Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at der træffes beslutning om at de offentliggjorte forslag til Natura 2000-handleplaner godkendes med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. Udvalget for Teknik og Miljø, 15. marts 2017, pkt. 26:

Godkendt.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indsatserne i Natura 2000-handleplanerne finansieres af forskellige statslige puljer og støtteordninger, samt af EU-LIFE integreret projekt: "Landmanden som naturforvalter".

I følge Lov om Miljømål m.v. har Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet en Natura 2000-plan for hvert af de tre Natura 2000-områder, som berører Rebild Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde den 20. april 2016 Natura 2000-planer for 2. planperiode (2016-2021).

I følge Lov om Miljømål skal kommunerne udarbejde handleplaner for Natura 2000-områderne. Center Natur og Miljø har i samarbejde med nabokommunerne udarbejdet udkast til Natura 2000-handleplaner for kommunens Natura 2000-områder.

Natura 2000-handleplanerne indeholder:

• En opgørelse af indsatsbehov og prioritering af den forventede forvaltningsindsats
• En beskrivelse af forventede initiativer for at gennemføre Natura 2000-planerne, herunder en plan for interessentinddragelse
• En oversigt over fordelingen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet samt offentlige lodsejere (fx. forsvaret).

Byrådet har den 13. oktober 2016 besluttet at sende udkast til Natura 2000-handleplanerne i offentlig høring fra den 20. oktober 2016 til den 15. december 2016. Natura 2000-handleplanerne skal senest være vedtaget den 20. april 2017.

Høring af Natura 2000-handleplanerne

Der er i høringsperioden modtaget ialt 10 høringssvar til Natura 2000-handleplanerne (se bilag 1). Forvaltningen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet forslag til ændringer af handleplanerne. Ændringerne er i nødvendigt omfang koordineret med nabokommunerne.

Høringssvar fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) nu Miljøstyrelsen:

SVANA er kommet med en række bemærkninger til handleplanerne, samt kommet med en indsigelse til Natura 2000-handleplan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal som forvaltningen har behandlet.

Bemærkningerne har karakter af:

• Opmærksomhed på nye henvisninger til love og bekendtgørelser
• Præcisering af ansvarsfordeling mellem myndigheder, flere styrelser har ændret navn gennem processen
• Opmærksomhed rettet mod kommunernes indsats i forhold til tilgængelige virkemidler/financiering
• Opmærksomhed på kommunens forpligtigelse til at miljøvurdere udkastet til handleplanerne

Høringssvarene fra SVANA giver kun anledning til mindre og/eller generelle ændringer i handleplanerne og vurderes ikke på væsentlig måde at berøre andre myndigheder eller borgere. De indstillede ændringer vil derfor ikke kræve en ny høring af handleplanerne. Høringssvarene og de ændringer forvaltningen foreslår i Rebild Kommunes Natura 2000-handleplaner, er samlet i en hvidbog (se bilag 2).

De øvrige høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i planerne.

Rebild Kommune har udarbejdet Natura 2000-handleplaner ud fra en skabelon, som KL har udarbejdet. Handleplanerne er vedlagt som bilag 3, 4, og 5.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg over for Byråd anbefaler at Rebild Kommune med virkning fra regnskabsår 2017 opkræver løbende garantiprovision baseret på markedsvilkår for garantier stillet for forsyningsselskaber. Garantien beregnes på individuel basis med udgangspunkt i en risikovurdering for det enkelte forsyningsselskab og forventes i gennemsnit at udgøre 0,75% p.a. med de nuværende markedsvilkår. Garantien beregnes på baggrund af resthæftelsen på beregningstidspunktet.

Den årlige garantiprovision skal fastsættes på markedsvilkår ud fra en risikovurdering af det enkelte forsyningsselskab. Markedsvilkårene ligger pt. i niveauet 0,5% - 1,0% og ved en gennemsnitlig garantiafregning på 0,75% giver det et årligt provenu til kommunen på ca. 1,3 mio. kr. - jfr. vedhæftede bilag. Til sammenligning indbringer garantienprovisionen/stiftelsesprovisionen på garantier givet i henholdsvis 2015 og 2016 ca. 0,3 mio. kr. og ca. 0,5 mio. kr.

Den 25. januar 2016 afsagde Vestre Landsret dom i tvist mellem Sønderborg Kommune og 2 lokale fjernvarmeselskaber. Dommen betyder, at kommuner, der yder garantier, som udgangspunkt skal opkræve en markedsmæssig årlig garantiprovision. Vederlagsfrie garantier kan sidestilles med ulovlig statsstøtte og er dermed ugyldige, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv princippet forudsætter. På den baggrund konkluderede landsretten, at Sønderborg kommune var berettiget til senere at beslutte, at der skulle opkræves provision for garantistillelse. Landsretten begrundede afgørelsen med, at fjernvarmeselskaberne driver virksomhed på et konkurrenceudsat marked. Selskaberne leverer varme til kunder, som selv kan vælge varmeforsyningskilde. Det omfatter både tilslutningspligtige og ikke-tilslutningspligtige kunder. Begge typer kunder kan vælge, om de vil bruge fjernvarme eller få varme fra alternative varmeforsyningskilder. På den baggrund lægger landsretten til grund, at Sønderborg Kommunes ydelser af garantier uden betaling af provision giver de to fjernvarmeselskaber en konkurrencefordel der begunstiger dem i konkurrencen med andre producenter, hvilket er i strid med Traktat om Den Europæske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 108, stk. 1.

Det kan oplyses, at fjernvarmeselskaberne har ønsket at anke afgørelsen til Højesteret. Procesbevillingsnævnet har dog den 20. juni 2016 afslået at lade sagen prøve ved 3. instans, og afgørelsen er derfor definitiv.

Dommens konsekvenser for Rebild Kommune:

I juni 2012 besluttede byrådet at opkræve en "up-front" garantiprovision (stiftelsesprovision) på 1,5% af hovedstolen for garantier til forsyningsselskaber med virkning fra 1. juni 2012. Rebild Kommune har således udelukkende opkrævet stiftelsesprovision fra 1. juni 2012, men som konsekvens af dommen skal kommunen opkræve årlig provision af ovenstående garantier. Opkræver Rebild Komunen ikke løbende garantiprovision kan staten vælge at opkræve provisionen, således at forsyningsselskaberne under alle omstændigheder pålægges udgiften. Forvaltningsretligt er kommunen formentlig ikke forpligtet eller berettiget til at opkræve provision med tilbagevirkende kraft. Dette vil blive vurderet nærmere, idet det som udgangspunkt foreslås, at ændringen med opkrævning af garantiprovision kun indføres fremadrettet for restgælden af garantier givet efter 1. juni 2012. Rebild Kommune skal dog i forhold til eksisterende garantier stillet før 1. juni 2012 sikre disses lovlighed i henhold til ovennævnte dom, og hvis det viser dig, at der også skal opkræves med tilbagevirkende kraft vil sagen blive forelagt på ny politisk behandling. Der vil dog blive beregnes årlig garantiprovision af alle lån fra 2007 hvor der fortsat er resthæftelse.

Det foreslås derfor, at forsyningsselskaberne orienteres om udfaldet af dommen, og at selskaberne varsles om, at der fremadrettet vil blive opkrævet årlig provision på markedsmæssige vilkår. Denne forventes som udgangspunkt at blive fastsat efter konkret vurdering af de enkelte garantier med en procentsats af restgælden ultimo året i garantiens restløbetid. Første gang provisionen opkræves bliver pr. 31. december 2017 gældende for regnskabsåret 2017