Skørping Varmeværk har etableret et solvarmeanlæg øst for varmeværket og ønsker at undersøge mulighederne for at udvide med et solvarmeanlæg på kommunens areal, der ligger nord, nordøst for varmeværket.
Det drejer sig om en del af det erhvervsareal, som Rebild Kommune har udbudt til salg i Skørping Nord.
Skørping Varmeværk spørger om det er muligt, at få forkøbsret til arealer i en periode, hvor det undersøges, hvordan projektet kan startes op og projektansøgning behandles af myndighederne.
Skørping Varmeværk oplyser supplerende, at det eksisterende anlæg blev etableret i 2012. Anlægget er opført i samarbejde med Arcon Solar og skal fungere som test- og demonstrationsanlæg, men anlæggets primære funktion er at fungere som supplerende varmekilde for Skørping Varmeværk. Solvarmeanlægget har nu kørt funktionstest i nogle månder, og viser efterhånden nogle fine driftsresultater. Beregninger og erfaringer fra nuværende drift viser at et samlet solfelt på mellem 7.000m2 og 8.000m2 vil være både økonomisk og teknisk optimalt - mod nuværende 2.000 m2.
Skørping Varmværk har vedhæftet en tegning, der viser, hvordan varmeværket og det nuværende solfelt er placeret og hvordan et supplerende solfelt kan placeres.
Det areal, der ønskes forkøbsret på til placering af et supplerende solfelt er omfattet af lokalplan 6.3.3, der udlægger området til erhvervsformål.
Center Natur og Miljø og Center Plan, Byg og Vej har gennemgået det tilsendte materiale og centrene vurderer umiddelbart, at aktiviteten kan placeres inden for området. Der er tidligere givet tilladelse til det allerede etablerede anlæg på varmeværkets egen grund. Projektet vil kræve følgende myndighedsbehandling:
Skørping Varmeværk ønsker forkøbsret på i alt ca. 17.700 m2. Købsprisen er 45 kr. pr. m2 ekskl. moms og tilslutningsafgifter.