Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

1. Erhvervsaffaldsgebyret er bortfaldet

Der er d. 5.12.2018 vedtaget et lovforslag om ophævelse af kommuners mulighed for at opkræve administrationsgebyr for virksomheder. Det vil betyde en mindre indtægt på affaldsområdet på omkring 0,5 mio. kr. i 2019 i forhold til budgettet. Indtægterne har dækket administrationsomkostninger og betaling for affaldsdatasystemet og den nationale regulativdatabase. Der er afsat 50 mio. kr. på Finansloven til at dække kommunernes manglende indtægter via bloktilskud. 

2. Krav til vandforsyninger

Forvaltningen har siden efteråret sendt ca. 170 påbud til ejere af små vandforsyningsanlæg, der skal tage vandprøver efter et kontrolprogram. Det er ejendomme med offentlig eller kommerciel aktivitet, der skal have et kontrolprogram, herunder udlejningsejendomme, som også omfatter enkelthuse, der lejes ud. Flere andre kommuner gør det på samme måde, f.eks. Aalborg og Morsø kommune.

Forvaltningen mangler kun at sende en halv snes påbud til udlejningsejendomme. For disse har ejerne udtrykt utilfredshed i høringsperioden.

Forvaltningen har modtaget en klage fra en ejer af fire udlejningsejendomme. Klagen går på, om udlejningsejendomme hører under offentlig eller kommerciel aktivitet, i bekendtgørelsens forstand.

Derudover har vi også fået en række henvendelser fra andre ejere af udlejningsejendomme, der synes, at det er meget dyrt at tage de analyser, der står anført i kontrolprogrammet. Omkostningerne kan løbe op i ca. 400 kr. ekskl. moms pr. udlejningsejendom, om måneden over en treårig periode.

Ca. 930 ejendomme er ikke længere omfattet af offentlig kontrol. Forvaltningen arbejder på snarest at skrive ud til disse ejendomme. Disse vil blive anbefalet at få foretaget en forenklet kontrol minimum hvert 5 år.

3. Orientering om at Mariagerfjord hjemtager opgave med genbrugspladser fra I/S RenoNord

I/S Reno-Nord overtog i forbindelse med fusionen med I/S Fælles Forbrænding (i Hobro) og I/S Mokana i 2014 ansvaret for driften af genbrugspladser, erhvervsgenbrugspladsen og genbrugsafdelingen, der er beliggende på samme ejendom, som det nu nedlukkede forbrændingsanlæg i Mariagerfjord Kommune.

Mariagerfjord Kommune har 21. november 2018 opsagt aftalen, således at I/S Reno-Nord med virkning fra 1. januar 2020 ikke længere skal løse opgaven vedrørende drift af Mariagerfjords genbrugspladser.

For interessentkommunerne medfører opsigelsen bl.a. en reduktion af de samdriftsfordele, der blev opnået ved fusionen i 2014. Fusionsgevinsten blev dengang opgjort til 3,8 mio. kroner. Ca. 20% af denne gevinst kan ifølge I/S Reno-Nord tilskrives samdriftsfordele i forbindelse med, at det fusionerede selskab varetager driften af genbrugspladser. Mariagerfjord Kommunes hjemtagning af opgaven kan betragtes som en tilbagerulning af en del af fusionen, hvorfor denne samdriftsfordel mistes, og fusionsgevinsten dermed bliver mindre. Det betyder at Rebild Kommune får et mindre udligningsbeløb fra 2020. 

4. Orientering fra NT

I forbindelse med planlægningen af årets køreplaner har Nordjyllands Trafikselskab besluttet at justere nogle afgange på rute 55. Morgenafgangen fra Terndrup kl. 7.02 fremrykkes til kl. 6.37, så det bliver muligt at nå frem til uddannelsessteder i Aalborg omkring kl. 8. Endvidere er det besluttet, at afgangen kl. 18.20 fra Terndrup flyttes til kl. 18.37 af hensyn til koordinering med rute 954X.

Rute 55 er finansieret af Regionen, så justeringerne får ingen økonomisk betydning for Rebild Kommune.

5. Temamøde om cykelstier

Økonomiudvalget besluttede på sit møde d. 14. marts, at det temamøde, som Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at afholde for udvalget, istedet afholdes for hele byrådet.  

6. Hjemvisning af sag fra klagenævn

Husdyrbruget på Svanfolkvej 16, Svanfolk, 9293 Kongerslev fik den 31. august 2018 tilladelse til etablering af ny kornsilo. Det ansøgte blev påklaget til Miljø- og fødevareklagenævnet af en nabo. Klagenævnet har den 22. marts 2019 hjemvist sagen til fornyet behandling med begrundelsen: Kommunen har ikke i tilstrækkeligt omfang foretaget en vurdering af, hvorvidt kornsiloen er erhvervsmæssig nødvendig for driften.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Anna Oosterhof orienterede om nyt fra NT, udvalget tog orienteringen til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Udvalget besluttede at tage en temadrøftelse om funktionsudbud på asfalt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter anmodningen.

Sagsfremstilling

Venstre har anmodet om at få følgende optaget på dagsordenen:

"Venstres Byrådsgruppe ønsker et punkt på dagsorden i TMU, hvor vi i TMU drøfter muligheden for et funktionsudbud på asfalt. Fordele/ulempe osv."

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0