Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

 Orientering taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at udvælgelse af ejendomme til nedrivning og byfornyelse fortsat vurderes ud fra samme kriterier som Byrådet vedtog i 2011 og 2018
at  kompetencen til vurdering af, om de enkelte ejendomme falder indenfor kriterierne, delegeres til forvaltningen.

Økonomi

Rebild Kommune afsætter selv 1 mio. kr. årligt til nedrivningspuljerne, og har siden 2011 kunnet supplere med samlet omkring 7 mio. kr. fra staten. Statsmidlernes tildeling afgøres og varierer fra år til år, og refusionssatsen er nu på 60 %. Der er indtil nu blevet nedrevet omkring 86 ejendomme og givet endeligt tilsagn til yderligere 4.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune afsætter 1 mio. kr. årligt til nedrivningspuljerne, og har siden 2011 kunnet supplere med samlet omkring 7 mio. kr. fra staten. Statsmidlernes tildeling afgøres og varierer fra år til år.

Nedrivningspuljernes midler går til:

·  100 % dækning af udgifter til nedrivning af faldefærdige bygninger for ejer

·  Lejlighedsvis kommunalt opkøb af faldefærdige ejendomme til nedrivning

·  Myndighedsforpligtigelsen i forhold til usunde boliger, hvor udgifterne er til skimmelrapporter, samt flyttehjælp og indfasningsstøtte til lejere

·  Byfornyelsestilskud på op til 25 % af udgifterne ved tag- og facaderenovering, vinduesudskiftning og anden energirenovering på bygninger med synlig beliggenhed som vurderes bevaringsværdige

·  Byfornyelsestilskud på op til 25 % af energioptimering og tilgængelighed i forsamlingshuse

Desuden kan statsrefusionen efter de nugældende regler også benyttes til:

·  Indretning af byrum og parker på nedrivningstomter og

·  Midler til områdefornyelse, som hidtil skulle søges separat, er nu i denne refusionspulje

Kriterierne for udvælgelsen af ejendomme til nedrivning, blev vedtaget af Byrådet i 2011 og samme kriterier igen sidste år, foranlediget af, at Rebild Kommune dette år ikke var udvalgt til at få refusion fra staten. I 2019 er Rebild Kommune igen fundet egnet til at få andel i statens pulje.

For at præcisere formuleringen af de samme kriterier som hidtil, og for at få en klar delegation til, at forvaltningen kan foretage vurderingen af, om den enkelte ejendom falder indenfor kriterierne, fremsættes sagen igen.

Nedrivning prioriteres ikke ud fra et først-til-mølle-princip, men ud fra en konkret behovsvurdering i hvert enkelt tilfælde, ud fra nedenstående kriterier, oplistet i vilkårlig rækkefølge:

·  Synlige bygninger fra offentlige veje og jernbane, frem for skjulte

·  Primært boliger - sekundært staldbygninger/driftsbygninger

·  Boliger med sundhedsrisiko ved beboelse, forud for sunde boliger

·  Ubeboede boliger frem for beboede boliger

·  Bygninger i landzone frem for bygninger i større byer

·  Husets almene tilstand skal være ringe

·  Kommunalt erhvervede ejendomme, forud for privatejede

Efter lovgivningen, skal bygningerne desuden være opført før år 1960.

Lovgrundlaget findes i Lov om Byfornyelse og Udvikling af byer (lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016), kaldet byfornyelsesloven. I § 8 fastsættes vilkår for, hvornår der kan ydes støtte til byfornyelse, herunder nedrivning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0