Kærvej er smal og jernbaneunderføringen ikke er bred nok til at to køretøjer kan passere samtidig, har den en begrænset kapacitet. Vejen vurderes ikke at være velegnet i forhold til at understøtte den forsatte byudvikling i området og sikre en fornuftig tilgængelighed til den nye børnehave. Der vurderes derfor at være et behov for i løbet af de kommende år, at sikre en bedre trafikbetjening af området.

Der forventes ikke at skulle udarbejdes VVM-redegørelse for projektets realisering.

Da projektet kræver et indgående kendskab til Banedanmarks arbejdsgange foreslås engageret en bygherrerådgiver med de nødvendige kompetencer indenfor området.  

Valg af bygherrerådgiver, gennemførelse af EU-udbud incl. de politiske behandlinger forventes at tage 8-9 mdr. Projektering, sagsbehandling ved Banedanmark samt anlægsfasen forventes at tage halvandet år. Samlet vurderes arbejdet at strække sig over 2 år. En detaljeret tidsplanlægning afventer en politisk beslutning om igangsætning af Elektrificering Aarhus-Lindholm, men der er en forventning om at projektet skal gennemføres i første del af Banedanmarks anlægsperiode dvs. i starten af 2020’erne.

I budgetaftale 2017-20 er der i årene 2018 og 2019 afsat hhv. 14,825 og 13,175 mio. kr  

Ny Nibevej (se kortbilag)

Ny Nibevej har været udlagt med arealreservation i Kommune – og Regionplanlægningen siden 2005. Formålet med vejprojektet er at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden for trafikken mellem Skørping-området og motorvejsnettet, endvidere at aflaste Nibevej og understøtte byudviklingen syd for denne.

Den fortsatte byudvikling i Skørping øger behovet for indenfor en kortere årrække at forbedre trafikbetjeningen. Ligeledes har den igangværende udbygning af Høje Støvring sat fokus på behovet for en langsigtet løsning. Da etape 2 af Høje Støvring også kan betjenes via Hobrovej, vurderes behovet ikke at blive væsentlig øget, med mindre der træffes beslutning om yderligere byudviklingsområder, som skal trafikbetjenes fra Nibevej.

Gennemførelse af projektet vil kræve udarbejdelse af en VVM-redegørelse, som det vurderes at kunne gennemføres på ca. 1 år incl. diverse høringsperioder og politiske behandlinger. Herefter skal der gennemføres et EU-udbud som forventes at tage 8-9 mdr. Arealerhvervelse, diverse forundersøgelser forventes gennemført i samme periode. Projekterings- og anlægsfasen forventes gennemført på halvandet år. Samlet vil arbejdet strække sig over ca. 3 år.

I budgetaftalen er der afsat 5,5 mio. kr i 2019 og 24,5 mio. kr i 2020 til projektets realisering.  

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen vurderer at behovet for investering i ny infrastruktur er størst i Støvring Ådale, og at en udbygning af infrastrukturen vil være med til at understøtte en fortsat byudvikling i området. Det anbefales derfor at planlægge realiseringen af Klepholmvej før Ny Nibevej, og at der afsætte planlægningsmidler i 2018 med henblik på valg af bygherrerådgiver og gennemførelse af udbud, og at der afsættes midler til projektering og anlæg af broen i 2019/2020.  

Ny Nibevej foreslås startet op i 2019 med udarbejdelse af VVM-redegørelse, gennemførelse af EU-udbud i 2020 og Projekterings- og anlægsfase i 2021/2022

Økonomi:

Der er i budgetaftalen 2017-20 afsat 28 mio. kr til medfinansiering af ny bro over jernbanen ved Klepholmvej, i det nyeste overslag fra Banedanmark er kommunens andel opgjort til 30 mio. kr.

For Ny Nibevejs realisering er der i budgetaftalen afsat 30 mio. kr. Her er anlægsoverslagen baseret på de udarbejdede skitseforslag beregnet til mellem 36,7 og 60 mio. kr (excl. arealerhvervelse og VVM-redegørelse). Et forslag hvor Mastrup Bæk krydses som dæmning og tilsluttes Buderupholmvej efter dambruget vurderes at koste 51 mio.kr incl VVM-redegørelse og arealerhvervelse.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalget anbefaler:

- at projektet for ny bro over jernbanen ved Klepholmvej prioriteres før projektet for etablering af Ny Nibevej,

- at arbejdet for realisering af ny bro ved Klepholmvej påbegyndes 2018, og

- at arbejdet, herunder VVM-redegørelse, for realisering af Ny Nibevej påbegyndes 2019 (rettet fra 2020 til 2019)

Udvalget for Teknik og Miljø, 10. maj 2017, pkt. 78:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Thomas S. Thomsen og Ole Frederiksen ønskede, at Ny Nibevej etableres før broen ved Klepholm.

Morten Lem og Rasmus Rask ønskede prioriteringen som indstillet, med forbehold for at elektrificeringen af banen besluttes.

 

Økonomiudvalget, 15. maj 2017, pkt. 110:

Udsat indtil Folketinget har vedtaget anlægsloven for elektrificering.

Søren Søe, Søren Konnerup og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Administrativ bemærkning:

Banedanmark oplyser, at anlægsloven er vedtaget og at der pt. pågår møder i Folketingets Transportudvalg om at igangsætte elektrificeringsprojektet for jernbanen til Aalborg.

Forventningen er, at der træffes beslutning om igangsætning af projektet inden udgangen af denne måned.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet  

I budgetaftalen for 2017-20 indgår forlægningen af Nibevej (Ny Nibevej) og ny bro over jernbanen ved Klepholmvej. I budgetaftalen er der samlet afsat 58 mio. kr til realisering af projekterne i perioden 2018 – 2020. Såfremt der i det forudgående punkt er truffet beslutning om at prioritere etablering af Ny Nibevej, skal Økonomiudvalget træffe beslutning om i hvilken rækkefølge projekterne skal realiseres.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0