Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 aflyser det potentielle vindmølleområde ved Tustrup, samt rammeområde 15.T803 for et vindmølleområde ved Skibsted. Herudover opdateres kommuneplanens øvrige bestemmelser med justering af flere retningslinjer vedrørende vindmøller.
Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger. De bemærkninger, som er indkommet i høringsperioden, er vedlagt som bilag. Hovedindholdet i høringssvarene er refereret nedenfor.
Kommuneplantillægget foreskriver, at vindmøller skal placeres mindst 1 gange møllens totalhøjde fra overordnede statsveje. Vejdirektoratet bemærker, at det gælder for alle statsveje, og ikke kun de overordnede. Ligeledes bør det fremgå af redegørelsen, at afstanden måles fra evt. vejbyggelinje inkl. højde- og passagetillæg.
DN Rebild er tilfreds med aflysningerne, men efterspørger en begrundelse for, at kravet om at husstandsvindmøller skal opføres med rørtårn og med 3 bladede rotorer udgår.
Det vurderes ikke generelt, at være en fordel med 3 bladede husstandsvindmøller. Vingerne på en 2 bladede mølle er typisk lange og omdrejningshastigheden lav, og derfor kan møllen være mere rolig at se på. Se yderligere i vedlagte notat.
Det vurderes at være en fordel, at der ikke på forhånd afskrives mulighed for både rørtårne og gittermaster, så der er mulighed for at vælge ud fra landskabelige hensyn og eksisterende møller i området. På afstand kan gittermaster falde bedre i med baggrunden, eftersom masten er mere transparent end et rørtårn.
I forbindelse med en landzonetilladelse til en husstandsvindmølle kan der stadig efter en konkret vurdering, stilles krav om en bestemt mølletype ud fra fx en landskabelig vurdering.
De øvrige høringssvar er overvejende positive overfor kommuneplantillægget.