Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende vedtægtsændringerne.

Blenstrup Varmeværk har indsendt ændrede vedtægter til godkendelse. Følgende er uddrag af de væsentligste ændringer i forhold til de nuværende vedtægter:

§ 2 I det nye vedtægter overlades det til bestyrelsen at fastsætte selskabets forsyningsområde i overensstemmelse med varmeplanen m.v. Ændringen er i overensstemmelse med DFS.

§ 3 Flere mindre sproglige ændringer, samt en ny bestemmelse om levering til lejere og ikke andelshavere.

§ 4 I de tidligere vedtægter stod, at andelshaverne hæfter solidarisk for selskabets forpligtelse, idet den enkelt andelshavers hæftelse ikke kan overstige 10.000 kr. Herudover hæfter andelshaveren ikke personligt.

I de nye vedtægter står, at selskabet har ingen andelskapital. I forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ikke personligt for selskabets forpligtelser. Der udstedes ikke andelsbeviser.

Formanden er ikke bekendt med, at der nogensinde er opkrævet andelskapital.

Ændringen er i overensstemmelse med DFS, hvor der står, at der er ingen lovmæssige krav til selskabskapital i et a.m.b.a.

§ 5 Beregningsmetoden for udtrædelsesgodtgørelsen er simplificeret, så der betales samme godtgørelsen ved udtrædelse uanset størrelsen på det opvarmede areal. Tidligere blev den beregnet ud fra den registrerede tilslutningsværdi (afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc.). Fremover beregnes den ud fra den udtrædende andelshavers antal installationer.

§ 7 Flere mindre sproglige ændringer, samt uddybende regler for andelshaveres delegering af deres stemmeret til lejere.

§ 8 Antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres fra 7 til 6.

§ 9 Der tilføjes en bestemmelse om, at bestyrelsen fastsætter tarifferne. Ændringen er i overensstemmelse med DFS.

§ 11 Ved selskabets opløsning skulle evt. overskud ifølge de tidligere vedtægter anvendes til almennyttige formål i Blenstrup. Ifølge de nye vedtægter skal evt. overskud anvendes til kollektive varmeforsyningsformål. Ændringen er i overensstemmelse med DFS.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.

Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Fjernvarmeværket opkræver stikledningsbidrag ved grundejerne.

Der er i projektforslaget regnet med 65 parcelhuse på 180 m² med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året, samt 70 rækkehuse på 120 m² med et varmeforbrug på 4,5 MWh om året. Der er dog kun regnet med, at 52 af parcelhusene (80%) bliver tilkoblet, mens det regnes med at alle rækkehusene bliver tilkoblet.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 7,5 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 200.000 kr. per år ekskl. moms for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 12.180 kr./år og varmepumper ca. 12.310 kr./år for parcelhuse. For rækkehuse forventes, at fjernvarme vil koste ca. 9.530 kr./år og varmepumper ca. 11.740 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

I de forbrugerøkonomiske beregninger er regnet med, at investeringen til varmepumper vil blive 90.000 kr. (prisen er fra OK's hjemmeside), hvilket er væsentlig højere end prisen for individuelle varmepumper i Energistyrelsens teknologikatalog. Heri er varmepumper prissat til ca. 65.500 kr., hvilket vil reducere den årlige varmeudgift med ca. 2.000 kr. PlanEnergi mener dog, at Energistyrelsen har prissat individuelle varmepumper for lavt, samt at Energistyrelsen regner med mindre huse/varmeforbrug, og derfor forudsætter en mindre varmepumpe. Varmepumper findes i mange prisklasser, og kan findes billigere end ved OK. Men forvaltningen finder også Energistyrelsens teknologikatalog lidt optimistisk. En billigere varmepumpe kunne koste ca. 72.000 kr., hvilket vil reducere den årlige varmeudgift med ca. 1.500 kr. Opvarmning af et parcelhus / rækkehus med en varmepumpe vil så koste ca. 10.810 kr. / 10.240 kr.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 1.300 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Det er ikke længere muligt, at pålægge ejendommene tilslutningspligt. Rebild Kommune har ikke erfaring med, hvor mange tilsluttes i nye boligområder, når der ikke pålægges tilslutningspligt.

Der er i projektforslaget beregnet, at hvis alle rækkehuse tilkobles fjernvarme, skal 21 ud af de 65 parcelhuse (32%) tilkobles for, at der er selskabsøkonomisk overskud.