Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at der udpeges 4 delegerede samt 4 personlige stedfortrædere.

Økonomiudvalget, 21. november 2018, pkt. 245:

Det indstilles at følgende vælges:

Holger Pedersen med Leon Sebbelin som stedfortræder

Allan Busk med Lars Hørsman som stedfortræder

Jeppe Ugilt med Bente Søgaard som stedfortræder

Morten Lem med Tommy Degn som stedfortræder.

Sagsfremstilling

Til KL's Kommunalpolitiske Topmøde, som i 2019 finder sted den 21.-22. marts, mødes repræsentanter for KL's medlemskommuner for at fastlægge de politiske rammer for bestyrelsens arbejde.

I h.t. §4, stk. 1 i KL's love udpeger medlemskommunerne 1 stemmeberettiget delegeret og 1 personlig stedfortræder pr. påbegyndt 8000 indbyggere.

Som delegerede og stedfortrædere kan alene udpeges byrådsmedlemmer.

Følgende blev udpeget i forbindelse med delegeretmødet i 2018:

Leon Sebbelin med Holger Pedersen som personlig stedfortræder

Peter Hansen med Tommy Degn som personlig stedfortræder

Jeppe Ugilt med Bente Søgaard som personlig stedfortræder

Allan Busk med Lars Hørsman som personlig stedfortræder

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Valg af 4 delegerede samt 4 personlige stedfortrædere til KL's Topmøde i 2019.

Beslutning

Drøftet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes. 

Økonomiudvalget, 21. november 2018, pkt. 244:

Indstilles drøftet.

Sagsfremstilling

Hermed årets tredje vurdering af forventet resultat for 2018 for Rebild Kommune. Som udgangspunkt er vurderingen på baggrund af forbruget pr. 30. september 2018, dog er der i videst muligt omfang taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

Merforbruget på driften dækker over store forskelle mellem udvalgene. Især på Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalgets områder er der mindreforbrug, mens der især på Sundhedsudvalget er et merforbrug.

På arbejdsmarked er det især lav ledighed og integration der giver færre udgifter til forsørgelse, mens det på Økonomiudvalgets område er de tværgående fællesudgifter, der er mindre end budgetteret, herunder især overførsler af mindreforbrug fra tidligere år.

Hovedparten af merforbruget for Sundhedsudvalget er på ældreområdet, der er udfordret af implementering af Nexus-systemet og akutpladser. Der er dog også merforbrug på det specialiserede voksenområde, hvor der er større tilgang, samt på medfinansiering til regionerne af sundhedsvæsenet.

Befolkningstallet i Rebild Kommune faldt i august og september, hvilket formentlig skyldes fraflytning af unge til uddannelsesbyer. Befolkningen er nu stigende igen og pr. 1. november var der 29.888 indbyggere i kommunen.

Nedenfor ses budget, forventet regnskab og afvigelse for drift og anlæg.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.

Den vedhæftede økonomivurdering læses sådan.

  • Første side viser: Hovedtal for kommunens regnskab med pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug, samt en graf med likviditet og en med befolkning.
  • Herefter kommer sider med finansiering, serviceudgifter og anlæg.

På de efterfølgende sider vises første side fra økonomivurderingerne for de enkelte udvalg. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I økonomivurdering pr. 30/9-2018 for Rebild Kommune forventer vi merforbrug på drift på 3,5 mio. kr. og et mindreforbrug på 64,0 mio. kr. på anlæg. Heri er indregnet overførsler fra 2017 på 30,2 mio. kr. på drift og 65,5 mio. kr. på anlæg.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0