Børne- og Familieudvalget

Baggrund

Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet den 8. juni 2022 at igangsætte en samlet analyse af skole- og dagtilbudsområdet i Rebild Kommune. Analysen undersøger, hvordan vi kan imødegå udfordringer i forhold til det stigende antal børn og elever med særlige behov og den økonomiske udfordring heraf og hvilke udviklingspotentialer, der er på området.

Den 30. november blev Børne- og Familieudvalget orienteret om status på analyse herunder, hvordan ‘BDO - Danmarks konsulenter havde udarbejdet benchmark-data for Rebild Kommunes skoler og dagtilbud sammenholdt med andre kommuner på en række parametre. Derudover gennemgik de mulige økonomiske greb. Oplægget ved BDO viste, at flere af de justeringer og tiltag, som BDO ville anbefale, allerede er igangsat eller implementeret i Rebild Kommune med undtagelse af strukturelle ændringer og/eller nedjustering af serviceniveau.

Struktur

Skolestruktur

Med den nuværende struktur og tildelingsmodel på skoleområdet, skabes der 386 ‘fiktive elever’ (se nedenstående tabel). Fiktive elever er elever, som skolernes tildeles økonomi til, men som ikke er reelle elever, der findes i klasserne. Fiktive elever opstår i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at klasseoptimere ideelt. Med den nuværende tildelingsmodel er det primært på skoler med få elever eller skoler, hvor der er elever til 1,5 spor, at der opstår mange fiktive elever.

De fiktive elever er samtidig forklaringen på, hvorfor der bliver store udsving i udgiften pr. elev på kommunens skoler (Se nedenstående tabel). Den dyreste elev koster i dag 84.328 kr., hvorimod den billigste koster 48.413 kr. Der er således en forskel på 35.915 kr. pr. elev i tildelingen, som den er sammensat i dag. Budget pr. elev i 2022 kan ses af nedenstående tabel.

Fiktive elever kan ikke udryddes som fænomen, men der er en omfattende potentiel besparelse ved at optimere på skolestrukturen.

Dagtilbudsstruktur

På dagtilbudsområdet er der også forskelle i udgifterne pr. barn i de respektive distrikter med den nuværende struktur og tildelingsmodel. Denne forskel i tildeling pr. barn på dagtilbudsområdet tilskrives primært den grundtildeling, som sikrer, at der kan drives dagtilbud i de distrikter, hvor der ikke er mange børn og de midler, der fordeles med afsæt i socioøkonomi.

På dagtilbudsområdet er der vedtaget lov om minimumsnormeringer, som medfører en række økonomiske bindinger på dette område, som gør det potentielle økonomiske rationale på dette område mindre, og fokus vil derfor primært være på udviklingspotentialet i forhold til at anvende og prioritere midlerne bedre. Arbejdsgruppen undersøger derfor, hvad der udgør et bæredygtigt dagtilbud, og hvordan vi kan skabe disse forudsætninger.

Kvalitet

Der er ikke nogen skoler og dagtilbud i Rebild Kommune, som ikke lykkes med opgaven i dag, inden for de givne rammer. I forhold til landsgennemsnittet er der eksempelvis generelt højere trivsel blandt eleverne, et lavere fravær og de klarer sig fagligt, som man kan forvente - alt sammen til en lavere udgift (uddannelsesstatistik.dk).

Rebild Kommune består af nogle stærke borgere med en høj socioøkonomi, hvorfor man også kan have høje forventninger til, hvad vores skole- og dagtilbudsområde kan formå, men det tyder på at, der er en udvikling, som vi også er nødt til at vende, for at kunne fastholde og øge kvaliteten.

PPR

PPR løser i dag en række ikke-lovbundne opgaver, som vil være her, hvor der umiddelbart kan findes et økonomisk rationale. Disse opgaver vedrører dog den forebyggende indsats, som samtidig vurderes at være afgørende for at sikre, at den negative udvikling i antallet af børn/elever med behov ikke stiger endnu mere markant. Der er blandt medarbejdere og forældre en stor ros til - og tilfredshed med - samarbejdet med PPR. Der er et ønske om at øge PPRs tilstedeværelse i form af sparring og praksisnær vejledning.

Specialtilbud

Der er en række greb, som undersøges nærmere i forhold til specialområdet herunder målgrupper, visitationsprocedure og takster. Derudover er der en stigning i antallet af elever, der segregeres i Rebild Kommune (se tabel nedenfor). Det kan være et udtryk for, at vi ikke realiserer strategien Udviklende Fællesskaber, dog ses samme tendens i hele landet.

Specialpædagogisk bistand og støtte i almenskolen/dagtilbuddet (mellemformer)

En stor del af de specialiserede indsatser foregår også i almenområdet, hvor skoler og dagtilbud giver børn og elever støtte og specialpædagogisk bistand. Skoler og dagtilbud arbejder i dag på forskellig vis med det, der også benævnes ‘mellemformer'. Mellemformer er et ‘undervisningstilbud, der tilrettelægges under folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og specialundervisning’. Det kan eksempelvis være, når der anvendes specialpædagogiske tilgange i den almene undervisning eller, hvor der er tilrettelagt samarbejde mellem de almene klasser og specialklasser (Børne- og Undervisningsministeriet, En vejledning om mellemformer, 2021). I dag arbejdes der allerede med forskellige måder at tilrettelægge specialundervisningen på med eksempelvis holddeling, inklusionsgrupper, co-teaching, lokale vejledere og ressourcepersoner og meget mere.

Ledelse og administration

Der er i dag forskellige måder at organisere ledelse og administration på i distrikterne, og det alene medfører forskellige vilkår for lederne og muligheden for ledelse tæt på medarbejdere og børn. Hvad er det man ønsker vores ledere i skole og dagtilbud kan, skal og prioriterer? Det er afgørende at det overvejes, hvilken ledelse man ønsker på området, og hvad ledernes opgave og ansvar er. Den høje grad af decentralisering, som området er kendetegnet ved betyder, at lederne varetager mange forskelligartede opgaver og er i høj grad generalist ledere.

Centralt vs. decentralt samt lokalt vs. forpligtende fælles

Endelig vil analysen lægge op til overvejelser i forhold til centralisering vs. decentralisering samt lokalt vs. forpligtende fællesskaber på nogle parametre. Der er en tradition for at børne- og ungeområdet i Rebild Kommune er yderst decentralt organiseret. Det har vægtige fordele, som man ønsker at værne om. Det har dog også nogle udfordringer i forhold til den nuværende organisering, hvor det blandt andet kommer til udtryk i forskelligt serviceniveauet på tværs af kommunen.

Vende udviklingen

Arbejdsgrupperne arbejder på at udvikle nye scenarier med henblik på både at lokalisere økonomiske rationaler og udvikling af praksis, så ovenstående udvikling kan vendes. I forhold til det arbejde er arbejdsgrupperne i høj grad inspireret af Svendborg Kommune, som holdt et oplæg for arbejdsgrupperne i september måned. I Svendborg kommune arbejder man under mantraet ‘Færre skal segregeres - flere skal hjælpes’. Dette mantra baserer sig på forskning, som viser, at omkring 15-25 % af børn og unge har behov for særlig støtte, 75-85 % af eleverne har behov for et alment, differentieret og tilpasset undervisning, og endelig er det kun 1-3 % af eleverne, som bør modtage undervisning i et specialtilbud (se figur nedenfor).

I dag er der ca. 5-6 % af eleverne i Rebild Kommune, som modtager undervisning i et specialtilbud. Vi har endnu ikke et entydigt billede af, hvor mange elever, der får støtte i almenområdet, men det er under udarbejdelse. Forventningen i arbejdsgrupperne er, at vi i dag anvender ressourcerne uforholdsmæssigt på elever i specialiserede tilbud, frem for at bruge midlerne på inkluderende foranstaltninger til gavn for flere elever i almenområdet.

Det, der er essentielt ved at fremhæve trekantsmodellen i denne sammenhæng, er at den visualiserer, hvordan økonomien potentielt kan anvendes mere bæredygtigt, og derved ‘hjælpe flere’ og dermed ‘segregere færre’. Det vurderes, at der er et langsigtet økonomisk rationale og fagligt potentiale ved at udvikle og investere i arbejdet med, hvordan man kan give flere børn/elever den tilstrækkelige støtte i almen (mellemformer). Da dette vil være en prioritering af indsatsen for de mange elever, som placerer sig i den mellemste del af trekanten, så færre vil have/få behov for et decideret specialtilbud qua den tidligere, forebyggende og mindre restriktive indsats, en mellemform er.

Tildelingsmodeller

Med afsæt i den proces, der er i gang i forhold til analysen, er det blevet tydeligt, at det er nødvendigt med en indsnævring af, hvilket eller hvilke scenarier, der ønskes at arbejde videre med, inden det er meningsfuldt at udarbejde egentlige bud på nye tildelingsmodeller.

Der vil i den endelig fremlæggelse af analysen bliver peget på, hvilke forudsætninger et givent scenarie har i forhold til en kommende tildelingsmodel. Med de mange bud på scenarier og delelementer, som der arbejdes på for nuværende, vurderes det at være et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk at udarbejde adskillige komplette tildelingsmodeller. Forslag til tildelingsmodeller vil således blive forelagt til beslutning, når der er truffet afgørelse om fremtidige scenarier.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget:

• tager orienteringen til efterretning
• drøfter analysens perspektiver på baggrund af sagsfremstilling og oplæg ved forvaltningen

Børne- og Familieudvalget

Denne orienteringssag er udarbejdet af forvaltningen i Center Børn og Unge med input fra og i dialog med Dagtilbudsleder i Rebild syd samt bygsagskyndigmedarbejder fra Center Plan, Byg og Vej.

Dagtilbuddet i Rebild Syd besluttede i efteråret 2021 at lave et forsøg med en stordagpleje med opstart september 2021. Forsøgsordningen er et initiativ i forlængelse af Rebild Kommunes deltagelse i Velfærdsaftalen, hvor dagtilbuddene lokalt blandt andet har haft mulighed for at afprøve forskellige tiltag. Dagtilbudsleder, medarbejderne samt repræsentanter fra FOA og forvaltningen har løbende afholdt møder for at drøfte og følge forsøgsordningen samt udarbejde evalueringen.

Forsøget med stordagplejen i Rebild Syd er startet på baggrund af et ønske om at afprøve en alternativ form for dagpleje grundet de udfordringer området har, da forældrene ønsker dagpleje, men det har ikke været muligt at rekruttere nye dagplejere. Fokus med forsøgsordningen har været at skabe attraktive arbejdspladser for medarbejderne og gode pasningsmulighed for forældrene i nærområdet. Konkret er der derfor oprettet en forsøgsordning med stordagpleje i Rørbæk.

På udvalgsmødet i september 2022 var der en sag på vedrørende forsøgsordningen i Rørbæk. Dette var en evaluering af forsøgsordningen hvoraf både positive og negative erfaringer fra forsøgsordningen blev beskrevet. Derudover fremgik det, at tilbuddet vil lukke ned med udgangen af december 2022 grundet bl.a. økonomi, da det årligt koster ca. 400.000 kr. mere at etablere en stordagpleje kontra en almindelig dagpleje i eget hjem.

Forvaltningen har været tilknyttet forløbet med henblik på at lave en evaluering af erfaringer ift. om dette kunne være en løsning for fremadrettet pasningsmulighed i Rebild Kommune. En kort opsummering af evaluering af forsøgsordningen med stordagpleje er følgende: Tilbuddet bliver set som attraktivt for medarbejderne, da de får kollegaer og der skabes mulighed for mere fleksibilitet, det er muligt at skabe et mindre pasningstilbud, men samtidig mulighed for at arbejde med børnene i forskellige grupper, som det ikke er muligt i en almindelig dagpleje. En stordagpleje er et noget dyrere tilbud end almen dagpleje og vil derfor kræve en særskilt politisk beslutning herom. Derudover er der uafklarede forhold ift. bygninger. Desuden er der generelt drøftelser af, hvad der kan betragtes som lokaler i børnenes hjemlige miljø og hvilke krav det stiller til de lokaler, der skal anvendes. Udgangspunktet for en dagpleje er, at dagplejen skal etableres i dagplejerens private hjem, børnenes private hjem eller i andre velegnede lokaler i børnenes hjemlige miljø. Der er derfor ikke enighed om, hvorvidt en stordagpleje kan etableres i eksempelvis kommunale lokaler.

På samme dagsorden blev udvalget forelagt kapacitetsudfordringer for de 0-2 år i Nørager. Hvor Dagtilbudslederen i samarbejde med forvaltningen og i dialog med de byggesagkyndige havde undersøgt forskellige måder at imødekomme kapacitetsudfordringerne på. Herunder er fortsættelse af stordagplejen nævnt som en mulighed, men vurderingen er, at det ikke umiddelbart er muligt at blive der på længere sigt, men at det vil kunne lade sig gøre frem til. 1. april 2023. Under dette punkt vedtog udvalget, at der blev givet 125.000 kr. til at forlænge stordagpleje til og med marts måned og desuden blev normeringen i vuggestuen opnormeret, sådan at kapaciteten af 0-2 års området i Rebild syd matcher behovet.

Udvalget besluttede samtidigt, at det skulle undersøges om stordagplejen kunne gøres permanent og om det kunne etableres andre steder i kommunen.

Forvaltningen bad derfor dagtilbudsleder om at undersøge dette i samarbejde med kommunens byggesagkyndige. De byggesagkyndiges vurdering er, at der er en lang række krav til lokalerne, som vurderes, skal være i orden i forhold til at være permanente lokaler til en stordagpleje. Det gælder eksempelvis brandmæssige krav, loftshøjde, energikrav, tekniske anlæg akustik mm.

Dagtilbudslederen var ligeledes i dialog med de lokale ejere af lokalerne og i denne forbindelse gav de udtryk for, at de var interesseret i at der fortsat skulle være stordagpleje i lokalerne, men der blev ikke givet et konkret tilbud på at stå for og betale for de omkostninger der ville være forbundet med de markante bygningsmæssige ændringer der vil være forbundet med at lokalerne skulle anvendes til en permanent stordagpleje.

På den baggrund har dagtilbudsleder arbejdet videre med den indstilling, som blev besluttet på udvalgsmødet i september 2022, hvor stordagplejen midlertidig blev forlænget (lukningen blev flyttet fra 31.12. til 31.3.), vuggestuen blev opnormeret samt at der skulle forsøges ansat flere dagplejere. Det er indtil videre lykkes at ansætte en ny dagplejer i Rørbæk pr. 1 december samt der er pt. gang i en ansættelsesproces i forhold til endnu en ny dagplejer i distriktet.

Forældre, bestyrelse og medarbejdere blev informeret omkring lukningen af stordagplejen via en skriftlig orientering for at give informationen samtidig til alle parter. Orienteringen indeholdt ligeledes informationer om, hvordan den videre proces ville være i forhold til omplacering af børnene. Herunder en opfordring til at rette henvendelse til Dagtilbudslederen, såfremt der var særlige ønsker der skulle tages med i betragtning. Der vil være nye pladser til pasning af alle børn fra 1.4.2023.

I forhold til at undersøge om der kan etableres stordagplejere andre steder i kommunen afventes en endelig melding på, hvorvidt der kan etableres stordagpleje i kommunale bygninger, da der ikke umiddelbart kan findes andre egnede lokaler, der umiddelbart kan være indenfor vejledningen til Dagtilbudsloven, hvoraf det fremgår: "Dagplejen adskiller sig fortrinsvis fra daginstitutioner ved, at pasningen omfatter et mindre antal børn, og at pasningen som udgangspunkt foregår i enten dagplejerens eller børnenes private hjem. Det forudsættes, at dagplejeren eller barnet har tilknytning til det hjem eller lokale, der benyttes til dagplejen." Multihuset i Rørbæk, der er etableret af lokale kræfter, er netop vurderet til at kunne være indenfor de udstukne rammer herfor.

Såfremt der skulle etableres en permanent stordagpleje, vil der skulle træffes særskilt beslutning herom. Dette set både i relation til de lokalemæssige krav men også fordi det koster væsentligt mere at drifte en stordagpleje end en almen dagpleje i eget hjem.

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning