Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Økonomi

Der spares 180.000 kr. på rammen til uddeling af §18-midler i form af udviklingspuljen, samskabelsesmidler samt forenings- og aktivitetstilskud, og 20.000 kr. samlet på de to årlige arrangementer.

Det giver en samlet besparelse på 200.000 kr.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har i samarbejde med Frivilligrådet udarbejdet følgende forslag til udmøntning af besparelsen på 200.000 kr. på det frivillige sociale område. Besparelsen på de 200.000 kr. blev vedtaget på Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets møde d. 30/11 2022.


Udmøntningen af besparelsen medfører nedenstående ændringer af tildelingskriterierne for puljen. De opdaterede tildelingskriterier kan ses i bilag 1.


Ændringer er kriterierne for puljen indebærer:

  • Foreninger med en egenkapital på over 45.000 kr. kan ikke modtage foreningstilskud.


  • Foreninger med en egenkapital på over 50.000 kr. kan ikke modtage aktivitetstilskud.


  • Den enkelte forening kan højst modtage 25.000 kr. samlet i forenings- og aktivitetstilskud.


  • Udviklingspuljen nedsættes fra 75.000 kr. til 50.000 kr.


  • Samskabelsespuljen nedsættes fra 75.000 kr. til 50.000 kr.


  • Initiativprisen nedsættes fra 5000 til 3000 kr. (Initiativprisen finansieres af udviklingsmidlerne).


Ovenstående medfører en besparelse på 180.000 kr. på §18-midlerne.


Derudover er der kigget på en besparelse på de to årlige arrangementer på det frivillige sociale område - Frivilligrådets årsmøde og Frivillig Fredag.


Det er et klart ønske fra Frivilligrådet at fastholde afholdelsen af både Årsmødet og Frivillig Fredag med det argument, at det er to vidt forskellige arrangementer, som har hvert deres formål og hver deres målgruppe.

Årsmødets formål er at vælge et nyt Frivilligråd og skabe fokus på det frivillige sociale foreningsarbejde. Det er således også de frivillige sociale foreninger, der er målgruppen for årsmødet.


Frivillig Fredag har til formål at fejre frivilligheden i hele Rebild Kommune og hylde de frivillige på tværs af foreningstyper og tilhørsforhold for den indsats det forgangne år. Frivillig Fredag rækker derfor udover det frivilligt sociale område, og er en mulighed for at skabe nye relationer på tværs af det frivillige område.


Det foreslås, at der spares i alt 20.000 kr. på de to arrangementer. Forvaltningen vil i samarbejde med Frivilligrådet arbejde på udvikling af de to arrangementer, så det bliver tydeligt, at det ikke er identiske arrangementer.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget godkender de opdaterede tildelingskriterier.

Resume

Som en del af Budget 2023 har Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget vedtaget en besparelse på 200.000 kr. på det frivillige sociale område. Der er udarbejdet et forslag til udmøntningen af besparelsen i samarbejde med Frivilligrådet, som medfører nye tildelingskriterier. Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget skal godkende de nye tildelingskriterier.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har modtaget udkast til ny fødselsplan, som skal afløse den nuværende fødselsplan fra 2016, udkastet er vedlagt som bilag 2.


Udkast til ny fødselsplan er udarbejdet af en regional arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra regionens tre fødesteder i Hjørring, Aalborg og Thisted. Derudover har arbejdsgruppen holdt tværsektorielle møder med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almen praksis og jordemoderforeningen. Rebild Kommune har været repræsenteret i arbejdet via en repræsentant fra Mariagerfjord Kommune.


Det nordjyske fødselsområde er generelt velfungerende og bygger på et godt samarbejde mellem de regionale fødesteder, de 11 kommuner og almen praksis. Området er præget af høje faglige standarder og høj tilfredshed med tilbuddene blandt de gravide og fødende.


Det nye udkast til fødselsplan tager først og fremmest udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for fødselsområdet fra 2021, men også det tværsektorielle samarbejde med kommuner og almen praksis via sundhedsaftalerne.


Region Nordjyllands kommende fødselsplan skal være med til at sikre en god start på livet for alle, der bliver født i Nordjylland.


De centrale temaer i udkast til fødselsplan er:


  • Faglig kvalitet
  • Et sammenhængende forløb
  • Lighed i sundhed for forældre og børn
  • Medinddragelse og samarbejde med familien


På tværs af disse temaer er der desuden fokus på digitale løsninger, kvalitetsudvikling, forskning, uddannelse, rekruttering, fastholdelse, arbejdsmiljø og bæredygtighed.


Forvaltning har udarbejdet udkast til høringssvar, som er vedlagt som bilag 3.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender udkast til høringssvar.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0