Byrådet godkendte i januar 2017 en ny tildelingsmodel på skoleområdet med virkning fra 1. august 2017. Tildeling til modtageområdet var ikke med i den forbindelse, da dette finansieres særskilt af konto på skolernes fælleskonto. Det blev dog i forbindelse med den politiske behandling af tildelingsmodellen på skoleområdet besluttet, at der gives 80 timer pr. modtageklasse til ledelse/administration.

Derudover blev der i forbindelse med den politiske behandling af tildelingsmodellen på skoleområdet redegjort for, at der sammen med de to skoler, der har modtageklasse, findes en løsning på de udfordringer, som skolerne pegede på i deres høringssvar. Bavnebakkeskolens bestyrelse anmodede om en dialog om de særlige forhold vedrørende modtageklasserne i forhold til at optimere inklusionsindsatsen. Sortebakkeskolen pegede ligeledes på et serviceeftersyn af den nuværende fordeling af ressourcer til modtageklasser.

Forvaltningen har arbejdet med forskellige parametre for fremtidig fordeling af ressourcer til modtageklasser. Nærværende model er forelagt og drøftet med de to skoler, der aktuelt har modtageklasser. Begge skoler finder modellen anvendelig og bakker således op om forslaget.

Modtageklasserne er pr. 1. januar 2016 placeret på henholdsvis Bavnebakkeskolen og Sortebakkeskolen. Sortebakkeskolen modtager som udgangspunkt elever fra den sydlige del af kommunen, mens Bavnebakkeskolen modtager eleverne fra resten af kommunen. Elever, der har behov for et SFO-tilbud, gives dette ved distriktsskolen. Eleverne sluses ligeledes ud til distriktsskolen i takt med, at de bliver klar hertil – og senest efter 2 år.  

Lovgivning

Den 29. juni 2016 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk for tosprogede. Jf. bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog må elevtallet i modtageklasser ved skoleårets start normalt ikke overstige 12 elever medmindre klassen undervises af to lærere eller andet undervisende personale. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 12 elever. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at elevtallet må være på op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet. Hvis eleverne har samme sproglige behov og forudsætninger kan kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op til 18 elever. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke bliver højere i løbet af skoleåret. En modtageklasse må højst spænde over 3 klassetrin. Hvis eleverne overvejende har samme sproglige behov og forudsætninger i øvrigt, kan en modtageklasse dog spænde over højst fem klassetrin.

Undervisningen i modtageklassen ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog og senest efter 2 års forløb. Elevernes samlede timetal skal svare til undervisningstiden for det klassetrin, som elever befinder sig på. I op til 3 måneder efter påbegyndelsen af basisundervisningen i en modtageklassen kan undervisningen nedsættes. 

Elevtal i modtageklasse

På Bavnebakkeskolen er der medio marts i alt 36 elever i modtageklasserne – fordelt fra 0.-9. klasse.

På Sortebakkeskolen er der medio marts i alt 17 elever i modtageklasserne – fordelt på 0.-9. klasse.

Der sker hen over skoleåret et større udsving i antallet af elever i modtageklasser i takt med, at der kommer flere tosprogede elever enten i form af flygtningebørn eller børn af østarbejdere eller anden udenlandsk arbejdskraft. Desuden sker der løbende en udslusning af eleverne efterhånden, som de er klar hertil – og seneste 2 år efter opstart i modtageklassen.

Det er forventningen, at der sker et fald i antallet af flygtninge, men samtidig en fortsat søgning fra østeuropæiske lande. Dvs. samlet set forventes der et moderat fald i antallet af tosprogede elever i Rebild Kommune de kommende år.  

Rammer og ressourcer til to-sprogsområdet

Jf. styrelsesvedtægten på skoleområdet tildeles der midler til modtageklasse, sprogstøtte og supplerende undervisning.

Budgettet til tosprogsområdet er en videreførelse af det budget, der blev afsat i forbindelse med kommunesammenlægningen. På det tidspunkt var der ialt godt 1,8 mio. kr. I 2008 blev det besluttet, at modtageforanstaltninger i folkeskolen til nyankomne flygtninge skulle finansieres af puljen til tosprogsområdet fra skolernes fælleskonto. Budgettet er i 2017 på 2,1 mio. kr.  

Modtageklasser i 2016

Der blev i 2016 givet 600.000 kr. pr. modtageklasse. Der blev udløst en modtageklasse ekstra, hvis elevtallet pr. klasse oversteg 12 elever ved årets start. Tildelingen er ikke blevet reguleret i løbet af skoleåret uanset antallet af elever. Dette har været en udfordring i og med, der er udsving i antallet af elever i modtageklasserne.

Derudover gives der jf. styrelsesvedtægten følgende til elever med dansk som andetsprog

• Sprogstøtte. Der gives 30 timer pr. tosprogede elev i 3 år efter udslusning til almenområdet.
• Supplerende undervisning. Dette gives på baggrund af konkret ansøgning fra skolerne.

I alt er der i 2016 anvendt ressourcer svarende til 4 modtageklasser (2,4 mio. kr.), Sprogstøtte (0,45 mio. kr) og supplerende sprogstøtte (0,25 mio. kr). I alt 3,15 mio. kr i 2016 minus en indtægt på 0,4 mio. kr., som vedrører aktiviteter før 2016. Regnskabet viser forbrug på 2,75 mio. kr. Merforbruget i 2016 er dækket af mndreforbrug på andre poster på skolernes fælleskonti. 

Forslag til ny model ift. modtageklasser

Forslaget indebærer, at der gives en ressource pr. elev i modtageklasser svarerende til en almindelig gennemsnitlig elevtildeling på almenområdet uden ledelse og administration (p.t. 42.300 kr.). Det første år gives desuden et modtagetillæg på 10.000 pr. elev for at understøtte indføring i det danske skolesystem. Tildelingen følger eleven de to første år, de er i skole – dvs. flytter eleven til en anden skole (enten til en anden modtageklasse eller en almindelig klasse) følger dette beløb med.  

Økonomisk ramme for skoleåret 2016-17 på baggrund af elevtal medio marts 2017:

Forslaget vil sikre en fleksibel og tidssvarende model, der giver ordentlige rammer for undervisning af to-sprogede elever og som samtidig tilskynder, at eleverne indsluses i almensystemet, så snart eleverne er klar hertil – dog senest efter to år. Den nye model betyder, at der sker en elevtalsregulering i lighed med andre områder, hvor der reguleres efter elevtal (almenområdet, efterskole mv.).

Modellen indebærer således, at der gives midler til det faktiske antal tosprogede elever, der er på skolerne.

Den nye model vil blive indskrevet i bilag 4 til styrelsesvedtægt på skoleområdet, som revideres i foråret 2017.

Der er samlet afsat et budget på 2,1 mio. kr. til tosprogsundervisning på skolernes fælleskonto

Der tildeles i dag 600.000 kr. pr. modtageklasse - elevtalsuafhængigt.

Derudover tildeles der følgende til elever med dansk som andetsprog

• Sprogstøtte på 30 timer pr. to-sprogede elev i 3 år efter udslusning til almenområdet.
• Supplerende undervisning efter konkret ansøgning fra skolerne.

Med det nuværende antal elever er der i 2016 et samlet forbrug på 2,75 mio. kr. (heri indgår en indtægt på 400.000 kr. som vedrører aktiviteter før 2016).

I det beskrevne forslag vil den økonomiske ramme med de nuværende tosprogede elever udgøre ca. 2,8 mio. kr. som elevtildeling, hertil kommer sprogstøtte på ca. 0,5 mio. kr. og forventeligt 0,3 mio. kr. til supplerende undervisning.

Forvaltningen foreslår, at finansieringen heraf i 2017 sker delvist via overførsel af mindreudgifter til flygtninge (integrationsområdet) på arbejdsmarkedsudvalgets område fra regnskab 2016 til budget 2017 på 0,8 mio. kr. Såfremt der er behov for yderligere finansiering, vil det blive prioriteret indenfor udvalgets ramme. Det samlede ressourceforbrug vil afhænge af udviklingen i antallet af nye tosprogede børn.

For 2018 vil finansieringen af tosprogsområdet følge finansieringen på det øvrige skoleområde, således at det er antallet af elever, der er afgørende for den samlede ressourcetildeling. Fra 2018 vil henholdsvis fald/stigning blive reguleret over kassen, i lighed med øvrige elever.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at godkende ny model for tildeling af ressourcer til modtageklasser. 

Børne- og Ungdomsudvalget, 5. april 2017, pkt. 58:

Indstilles godkendt.

Modellen evalueres sammen med tildelingsmodellen i efteråret 2018.

Michael Portefee P Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

På Udvalget for Teknik og Miljøs møde den 9. september 2016, drøftede udvalget åbning af genbrugsbutik på Rebild Kommunes genbrugspladser. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at man ønskede at få belyst den samlede økonomi for affaldsmedarbejdere i flexjob, samt fordele ved evt. bedre sortering af affald på genbrugspladserne. Udvalget ønskede indhentning af erfaringer fra genbrugspladser med genbrugsbutikker.

Erfaringerne fra AVV (affaldsselskab i vendsyssel), Mariagerfjord Kommune og RenoVest viser, at kommunale genbrugsbutikker er velbesøgte. Eksempelvis har AVV haft en omsætning på 6 mio kr. inkl. moms i 2016 med 3-400 besøgende om dagen.  

En genbrugsbutik i Rebild Kommune vil kunne nyttiggøre en del af det indsamlede affald og kan spare miljøet for ca. 40 tons brændbart affald og ca. 3 tons deponiaffald med en samlet økonomisk besparelse på 30.000 kroner/år.

Formål

Etablering af en genbrugsbutik i Rebild Kommune har til formål at håndtere affaldet, med henblik på at forberede det til direkte genbrug og dermed behandle affaldet højst i affaldshierarkiet. Fokus i butikken skal være på genbrug og sociale arbejdspladser.

En genbrugsbutik i Rebild Kommune vurderes årligt at kunne modtage 50 tons affald til genbrug fra genbrugspladserne. Forvaltningen har opstillet følgende forudsætninger for en beregning af drifsøkonomien:

·  Gennemsnitlig salgspris på 6 kroner/kg baseret på erfaringstal fra AVV

·  Én butik i Sørup (hvor der idag er over 50.000 besøg/år)

·  Bemandingsmodel med en leder ansat på 50 % tid i butikken og 50 % tid på genbrugspladsen og fleksjobbere ansat til at dække 70 % af åbningstiden samt arbejdsprøvningsforløb.

En kommunal genbrugsbutik kommer typisk ikke til at generere overskud i en kommune på størrelse med Rebild, og med ovenstående forudsætninger viser forvaltningens beregninger da også at en butik vil generere et årligt driftsunderskud på kr. 400.000.

Center Natur og Miljø forventer at genbrugsbutikken vil kunne reducere mængden af affald til deponi og til forbrænding. Butikken vil desuden skabe arbejdspladser for grupper på kanten af arbejdsmarkedet.

Forvaltningen anbefaler

Center Natur og Miljø anbefaler, på baggrund af en vurdering af omkostningerne, at der kun etableres een genbrugsbutik på genbrugspladsen i Sørup (se Bilag 1).

Forvaltningen foreslår ud fra et socioøkonomisk perspektiv, at der arbejdes videre med en bemandingsmodel 1 (se Bilag 1), hvor der er ressourcer til ansættelse af fleksjobbere. Økonomien i de forskellige bemandingsmodeller varierer med 100.000 kroner/år. Modellen ved fleksjobbere kræver mindre oplæring, da der altid er oplært personale i butikken. Lederen vil være ansat på halv tid på genbrugspladsen og være ansat på halv tid i butikken. Ved bemandingsmodel 1, ansættes der fast personale, samtidigt med at der investeres i arbejdsprøvninger. Modellen tager desuden hensyn til fleksjobbere ved at skåne dem for evt. hårdere fysisk arbejde.

Forvaltningen gør opmærksom på at Dansk Industri har klaget til Statsforvaltningen over kommunernes salg af affald/produkter i genbrugsbutikker og sat spørgsmålstegn ved lovligheden af videresalget af borgernes affald. Sagen er endnu ikke afgjort. Klagen, og Miljø- og fødevareministerens bemærkninger, er vedlagt som bilag 2 og 3.

Etablering af en genbrugsbutik ved genbrugspladsen i Sørup forventes at kræve en investering i ny bygning m.m. på ca. 2.000.000 kr. Der forventes et årligt driftsunderskud på 400.000 kr (inkl. renter og afdrag på bygning), som i første omgang vil belaste genbrugspladsernes økonomi.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø drøfter, om projektet om etablering af genbrugsbutik i Rebild Kommune skal igangsættes med henblik på endelig beslutning.

Udvalget for Teknik og Miljø, 5. april 2017, pkt. 55:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Ole Frederiksen og Thomas S. Thomsen ønsker, at der undersøges alternative løsninger til hvordan nyttige genbrugsvarer kan skifte hænder uden at kommunen skal drive butik.

Morten Lem og Rasmus Rask ønskede at projektet om etablering af en genbrugsbutik igangsættes.

Morten Lem og Rasmus Rask begærede sagen i byrådet.