Rottebekæmpelse er en kommunal gebyrfinansieret opgave, der betales over ejendomsskatten og opgaven skal hvile i sig selv. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 7. april 2022 (punkt 76), at forvaltningen udarbejder en business-case, der skal danne grundlag for en senere politisk beslutning om, hvorvidt rottebekæmpelsen skal hjemtages eller udbydes til ekstern leverandør. I dag udføres rottebekæmpelsen af eksterne firma, hvor kontrakten udløber 31. marts 2023.

Ifølge budgettet for i 2021 anvendes godt 2,1 mio. kr. til rottebekæmpelse i Rebild Kommune, hvoraf 1,75 mio. kr. er betaling til den private rottebekæmper. De øvrige omkostninger er administration, information om forebyggelse, udgifter til fagsystem og egen drift, som består i etablering af rottespærrer i kloaker ved offentlige institutioner.

Forvaltningen har anmodet NIRAS om en vurdering af fordele og ulemper ved en hjemtagning af den praktiske rottebekæmpelse, der i dag er udliciteret til et privat firma. NIRAS´s notat ses i bilag (Niras - Notat vedr. rottebekæmpelse i Rebild Kommune, 17. maj 2022).

Undersøgelsen omfatter også de økonomiske og praktiske forhold omkring en hjemtagning samt hvilke omkostninger vil der være ved en hjemtagning, og hvad de forventelige årlige omkostninger ligge på. Endelig indeholder undersøgelsen forslag til den praktiske organisering af opgaven i kommunen samt synergier med andre driftsopgaver i Driftenheden.

På baggrund af den gennemførte undersøgelse og erfaringer fra andre kommuner vurderes det, at der udover en række fordele ved at løse opgaven selv, også vil være en pæn besparelse ved at hjemtage opgaven.

I forhold til rottebekæmpelsen i dag, vurderes der at være følgende fordele ved en hjemtagning:

• I forhold til målsætningerne i den seneste 'Handleplan om forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2018-2025', vurderes det, at der vil være en effektivisering og forenkling af systemet, hvis man hjemtager rottebekæmpelsen og ansætter eller uddanner egne rottebekæmpere i forvaltningen. Det vil give en mere direkte og tættere kontakt mellem forvaltningen og borgere/virksomheder. Dermed bliver der muligheder for at komme bredere ud med råd og vejledning om forebyggelse.
• Bedre mulighed for en mere samlet og koordineret indsats. I dag er der ikke helt de samme muligheder. Den viden og erfaring, der er opbygget i forbindelse med den praktiske rottebekæmpelse i Rebild Kommune, forsvinder ikke ved et nyt udbud, sådan som man risikerer i dag.
• Hos den private bekæmper er der helt naturligligt mere fokus på rottebekæmpelse end på forebyggelsen af nye tilfælde af rotter i de områder, hvor de tidligere er blevet bekæmpet. Det er en erfaring, som deles med mange kommuner, der har haft private virksomheder til at foretage bekæmpelsen. Dette har i mange tilfælde været en af de væsentligste årsager til, at andre kommuner har hjemtaget opgaverne.
• Når det er kommunens egne bekæmpere, der står for bekæmpelsen, har man større mulighed for at kombinere denne opgave med information og vejledning, når man er dialog med borgere og virksomheder i forbindelse med en anmeldelse. Det er en informationsmæssig fordel, at det er forvaltningens egne medarbejdere, der har den direkte kontakt til borgere og virksomheder. Det giver mulighed for at lave aktiv opsøgende forebyggende indsats udover den konkrete bekæmpelse af rotter.
• Begrænset anvendelse af gift i bekæmpelsen. Hvis det er kommunens egne medarbejdere, der har ansvaret for at anvende gifte og for overholdelse af retningslinjerne, har man en mere direkte kontrol med hvor og hvornår, der skal anvendes gift, og hvor meget der anvendes.
• Øget kundetilfredshed fordi borgere og virksomheder vil opleve, at det er den eller de samme medarbejdere, de møder, og de vil opleve en øget fokus på forebyggelse, samt at der vil være mere tid til vejledning og rådgivning, end der er i dag.

Derudover vurderes det at:

• det ved en hjemtagning må forventes, at der i driften skal anvendes ca. 2 årsværk. Ud over to faste rottebekæmpere skal 1 til 2 medarbejdere have autorisation, så de kan træde til ved sygdom mv.;
• der ved en hjemtagning skal indkøbes eller ombygges 2 biler, som skal indrettes specielt til opgaven. En ny bil koster ml. 150.000 og 170.000 kr., og en ombygning koster op til 50.000 kr.
• øvrige etableringsomkostninger vil beløbe sig til ca. 55.000 kr.;
• den årlige drift af egen praktiske bekæmpelse i Driftenheden vil alt inkl. koste ca. 1,3 mio. kr., hvilket vil være stor en besparelse i forhold til den nuværende løsning, hvor Rebild Kommune i 2020 betalte 1,75 mio. kr. til den private bekæmper. Samlet set vil budgettet inkl. de øvrige omkostninger til administration mv. ligge på godt 1,7 mio. kr. og det betyder en besparelse på omkring 0,4 mio. kr. set i forhold til budgetterede omkostninger i 2021.

Hvis Rebild Kommune vælger at hjemtage rottebekæmpelsen, viser erfaringerne i de kommuner, som NIRAS har været i kontakt med, at det er vigtigt at skabe nogle rammer, der understøtter engagerede medarbejdere, som tager ejerskab på opgaverne. De interviewede kommuner vurderer, at deres rottebekæmpere er meget ansvarlige og yder en stor indsats for at komme rotteproblemerne til livs i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Selv om de interviewede kommuner i den undersøgelse NIRAS tidligere har gennemført ikke nævner ulemper ved at løse opgaverne selv, kan der dog være en række forhold eller ulemper, man skal være opmærksom ved en hjemtagning:

• ved en udlicitering er der et vist arms-længde-princip, hvor det er den private bekæmper, der er ansvarlig for evt. fejl, og der er tale om et kontraktligt forhold. Ved en hjemtagning er kommunen selv direkte ansvarlig for evt. fejl og mangler.
• Driftsenheden skal integrere en helt ny opgave, som på flere punkter adskiller sig fra de opgaver, man har i dag. Driftsenheden har ikke i forvejen medarbejdere med kompetence i rottebekæmpelse, og man skal derfor rekruttere en ny medarbejder med erfaring og uddannelse.
• Der vil være omkostninger til biler, div. materiel mv. i forbindelse med selve overtagelse af opgaven.
• Der er tale om en ny intern samarbejdsrelation mellem myndighed og Driftsenheden, hvor man skal være opmærksom på, at der kan komme konflikter, hvis der ikke er en klar opfattelse af roller og arbejdsdeling. Forvaltningen vurderer dog, at denne risiko er meget lille.
• Hjemtagning af bekæmpelsen betyder, at der en privat virksomhed der mister omsætning.

Ud fra den gennemførte undersøgelse vurderes det, baseret på dels erfaringerne fra andre kommuner og dels de konkrete erfaringer med rottebekæmpelsen i Rebild Kommune, at fordelene ved en hjemtagning opvejer ovennævnte ulemper.

Rottebekæmpelse er en kommunal gebyrfinansieret opgave, der betales over ejendomsskatten. Opgaven skal hvile i sig selv.

Der vil være en række anskaffelses- og etableringsomkostninger i forbindelse med hjemtagning af opgaven, men ser man på de årlige driftsomkostninger forventes opgaven samlet set at blive billigere end den er i dag, og der vil derfor være en pæn besparelsen ved at hjemtage opgaven med rottebekæmpelse. Derudover vil der være synergier med varetagelse af andre driftsmæssige opgaver i Driftsenheden. Hertil kommer, at det må forventes at et større fokus og en mere koordineret forebyggende indsats på sigt vil mindske antallet af rotteanmeldelser.

Ved hjemtagning af rottebekæmpelsen vil Rebild Kommune desuden spare tid og penge i forbindelse med udbud af rottebekæmpelsen. Rottebekæmpelsen i Rebild Kommune har været sat i udbud ca. hvert 4. år. Senest udbud er sket gennem Jysk Fælles Indkøb.

Opgaven med at lave kontraktopfølgning og kontrol med den private bekæmper forsvinder, og i stedet skal der ske en intern koordinering og opfølgning, hvor administrationen fortsat har en rolle som ”ordregiver”.

På baggrund af oplysninger fra Natur og Miljø forventes det årlige budget for rottebekæmpelsen af ligge på godt 1,7 mio. kr. mod i dag 2,1 mio. kr.

Budget

* Inkluderet i Driftsenhedens omkostninger til rottebekæmpelse indgår løn til medarbejdere, biler og drift af dem, autorisationer, gift og fælder, rottehund og alle andre omkostninger som er forbundet med rottebekæmpelsen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at rottebekæmpelse i Rebild Kommune hjemtages og udføres af Driftenheden fra 1. april 2023.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2022, pkt. 137:

Leon Sebbelin, Morten Lem og Flemming Larsen ønskede at støtte forvaltningens indstilling. Mads Holm Danielsen og Peder Hjulmann begærende sagen i byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2022, pkt. 167:

Oversendes til byrådet.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

I forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2021 besluttede byrådet den 8. oktober 2020, hvilke bygninger, som skulle udpeges som bevaringsværdige i Kommuneplan 2021. I kommuneplanen er der udpeget 25 bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 1-2. I bilag 1 ses de 25 bevaringsværdige bygninger, som er udpeget i kommuneplanen.

I samme dagsordenspunkt blev det besluttet, at der gives mulighed for støtte til bevaringsværdige bygninger i de tilfælde, hvor der er givet afslag på nedrivning eller udarbejdet en bevarende lokalplan. I dagsordenspunktet blev det oplyst, at hvis det blev besluttet, at der skulle ydes støtte til bevaringsværdige bygninger, ville der skulle afsættes et beløb i budgettet.

Den 4. maj 2022 drøftede Teknik- og Miljøudvalget kriterierne for støtte til bevaringsværdige bygninger. Beslutning blev, at udvalget ønskede forelagt forslag til udmøntning af beslutning om støtte til bevaringsværdige bygninger, der er SAVE-registreret 1-4.

Formålet med at give støtte til bevaringsværdige bygninger er at fastholde og øge bevaringsværdien af den enkelte bygning og herved bidraget til omgivelserne. Der kan gives støtte til f.eks. udvendige døre, havetrappe, vinduer, gavlparti, tag mm. Det er vigtigt at værne om de bevaringsværdige bygninger, da det er svært at genskabe bygningskultur. Bevaringsværdige bygninger bidrager til fortællingen om tidligere arkitektur og håndværk og bidrager til at give steder og byer identitet. Ved at sætte fokus på den kulturarv, som er i kommunen, kan bevaringsværdierne bringes i spil og anvendes i turismeøjemed og være med til at fastholde eksisterende borgere og tiltrække nye beboere, virksomheder mm.

Ved at give støtte til bygninger, der er SAVE-registreret 1-4 understøtter byrådet bevaringen af disse bygninger. Derfor anbefaler forvaltningen, at der gives støtte til bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 1-4.

I forbindelse med revisionen af kommuneplan 2021 blev der foretaget SAVE-registreringer i Rebild Kommune. Bygninger som er registeret med SAVE-værdi 1-4 kan ses på bilag 2. Bygningerne registreres desuden i det statslige register over fredede og bevaringsværdige bygninger - FBB.

Bygningerne er juridisk set først udpeget som bevaringsværdige, når de enten er registreret som bevaringsværdige i kommuneplanen eller omfattet af en lokalplan, der udpeger dem som bevaringsværdige. Hvis bygningerne ikke er registreret som bevaringsværdige i kommuneplanen, så kan bygningerne nedrives uden offentlig høring. Det er derfor muligt, at der kan blive givet nedrivningstilladelse til en bygning med en SAVE-registrering på 3-4. Disse bygninger er ofte markante og uerstattelige bygninger, der ikke bør nedrives uden offentlig høring og politisk stillingtagen.

Forvaltningen foreslår derfor, at bygningerne registreret med SAVE-værdi 3-4 udpeges som bevaringsværdige i kommuneplanen ved et kommuneplantillæg eller ved førstkommende revision af kommuneplanen. Der vil i så fald først blive taget stilling til, om bygningerne kan nedrives, når der er gennemført offentlig høring, og det vil forudsætte politisk stillingtagen. Der gives således med udpegningen ikke afslag på nedrivning.

I forbindelse med Kommuneplan 2021 blev der også arbejdet med kulturmiljøer. Der er udpeget 40 kulturmiljøer i Rebild Kommune, som kan ses i bilag 3. De værdifulde kulturmiljøer, som er udpeget i kommuneplanen, er både udpegninger fra Nordjyllands Amt og Arkitektskolens screeninger. I bilag 4 kan ses de screeninger, som arkitektskolen i Aarhus har udarbejdet i Rebild Kommune. Både bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne er en del af Rebild Kommunes kulturarv.

Støtte til bevaringsværdige bygninger

Forvaltningen foreslår følgende kriterier for støtte til bevaringsværdige bygninger:

Hvilke bygninger kan få støtte:

Forvaltningen foreslår, at der vil kunne søges støtte til bygninger, der har en bevaringsværdi på 1-4. Støtten bør ikke - som tidligere besluttet - være afhængig af, at der er udarbejdet en bevarende lokalplan eller givet afslag på nedrivning.

Bevaringsværdige bygninger i Rebild Kommune er vurderet ud fra registreringssystemet SAVE. Ikke alle områder i kommunen er blevet vurderet. Hvis der søges om støtte på en bygning, der ikke er SAVE-registeret, vil forvaltningen vurdere, om bygningen vurderes at have en bevaringsværdi på 1-4.

Der kan ikke gives støtte til sekundære bygninger på ejendommen f.eks. udlænger efter byfornyelsesloven.

Hvad kan der gives støtte til:

• Tilskuddet kan gives til istandsættelse bygningens klimaskærm, som f.eks.:
  • Tage, herunder tagrender og kviste, tårne og ovenlys
  • Ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer
  • Vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og koblede rammer, døre og porte
  • Karnapper, altaner, verandaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning
  • Gundamenter, herunder kældernedgange og stenkipning under tagdryp, indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper.

Hvor meget kan man få i støtte:

Retningslinjer og praksis for tildeling af midler vil være således:

• Der kan maksimalt opnås støtte til 50% af udgifterne til projektet.
• Det maksimale støttebidrag, der kan tildeles er 50.000 kr.
• Der kan i særlige tilfælde meddeles støtte på op til 150.000 kr. på bevaringsværdige bygninger med en særlig karakter, og hvor renoveringen har væsentlige udgifter for ejer.

Forvaltningen foreslår, at der afsættes en årlig pulje på 300.000 kr. inkl. refusion fra Bolig- og Planstyrelsen. Der kan søges støtte fra Landsbyfornyelsesrammerne, og den kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Derved kan midlerne ikke benyttes i Støvring by. Hvis der gives støtte til en eller flere bygninger i Støvring by, så vil der samlet være tilsvarende færre midler, da beløbene tages fra puljen, uden at der modtages refusion fra Bolig- og Planstyrelsen. Forvaltningen anbefaler derfor, at der ikke meddeles støtte til bevaringsværdige bygninger i Støvring.

Hvis det samlede beløb ikke uddeles, forbliver midlerne på konto til landsbyfornyelse og nedrivning og kan anvendes dertil.

Hvordan behandles ansøgninger:

Forvaltningen foreslår, at der kan ansøges om støtte til bevaringsværdige bygninger en gang årligt, hvor muligheden for støtte annonceres med en frist på mindst en måned.

Ansøgningerne til støtte til bevaringsværdige bygninger vurderes af forvaltningen og støtte godkendes efterfølgende af Teknik- og Miljøudvalget. Der oplyses om muligheder for støtte på hjemmesiden.

Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Kommunen kan få andel i rammen hvert år ved Bolig- og Planstyrelsen.

Rammen kan anvendes til forskellige tiltag som: områdefornyelse, istandsættelse af ejerboliger mv., nedrivning af nedslidte bygninger, kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger osv. Der er i 2022 en statslig ramme på 1.883.534 kr. til landsbyfornyelse. Den statslige refusionsprocent på 2022-rammen udgør 60 %.

Hvis der afsættes 300.000 kr. til støtte, svarer det til 120.000 kr. i kommunal udgift, når der indhentes refusion fra landsbyfornyelsespuljen.

Der har i budgettet tidligere været afsat 1 mio. om året til landsbyfornyelse, herunder nedrivninger. Der er imidlertid ikke afsat midler i 2022 og 2023. Hvis der afsættes 300.000 kr. til støtte, svarer det til 120.000 kr. i kommunal udgift, når der indhentes refusion fra landsbyfornyelsespuljen. Forvaltningen anbefaler, at der fra 2023 igen afsættes 1 mio. om året til landsbyfornyelse og nedrivninger, så der kan opnås optimal effekt af den statslige ramme.

Af budgettet til nedrivninger, blev det besluttet på Økonomiudvalget d. 16. marts 2022 at midlerne fra 2015-2018 overføres til områdefornyelse. Derved er der fortsat ca. 2,6 mio. til nedrivninger. Det forventes at der i år bliver brugt ca. 675.000 kr. fra 2020 puljen til nedrivninger.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til kriterier for støtte til bevaringsværdige bygninger godkendes

at der afsættes en årlig pulje på 300.000 kr til støtte til bevaringsværdige bygninger, hvor landsbyfornyelsesrammerne benyttes til refusion i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land,

at der således ikke kan meddeles støtte til bevaringsværdige bygninger i Støvring.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2022, pkt. 136:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2022, pkt. 166:

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.