Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Region Nordjylland har sendt udkast til ny fødselsplan i høring, høringsbrev er vedlagt som bilag 1. Udvalget skal afgive høringssvar inden regionsrådet godkender den endelige fødselsplan.

Text

 Sagen afgøres i Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget

Sagsfremstilling

I forrige byrådsperiode besluttede økonomiudvalget på sit møde d. 12.9.2018 (jf. sag nr. 205) en overordnet tidsplan for udarbejdelse af en vision, politikker og centerkontrakter. Herefter besluttede det forrige byråd på møde den 27. juni 2019 (jf. sag nr. 95) at forenkle sin politikstruktur, så der udarbejdes fem centrale tværgående politikker:

• Omsorg og sundhed. Politisk godkendt april 2020.

• Oplevelser, fritid og fællesskaber. Politisk godkendt april 2020

• Natur, klima og balance mellem land og by. Politisk godkendt januar 2021

• Erhverv og beskæftigelse (arbejdstitel). Ansvarligt fagudvalg: Beskæftigelsesudvalget

• Børn og unge (arbejdstitel). Ansvarligt fagudvalg: Børne- og Familieudvalget.

Rebild kommunes nuværende handicappolitik er gældende til udgangen af 2022, og med den nye forenklede politikstruktur vil handicappolitikken 2019-2022 blive afløst af en Handicapstrategi 2023-2026.

Alle fagudvalg godkendte i september 2023 kommissorium for udarbejdelse af ny handicapstrategi gældende for perioden 2023-2026 med en styregruppe bestående af:

Carsten Sand Nielsen (Direktør) - styregruppeformand

Niels Sandemann (Centerchef Center Familie og Handicap)

Peter Hansen (Formand for Handicaprådet)

Rikke Sahl (Næstformand i Handicaprådet, repræsentant for Danske Handicaporganisationer, Rebild)

Maria Adele Bonde (Medlem af Handicaprådet, Repræsentant for Danske Handicaporganisationer, Rebild)

Sisse Skyum (Konsulent i Center Familie og Handicap/ Center Børn og Unge)

Maiken Grost (Konsulent i Center Familie og Handicap)


Styregruppen har i perioden efter godkendelse af kommissorium udarbejdet et udkast til en ny handicapstrategi med følgende temaer:

  • Lige muligheder for alle
  • Fysisk tilgængelighed
  • Kommunikativ tilgængelighed

Den nye handicapstrategi tager afsæt i en evaluering af udmøntningen af Handicappolitikken 2019-2022. De enkelte fagcentre har udarbejdet nye handleplaner for perioden 2023-2026, som er vedlagt handicapstrategien som bilag.

Udkast til ny handicapstrategi inkl. bilag (fagcentrenes handleplaner) er vedhæftet sagen som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at det enkelte fagudvalg godkender handicapstrategien og handleplanerne, hvorefter handicapstrategien sendes i offentlig høring i perioden 30. januar til 28. februar 2023.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 10. januar 2023, pkt. 4:

Godkendt.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 10. januar 2023, pkt. 2:

Godkendt.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 10. januar 2023, pkt. 3:

Godkendt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. januar 2023, pkt. 13:

Godkendt

Resume

Den nuværende handicappolitik er gældende til udgangen af 2022, og som et led i at forenkle politikstrukturen i Rebild Kommune vil handicappolitikken blive afløst af en handicapstrategi for perioden 2023-2026. Det indstilles, at det enkelte fagudvalg drøfter og herefter sender udkast til ny handicapstrategi i offentlig høring.

Text

Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Økonomi

På træningsområdet er timeprisen i 2023 for basal træning beregnet til 383 kr. og 592 kr. i timen for avanceret træning.


Sagsfremstilling

Taksterne til private fysioterapiklinikker skal afspejle kommunens træningsenheds gennemsnitlige langsigtede udgifter ved at levere træning. Lidt forsimplet divideres kommunens samlede budget til at levere træning med det antal timer, som det forventes, at kommunen kommer til at levere. Resultatet er den takst, som der udbetales for en times træning.

Timetaksten dækker én times direkte træningstid sammen med borgeren. For at kunne levere denne times direkte træningstid skal ergo- eller fysioterapeuten også bruge noget indirekte tid til f.eks. dokumentation, tværfaglig koordinering, møder og ferie. Denne tid skal lægges til timetaksten sammen med de øvrige udgifter, der knytter sig til at drive en træningsenhed som ledelse, kørsel, materialer, lokaler, lønadministration og en række andre ting.

I nedenstående tabel ses udviklingen i indirekte tid og takster:



Indtil 2021 var der én takst til alle træningstimer på området på 515 kr. Her var der beregnet 40 minutters indirekte tid til hver direkte træningstime. I slutningen af 2021 blev taksten splittet op i to takster; En for basal genoptræning og en for avanceret genoptræning.

Den basale genoptræning er kendetegnet ved lave kompetencekrav til medarbejderen og ved lav indirekte tid til tværfaglig koordinering. Den avancerede genoptræning er kendetegnet ved høje kompetencekrav og høj indirekte tid til tværfaglig koordinering. Derudover kan basal genoptræning i langt højere grad foregå på hold. Ved holdtræning modtager fysioterapiklinikken samme timetakst for samtlige deltagere på holdet, hvilket er med til at reducere den indirekte tid pr. borger.

I 2022 blev taksterne for basal og avanceret genoptræning fastsat udelukkende på baggrund af estimater, fordi der ikke eksisterede registerdata opdelt på de to træningskategorier. I takstberegningen for taksten for 2023 er der registerdata for et år lagt til grund for takstberegningen. Ud fra disse registerdata estimeres det, at der skulle lægges 13 minutters indirekte tid til hver basal træningstime og 1 time og 37 minutter til hver avanceret træningstime, hvis der ikke var blevet vedtaget en reduktion i budget 2023-2026.

Budgetreduktionen handler om at tilbageføre niveauet for indirekte tid anvendt til tværfaglig koordinering til niveauet i 2019. Siden 2019 har der været et stigende behov for tværfaglig koordinering på grund af en stigende kompleksitet i patientgruppen. Dette behov tilsidesættes nu, hvilket betyder, at den indirekte tid reduceres til 7 minutter for en basal træningstime og 47 minutter for en avanceret træningstime. Det svarer til en reduktion på 0,25 mio. kr. i den kommunale træningsenhed og en tilsvarende reduktion i taksterne til afregning af private fysioterapiklinikker; Fra 412 kr. til 383 kr. for en basal træningstime og fra 775 kr. til 592 kr. for en avanceret træningstime.

Da den nye ordning med de to takstkategorier blev indført, forventede forvaltningen en fordeling på 70/30 på basal/avanceret. For den kommunale leverandør har den faktiske fordeling været på 73/27. Det betyder, at beregningsgrundlaget for taksterne ligger ret tæt de tidligere forudsætninger. De private leverandørers fordeling ligger dog på 86/14. Det betyder på den ene side, at de private leverandører i 2022 har haft færre timer til den høje takst, og dermed en lavere indtægt end forventet. På den anden side betyder det også, at de private leverandører ikke har samme behov for indirekte tid. Og de private leverandører imødeser nu en væsentlig lavere indtægtsnedgang, end hvis fordelingen var mere ligelig, fordi den indirekte tid til tværfaglige koordinering reduceres klart mest til de avancerede genoptræningsopgaver.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0