Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at Rebild Kommune deltager i udarbejdelsen af en fælles  strategisk energiplan sammen med regionen og de øvrige nordjyske kommuner.

Det samlede budget for SEP NORD er 660.000 kr., fordelt over 3 år, hvor Rebild Kommunes bidrag vil være knap 34.000 kr, som finansieres over klimakontoen.

Under overskriften ”Et Energisk Nordjylland” har de 11 nordjyske kommuner og Regionen i 2014-2017 samarbejdet om at styrke forudsætningerne for, at Nordjylland i tråd med de nationale mål, kan blive forsynet med 100 % vedvarende energi i 2050, samtidig med at der skabes nordjyske jobs og tiltrækkes investeringer. Der er gennemført et omfattende analyse- og scenariearbejde, som beskriver, hvordan Nordjylland kan blive selvforsynende med vedvarende energi i 2050.

Der er et stort erhvervsfremmepotentiale i Nordjylland, som vil blive understøttet af en fælles satsning på en omstilling til vedvarende energi, så den førerposition, som Nordjylland har med mange energirelaterede virksomheder, kan fastholdes.  Derfor har Business Region North (BRN) på bestyrelsesmødet d. 21. september 2018 godkendt, at samarbejdet mellem kommunerne og regionen skal fortsætte med henblik på at udarbejde en fælles strategisk energiplan for Nordjylland (SEP NORD), som efterfølgende kan forankres i de kommunale energirelaterede planer og strategier. Projektet er planlagt til at løbe fra 2019 - 2021.

Strategisk EnergiPlan NORD (SEP NORD) er fortsættelse af arbejdet fra "Et Energisk Nordjylland". Målet er, at SEP NORD skal indeholde forslag til fælles mål og visioner for Nordjylland med udgangspunkt i kommunernes individuelle styrker, udfordringer og indsatser. Energiplanen vil skulle godkendes i de 11 byråd og Regionsrådet. Det er en fordel at se energiplanlægning i et regionalt perspektiv, da potentialerne for omstilling til vedvarende energi så bedre kan udnyttes. Samarbejdet sparer også ressourcer, sikrer koordinering og udnytter kommunernes kompetencer optimalt.

SEP NORD vil desuden:

• Understøtte erhvervslivet lige fra investorer i energianlæg til vind, biogas, sol og lagring til håndværksfirmaer, der skal hjælpe med installationer, og producenter af energiteknologi, samt erhverv, der gerne vil have en grøn profil og demonstrere nye produkter og teknologier.
• Fremme bosætning, fordi energioptimerede bygninger er lettere at sælge. Der vil være billig og langtidssikret energi til rådighed og bredere viden om energi vil komme borgerne til gode.
• Hjælpe forsyninger til at omstille sig på tværs af el- varme-, gas- og transportsektorer.
• Fremtidssikre transporten med grøn infrastruktur.
• Bringe kommunerne på forkant af den grønne omstilling og positionere Nordjylland nationalt og internationalt som et foregangsområde på energiområdet.

I arbejdet med SEP NORD nedsættes der et energiråd bl.a. med virksomheder og forsyninger. Energirådet skal fungere som et dialogforum og sikre en stærk involvering og efterfølgende forankring i det nordjyske erhvervsliv.

Samarbejdet om SEP NORD passer godt sammen med Rebild Kommunes forventning om, at udarbejde en klimahandlingsplan, som netop skal arbejde med målsætninger og indsatser, for at reducere CO2-udledning i Rebild Kommune. Der er i forvejen behov for at arbejde på tværs af kommunegrænser og med mange forskellige aktører, og samarbejdet om SEP NORD vil gøre det lettere, at få de mange forskellige aktører i tale og engageret i den grønne omstilling.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender forvaltningens opstart af revisionsprocessen for vandløbsregulativer.

Forvaltningen har fra 2019 afsat ressourcer til revision af vandløbsregulativerne. Når de første regulativer er revideret, vil forvaltningen kunne anslå hvor lang tid den samlede revision af regulativerne vil tage.

Det er kommunens opgave, som vandløbsmyndighed, at sikre, at vandløbene kan bruges til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i henhold til statens vandområdeplaner, miljømålsloven og naturbeskyttelsesloven.

Vandløbsregulativerne er det juridiske grundlag for at administrere vandløbene, som beskriver de rettigheder og pligter hver part har i og ved det offentlige vandløb. Vandløbsregulativerne er dermed at betragte som en ”serviceaftale” mellem kommunen og bredejerne.

Som vandløbsmyndighed skal Rebild Kommune udarbejde regulativer for alle de vandløb i kommunen, der er klassificeret som offentlige. Vandløbsregulativer skal som udgangspunkt revideres mindst hvert 10. år og langt de fleste gældende regulativer i Rebild kommune er mere end 10 år gamle. Revision af et vandløbsregulativ er en større proces, som tager udgangspunkt i det konkrete vandløb, den nuværende lovgivning, det gældende regulativ og de aktuelle forhold.

Regulativerne skal efter vandløbsloven indeholde og beskrive en lang række forhold, som eksempelvis bestemmelser for vedligeholdelsesarbejdet og vandløbets dimensioner eller vandføringsevne. "Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb" §3 beskriver proceduren for, hvordan nye regulativer skal udarbejdes, hvordan gamle regulativer revideres og hvad regulativerne skal indeholde og beskrive (Se bilag).

Fastsættelsen af bestemmelserne i regulativerne afhænger af faktorer som: vandløbets målsætning, vandløbets fysiske forhold og fald, landbrugsmæssige interesser, naturmæssige interesser, placering i terræn, nabokommuners ønsker ved grænsevandløb.

I Rebild Kommune dækker 60 vandløbsregulativer 103 vandløbsstrækninger og ca. 300 km vandløb. Regulativernes indhold og type er forskellige og afspejler ikke bare fysiske forskelle mellem vandløbene, men i høj grad også administrative forskelle mellem de tre tidligere kommuner.

Nogle vandløb har udviklet sig over tid, så deres vedligeholdelsesbestemmelser ikke længere er i overensstemmelse med de miljømæssige krav, som nu stilles i Vandområdeplanerne. I andre regulativer er bestemmelserne uhensigtsmæssigt beskrevet og opfylder ikke nuværende lovmæssige krav til vandløbsregulativer. Det medfører eksempelvis, at det ikke er muligt at gennemføre en kontrol af vandløbets dimensioner og vandføringsevne. I en række vandløb er der også foretaget reguleringer eller restaureringer, som mangler at blive indarbejdet i regulativerne ved en regulativrevision. Endelig har stort set alle regulativer overskredet den revisionsdato, der er beskrevet i regulativerne.

Det tidligere udvalg besluttede den 13. januar 2016, at forvaltningens arbejde med at revidere kommunens vandløbets skulle afvente en revideret statslig vejledning omkring vandløbsvedligeholdelse. Miljøstyrelsen udgav i december 2017 en ny grødeskæringsvejledning. Denne vejledning har ikke ændret på tidligere de anbefalinger omkring miljøvenlige grødeskæringsprincipper fra bl.a. vandplaner og Naturstyrelsen. Forvaltningen har fra 2019 prioriteret ressourcer til regulativrevisionen, og derfor foreslås processen nu genoptaget.  Forvaltningen ønsker derfor at starte processen med at revidere kommunens vandløbsregulativer.

Plan for revision af vandløbsregulativerne

Den indledende fase starter med, at forvaltningen samler informationer og opdaterer viden om vandløbene. Denne viden bruges til at beskrive de overordnede rammer og bærende principper for regulativrevisionen. Formålet er at sikre ensartede regulativer for alle vandløbene. Regulativerne gøres mere forståelige og entydige, så de bliver nemmere at forstå for borgere og lodsejere samt gøres nemmere at administrere efter.

Når de overordnede rammer for regulativrevisionen er fastlagt indledes en dialog med foreninger og organisationer (eksempelvis landbruget, ålaug og grønne organisationer). Efterfølgende vil forvaltningen udarbejde et udkast til et eller flere standardregulativer (til forskellige typer af vandløb), som kan behandles i Teknik- og Miljøudvalget (TMU).

Revisionsproces for det enkelte vandløb

For at fastslå vandløbets aktuelle forhold indledes arbejdet med en gennemgang og en fuld opmåling af det enkelte vandløb, hvis en tidssvarende opmåling ikke forefindes. Lodsejerne adviseres, så de ved, at der kommer opmålere på deres arealer og så de kan få markeret drænudløbene forinden. Efterfølgende kan udarbejdes et udkast til et nyt regulativ ud fra de overordnede rammer.

Udkastet til et nyt vandløbsregulativ sendes i den obligatoriske 8 ugers høring. Derefter tages stilling til eventuelle høringssvar og udkastet til regulativet rettes eventuelt til. Det tilrettede udkast sendes til politisk vedtagelse i TMU og Byrådet. Efter politisk vedtagelse, bliver det offentliggjort med 4 ugers klagefrist.

Det vedlagte bilag om proceduren giver et overblik over processen for godkendelse af regulativrevisioner, og angiver hvor TMU kan / skal deltage i processen.

Digitale VandløbsRegulativer (DVR)

Forvaltningen vil fremover benytte Digitale Vandløbsregulativer. Det giver muligheden for, at alle kan finde regulativer og dertilhørende bestemmelse for en specifik lokalitet ved hjælp af en WebGIS løsning. En lodsejer kan på den måde finde sin del af et vandløb på et webbaseret kort og med få klik finde den information, han ønsker fra regulativet, eksempelvis vedligeholdelsesbestemmelser.

Regulativerne bliver offentligt tilgængelige på https://www.mitvandloeb.dk.

DVR giver også forvaltningen mulighed for løbende at indarbejde nye tilladelser til eksempelvis restaureringsprojekter, overkørsel mm. i regulativerne, uden at der skal laves en regulativrevision.

Den politiske godkendelsesproces forbliver uændret for bestemmelserne i regulativerne, og der vil stadig være mulighed for at få en samlet regulativ på skrift/pdf i samme format, som det er muligt i dag.