Jævnfør det endelige regnskab for 2017. 

Hermed forelægges det samlede årsregnskab 2017 for Rebild Kommune. Regnskabet er vedhæftet som bilag. Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg, omkostningsregnskabet samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber.

Resultaterne i regnskabet er præsenteret uden § 40 bevillingerne (Styrelseslovens § 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillingerne.

Det driftsmæssige resultat for 2017 viser et mindreforbrug på 32,1 mio. kr. og der er indstillet en overførsel til 2017 på 30,1 mio. kr. jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 30,4 mio. kr., hvoraf 27,4 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2016. Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 73,9 mio. kr., og der er her indstillet at de 68,3 mio. kr. videreføres, da de dækker over projekter der ikke er afsluttet. Der er i alt givet tillægsbevillinger til anlæg på 75,1 mio. kr., hvoraf 71,8 mio. kr. er en videreførelse af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2016. Resultaterne er nærmere beskrevet i regnskab 2017.

Overførslen fra et budgetår til det næste er at betragte som en opsparing, og brug af opsparinger vil påvirke kommunens likviditet.

I nedenstående tabel er regnskab 2017 opstillet i hovedposter.

Omkostningsregnskab 2017:

Formålet med et omkostningsregnskab er, at udarbejde et regnskab, der i sin opbygning søger, at nærme sig de regnskaber, der kendes fra private virksomheder.

Omkostningsregnskabet er kendetegnet ved, at det indeholder afskrivninger og forskydninger i forpligtigelser, eks. feriepenge. Ved afskrivninger forstås, at en anskaffelse eller et anlæg fordeles/udgiftsføres over flere år, hvorimod den i et udgiftsregnskab indgår med hele udgiften i det år, hvor anskaffelsen eller anlægget finder sted. Herved viser omkostningsregnskabet de faktiske årlige omkostninger ved at udføre kommunal service.

Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser et overskud på 29,7 mio. kr. For nærmere specifikation henvises til afsnittet Omkostningsregnskab bagerst i årsregnskabet.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager regnskabet for udvalget til efterretning

Hermed præsenteres regnskabsresultatet 2017 for Økonomiudvalgets område. Der er vedlagt bilag med specielle bemærkninger som indeholder en nærmere redegørelse af områderne. Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, hvilket indebærer, at der kan forekomme difference ved sammentælling af kolonner. Til økonomiudvalgets og byrådets møder i april, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering samt en nærmere redegørelse af anlægsregnskabet.

Resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf det fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

Økonomiudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 19,4 mio. kr. for 2017. Der er et forbrug på samlet 221,0 mio. kr. og et korrigeret budget på 240,1 mio. kr. I det korrigerede budget indgår overførsler fra 2016 på 13,3 mio. kr. i mindreforbrug. Det oprindelige budget for 2017 på det administrative område var på 225,5 mio. kr., så afvigelsen i forhold hertil viser et mindreforbrug på 4,5 mio. kr.

Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet fordelt på de tre sektorer: Administrationen, fælles lønpuljer og boligstøtte.

På området for adminstrationen er der et samlet mindreforbrug på 12,8 mio. kr., der især er på fællesområderne som tjenestemandspensioner, indkøbsaftaler og kommunens interne forsikringsordning.

På fælles lønpuljer er der et samlet mindreforbrug på 6,8 mio. kr., som primært er under investeringspuljen, der kun i mindre omfang er blevet brugt.

På boligstøtte er der et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr. som følge af et stignede antal sager.

For nærmere specifikation og forklaring på afvigelserne henvises til bilaget med specielle bemærkninger.