Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning og er positive i forhold til at fortsætte med hidtidigt bidrag i form af personaleressourcer og markedsføringsmidler fra Center Kultur og Fritid.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

- at Kultur- og fritidsudvalget drøfter orienteringen, herunder den fremtidige finansiering

Økonomi

Projektet og indsatsen inden for event og branding har været finansieret og bør også fremover være finansieret af de deltagende aktører, bl.a. gennem partnerskabsaftaler med såvel eventaktører som erhvervsliv. Rebild Kommune har bidraget og kan også fremover bidrage med såvel kontant medfinansiering som personaleressourcer.

Forslag til Budget for 2017 og frem:

Udgifter

Personale

500.000

Markedsføring

100.000

Aktiviteter

100.000

Administrationsudgifter

25.000

I alt

725.000

Indtægter

Rebild kommune driftstilskud

500.000

Partnerskabsaftaler erhvervsliv og øvrige aktører

225.000

I alt

725.000

Driftstilskud fra Rebild kommune kan principielt enten finansieres ved "nye penge" eller ved omprioritering af eksisterende ressourcer. Den hidtidige kontante finansiering fra Rebild kommune er sket fra Økonomiudvalgets område, suppleret med personaleressourcer. Desuden med markedsføringsmidler fra Center Kultur og Fritid, dvs Kultur- og fritidsudvalgets område.

Sagsfremstilling

Rebildporten og Center Kultur og Fritid var initiativtagere til projekt om eventudvikling mv.

Projektet startede d. 15. september 2014 og har i perioden været finansieret af Rebild Kommune, AalborgSamarbejdet og Vækstforum Nordjylland. Finansieringen kan dække udgifterne frem til 31. oktober 2016, hvorefter projektet ophører, medmindre der kan findes finansering til at fortsætte, enten i projektform eller som fast drift.

Finansieringen har dækket lønudgift til eventkoordinator og i mindre grad udgifter til markedsføring. Udover ovennævnte finansiering har Rebild Kommune bidraget i væsentligt omfang med personaleressourcer, markedsføring og materialer, ligesom Naturstyrelsen, eventaktører og dele af erhverslivet har bidraget.

Med henblik på at afdække behovet for at indsatsen med events fortsætter, har forvaltningen foretaget en evaluering af betydningen af den hidtidige indsats, som projektet har leveret. Evauleringen kan læses i sin helhed i vedlagte rapport.

Indsatsen har været organiseret i et tværgående samarbejde mellem de nævnte aktører, benævnt Oplevelsessekretariatet.

Evaluering

Formålet med projektet og eventindsatsen er: 

  • Synlighed:  at skabe synlighed om eksisterende events, og omkring de mange andre muligheder, området tilbyder.
  • Branding: at udarbejde fælles brandingstrategi om events og arrangementer, der kan bidrage til at turisterne vender tilbage efter en eventoplevelse
  • Arbejdspladser og værditilvækst: at skabe grobund for værditilvækst i virksomhederne, flere arbejdspladser og øget udbytte i hele værdikæden for lokale events.
  • Udenlandske gæster: at tiltrække flere turister – særligt fra Skandinavien og Tyskland.
  • Samarbejde og effektivisering: at vi kommunikerer og arbejder bedre og mere effektivt sammen for at forstærke synergieffekten i værdikæden for en event.

Projektet / indsatsen har skabt en professionel organisering og et samlingspunkt for aktører, foreninger og virksomheder i forhold til eventudviklingen i Rebild Kommune, hvilket vurderes til at have stor betydning for Rebild kommune og de øvrige aktører.

Events som økonomisk katalysator

Som kommune er det naturligt at spørge, hvorfor man skal interessere sig for events og hvilken værdi det skaber for Rebild kommune. Grundlæggende er event- og kulturturisme en driver for vækst, da vi ved at have attraktive events og et rigt kulturliv er mere attraktive for turister, gæster, tilflyttere, beboere og virksomheder. Konkurrencen er hård, og ønsker kommunen flere turister til området, som skal overnatte, spise på spisesteder og lægge penge i forretningerne, så er det nødvendigt, at kommunen understøtter arbejdet med at skabe de bedste og mest servicemindede events samt markedsføre og brande eventsene. Det gør kommunen bl.a. ved at arbejde sammen med aktørerne, og ved at også kommunen anlægger en kommerciel tilgang til events. 

Ved at arbejde strategisk med events og værdikæden for events kan kommunen bidrage til at opfylde ovenstående formål.

Resultater / udbytte

Eventindsatsen kan give konkrete resultater til det lokale erhvervsliv og brande Rebild Kommune. Fx kan nævnes:

 Triathlon for Alle – 500 deltagere

  •  Mad og drikke til eventen
  • Salg af produkter og synlighed i start og målområdet
  •  Overnatningssteder og restaurationer har gæster de ellers ikke ville have haft
  •  Synlighed for lokale virksomheder

Red Bull Rævejagt 

  • Set af 5,8 Mio fordelt i Danmark samt udland
  • Set af 1,4 Mio på danske landsdækkende tv-kanale
  • Vist på 70 forskellige kanaler i 26 forskellige medier (TV, Web, Blogs, Facebook, etc.)
  • Online: set af 2,6 Mio i mere end 50 forskellige artikler på 15 forskellige medier
  • WEB-TV: set af 156.000
  • Red Bulls hjemmeside: 15 historier med 67.332 unikke besøgende
  • Promotionn video forud for eventen: set af 411.444 unikke besøgende
  • Action video fra løbet: set af 297.775 unikke besøgende
  • PR i Nordjyske og lokalaviser
  • Red Bulls Facebook sider: 21 opslag set af 2.3 Mio unikke besøgende
  • Konkurrence på Cykelmagasinets Facebook side (19.425 følgere)
  • Dækning på Facebook og Instagram fra feltet.dk (cykelsport internetportal)

Forvaltningens vurdering og anbefaling:

Projektet har synliggjort betydningen af, at der er dedikerede personaleressourcer til at understøtte, udvikle og markedsføre events, hvis de ovennævnte formål skal forfølges. Det er forvaltningens vurdering, at der er potentiale i en kommunal investering i en eventorganisation. Potentiale i form af synlighed/branding, flere turister, øget omsætning i erhvervet, arbejdspladser og værditilvækst.

Forvaltningen vurderer, at den kommunale investering bør være af en størrelsesorden 0,5-0,75 mio. kr., idet en sådan investering sikrer de nævnte dedikerede personaleressourcer samt midler til aktiviteter, markedsføring og effektmålinger. Desuden vil en sådan kommunal investering fungere som løftestang i forhold til yderligere finansiering fra eksterne samarbejdsparter som fx det lokale erhvervsliv.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Rebildporten og Center Kultur og Fritid var initiativtagere til projekt om eventudvikling mv. Projektet udløber med udgangen af oktober 2016. Forvaltningen giver status på projektet samt skitserer udfordringer, hvis projektet / indsatsen skal fortsætte.

Beslutning

Sagen oversendes til budgetforhandlingerne.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget drøfter sagen

Økonomi

 Anslået pris for opførelse af salen: 5.400.000 kr. Ansøgerne lægger op til, at Rebild Kommune finansierer opførelsen.

Sagsfremstilling

Som tidligere besluttet har forvaltningen samt formand og næstformand i kultur- og fritidsudvalget deltaget i møde, hvor Foreningen KulturStationen og Kinorevuen har præsenteret deres fælles ønske om, at der opføres en ny sal ved Kulturstationen - en sal, der kan rumme 100 personer.

KulturStationen og Kinorevuen begrunder deres ønske om en ny sal i, at KulturStationen siden etableringen har manglet en sal, der kan rumme 100 mennesker. Kinorevuen har fået stigende behov for at servicere biografsalens 100 gæster i et rum, hvor alle kan sidde ved fx særarrangementer som firmaevents, operaforestillinger og seniorbiografens velbesøgte formiddagsarrangementer. De ønsker, at der etableres en fælles sal, der indrettes med særligt fokus på fleksibilitet. Salen skal både kunne bruges af KulturStationens brugere, biblioteket, kulturskolen, Kinorevuen og til fester, kurser, foredrag, dans osv. (se projektbeskrivelsen i bilag)

Det er Kinorevuen, der har det største behov for realisering af 100-personers-Salen. Kinorevuen trækker gæster fra hele kommunen og fra Himmerland og Aalborg-området. For at fremtidssikre biografen, vil Kinorevuen satse mere på særarrangementer, hvor der indgår før- eller efterbehandling af filmen og et mindre traktement. Desuden oplever Kinorevuen en øget interesse fra erhvervslivet til at leje biografen til at lave oplæg, vise film og få serveret en let anretning.

Økonomi og drift:

  • Anslået anlægssum v/ pris v. 20.000 kr. pr. kvadratmeter i alt: 5.400.000, som ansøgerne foreslår finansieret og etableret af Rebild Kommune
  • Kinorevuen og KulturStationen vil finansiere alle udgifter til inventar og udstyr
  • Driften skal hvile i sig selv, så lejeindtægterne dækker driftsomkostningerne og således at der ikke er mer-udgifter til drift for Rebild Kommune

Forvaltningen vurderer umiddelbart, at projektet er velegnet til at ansøge relevante fonde om bidrag til anlægssummen. Således bør der efter forvaltningens vurdering - hvis Byrådet ønsker projektet fremmet - arbejdes på at skaffe en væsentlig ekstern medfinansiering.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0