Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tilslutter sig, at

 - budgetrammen for visionsprocessen udvides med 150.000,

 - rammeudvidelsen finansieres over uforbrugte midler på konto for jordkøb,

 - processen for interessentinddragelse tilpasses, så denne sker inden konsulenterne går igang med at udarbejde udviklingsplanerne

Økonomi

De supplerende 150.000 foreslås finansieret over uforbrugte midler på konto for jordkøb. Udgifterne vil primært falde i 2018.

Sagsfremstilling

Processen med at udarbejde en udviklingsplan for Støvring Øst er gået igang. Byrådet besluttede i juni 2017 at iværksætte visionsprocessen med parallelopdrag for det kommunalt ejede areal øst for banen i Støvring. Interessentinddragelse og visionsseminarer for byrådet vil foregå i foråret 2018, og hele processen afsluttes ultimo 2018, som besluttet af ØK på udvalgets møde d.13.9.2017.

Udgifterne til processen blev i juni vurderet til at beløbe sig til 950.000 kr, hvoraf max. 750.000 kr skulle anvendes til de konsulenter, der udvælges til at komme med bud på en udviklingsplan for området. Byrådet besluttede at finansiere projektet af uforbrugte midler på konto for jordkøb. Detailplanlægningen af processen har afdækket et lidt større behov for ekstern procesbistand. En realistisk ramme for projektet vil ligge på 1,1 mio kr. Samtidigt er processen justeret en smule, så al interessentinddragelse sker, inden konsulenterne går igang med udforme deres bud på en udviklingsplan. Denne justering for at give konsulenterne så meget tid som muligt til selve udviklingsarbejdet.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Byrådet vedtog d.29.juni 2017 at iværksætte en visionsproces for det kommunalt ejede areal øst for banen i Støvring. Udgifterne til processen blev vurderet til at beløbe sig til 950.000 kr, hvoraf max. 750.000 kr skulle anvendes til de konsulenter, der udvælges til at komme med bud på en udviklingsplan for området. Byrådet besluttede at finansiere projektet af uforbrugte midler på konto for jordkøb. Detailplanlægningen af processen har afdækket et lidt større behov for ekstern proceskonsulent. Det indstilles derfor til ØK at tilslutte sig en rammeudvidelse på 150.000.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Søren Konnerup, Per Vilsbøll og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byråd anbefaler, at Plan for fortsat drift godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge Beredskabslovens § 25 skal alle kommuner mindst én gang i hver valgperiode revidere deres beredskabsplan. Da den seneste revision blev foretaget i 2013, skal planen derfor være revideret, politisk godkendt og tilsendt Beredskabsstyrelsen inden udgangen af 2017.

Der foreligger nu en ny, gennemarbejdet udgave af "Plan for fortsat drift" - som er beredskabsplanens officielle navn. Den generelle del af planen beskriver den øverste krisestabs aktivering og drift. Den er blevet kortere og mere konkret end forgængeren. Der er ydermere flere bilag til at understøtte krisenstaben i pressede situtioner, hvor et kvalificeret informationsniveau og dokumentation af sagsgang og beslutninger er vigtige.

Denne gang har alle organisationens centre været inddraget i arbejdet med beredskabsplanen. Dette har resulteret i, at evt. manglende decentrale planer og instrukser (actionscards) er blevet udarbejdet.

Som noget nyt bliver beredskabsplanen og underliggende decentrale instrukser lagt på nettet. Fordelene ved at gøre dette er, at planen:

  • Er tilgængelig - alle platforme.
  • Er transparent - man henter inspiration og læring fra hinanden
  • Er dynamisk - planerne justeres løbende

Beredskabsstyrelsen Nordjylland har haft planen til gennemsyn og har følgende overordnede kommentar:

"Beredskabsstyrelsen Nordjylland finder planudkastet egnet som grundlag for en endelig beredskabsplan - Plan for fortsat drift, som skal understøtte detailplanlægningen, der måtte opstå behov for i en given krisesituation."

Derudover har styrelsen tre opmærksomhedspunkter:

Den første bemærkning går på, at der i forhold til visse opgaver og beslutninger "ikke helt (er) taget stilling til af hvem og hvordan opgaverne skal løses". Forvaltningen medgiver, at der mangler et detaljeret bilag om de støttefunktioner, der varetages af Fællescenter Sekretariat. Dette bilag er under udarbejdelse.

Den næste bemærkning hævder at, "I planen er centercheferne centrale personer, men der nævnes ikke noget om direktører." I en efterfølgende dialog oplyser Beredskabsstyrelsen, at planen indeholder en figur, der viser, hvordan en intern alarm bevæger sig op gennem organisationens beslutningskæde. Af figuren fremgår, at centerchefen kan håndtere hændelsen i eget center, når det vurderes relevant. Det skal bemærkes, at der samtidig i teksten står: "I tvivlstilfælde bør man altid vælge det mest indgribende beredskabsniveau." I øvrigt handler den generelle del af beredskabsplanen om krisestabens arbejde. Her er kommunaldirektøren stabschef, og hans stedfortræder er en direktør. Den øvrige direktion inddrages efter behov. Forvaltningen er derfor ikke enig i bemærkningen.

Den tredje og sidste bemærkning gør blot opmærksom på, at planen indeholder et bilag med navne, adresser og telefonnumre, som stiller store krav til opdatering og vedligeholdelse.

Forvaltningen gør opmærksom på, at listen er en bruttoliste. Privatadresser mv. bliver ikke lagt på nettet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0