Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Projektforslaget er udarbejdet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble et nyt boligområde til fjernvarmen i Skørping, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer.

Lokalplan nr. 298 for området blev endelig vedtaget af Byrådet den 22. december 2016. Lokalplan nr. 298, § 11 fastsætter tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning for ny bebyggelse.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt. Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien og selskabsøkonomien frem for individuelle varmepumper. Der forventes en samfundsøkonomisk overskud på 147.000 kr. over 20 år og et selskabsøkonomisk overskud på 218.000 kr./år. Varmeprisen for brugerne afviger ikke væsentligt fra, hvis boligerne opvarmes med individuelle varmepumper. Økonomien vil dog afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Skørping Varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for tilslutning af det kommende boligområde i Skørping nord ved Gl. Skørpingvej omfattet af lokalplan nr. 298. Rebild Kommune skal godkende projektforslaget jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Center Plan, Byg og Vej har sendt projektforslaget i høring ved grundejere og forsyningsselskaber. Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget.

Projektforslaget viser en positiv samfundsøkonomi samt selskabsøkonomi ved gennemførelse af projektet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljø udvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler,

at nedenstående projekter prioriteres til igangsætning i 2017:

- Trafiksikring af Tvoruphøjvej og T-krydset Tvoruphøjvej/Korsholmvej - kr. 350.000,-

- Trafiksikring af Buderupholmvej - kr. 250.000,-

- Trafiksikring af krydset Møldrupvej / Under Broen - kr. 500.000,-

at Udvalget for Teknik og Miljø anbefaler prioritering af de resterende 440.000 kr. udskydes til der er skabt fuldt overblik over økonomien til skolernes ankostarealer, hvilket forventes at være medio 2017.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. marts 2017, pkt. 42:

Godkendt.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomi

Der er 1.540.000 kr. til trafik-og vejforskønnelsesprojekter i 2017, da 60.000 kr er brugt til etablering af sideheller i Suldrup.

Sagsfremstilling

Der er 1,6 mio i pujlen til trafik- og vejforskønnelsesprojekter, hvor 60.000 kr er prioriteret til etablering af sideheller i Suldrup.

De resterende 1.540.000 kr. skal derfor prioriteres til projekter som skal etableres i 2017.

Forvaltningen har ud fra en gennemgang af de 66 ønsker til trafik- og vejforskønnelses projekter fundet 4 projekter, der bør prioriteres til trafiksikkerhedsfremmende tiltag. Alle projekterne kan ses i bilag: trafiksikkerhedsprojektkataloget - Februar 2017 og Nye trafiksikkerhedsprojekter list.

Forvaltningen har udvalgt de 4 projekter på baggrund af nedenstående kriterier:

  1. Strækninger og kryds, der sker mange uheld set i forhold til vejens udformning
  2. Strækninger og kryds, der potentielt kan lede til trafikfarlige situationer
  3. Projekter, der sikrer børn og unge en sikker vej til skole, idrætsanlæg, haller osv.
  4. Projekter, der forbedrer trafiksikkerheden for de bløde trafikkanter.

  • Trafiksikring af Tvoruphøjvej og T-krydset Tvoruphøjevej/Korsholmvej

I trafiksikkerhedskataloget er Tvoruphøjvej udpeget som en uheldsbelastet strækning, hvor flere uheld tyder på at afmærkningen vil kunne forbedres. I 2016 skete der en dødsulykke i krydset mellem Tvoruphøjvej og Korsholmvej - dødsulykken skete på grund af manglende erkendelse af krydset. Der ønskes udarbejdet en vejteknisk gennemgang af hele Tvoruphøjvej og rettet op på afmærkningen, samt skabe opmærksomhed på krydset Tvoruphøjvej/Korsholmvej ved hjælp af fx rumlefelter på Korsholmvej og variable hastighedstavler på Tvoruphøjvej, der kun nedsætter hastigheden når der er bilister på Korsholmvej. kr. 350.000,- i kortbilag: Tvoruphøjevej kan strækning og krydset ses

  • Trafiksikring af Buderupholmvej

Buderupholmvej er ligeledes en strækning, der er udpeget som en uheldsbelastet strækning i trafiksikkerhedskataloget. De fleste af uheldene tyder på at trafikanter har svært ved at erkende vejens forløb og derfor kører af vejen. Selvom der er planer for etablering af Ny Nibevej vurdere forvaltning, at der bør gøres noget nu. Yderligere vil strækningen fra dambruget til Skørping ikke blive ændret i forbindelse med Ny Nibevej, samt at der ikke er planer om at fjerne den del af Buderupholmvej som aflastes af Ny Nibevej. Der ønskes foretaget en vejteknisk gennemgang af hele Buderupholmvej og rettet op på afmærkning og skiltning. Hertil vil muligheden for etablering af kantriller blive undersøgt, så bilister bliver opmærksom på, at de er ved at køre af vejen. Yderligere vil der blive ansøgt om hastighedsnedsættelse til 60 km/t på Buderupholmvej fra svinget inden Buderup ødekirke og til med T-krydset mellem Buderupholmvej og Bækkedalsvej. kr. 250.000,- i kortbilag: Buderupholmvej kan strækning ses

  • Trafiksikring af Krydset Møldrupvej/Under Broen

Selv om T-krydset mellem Møldrupvej og Under Broen er relativt nyt, så har flere borgere henvendt sig da de føler at krydset er meget utrygt og kan være svært at overskue, når krydset skal passeres af gående eller cyklister. Yderligere er krydset blevet en del af skolevejen til Skørping skole, da undergangen ved Stationen ikke kan benyttes af cyklister. Forvaltningen har sammen med politiet besigtiget krydset og konstateret at især i morgen- og eftermiddagstrafikken forekommer der flere situationer, hvor børnene har svært ved at overskue trafikken og kan komme i farlige situationer. Det ønskes, at der afsættes et rammebeløb for, evt. sammen med en rådgiver, at undersøge nærmere, hvordan T-krydset kan gøres mere trafiksikkert og efterfølgende etablering af de nødvendige foranstaltninger, f.eks. lysregulering. kr. 500.000,- i kortbilag: Møldrupvej-Under Broen kan krydset ses.

  • Skolernes ankomst arealer

Status er at der er afholdt møder med 13 skoler i kommunen, som dækker folkeskoler og friskoler og Center Plan Byg og Vej har på baggrund af møderne vurderet forskellige tiltag, enkelte er grovskitseret. Referater af møderne og centrets forslag til tiltag vil blive sendt ud til skolerne til kommentering. Centret har også lavet grove indledende økonomiske overslag og på baggrund af disse har det vist sig, at projekterne ikke umiddelbart kan overholde det afsatte budget på 1,9 mio. som blev prioriteret på byrådsmødet d. 26 november 2015. Det ønskes derfor at de resterende 440.000 kr. afventes prioriteret indtil der er afklaring på økonomien medio 2017.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er på nuværende tidspunkt 66 ønsker til trafiksikkerheds- og vejforskønnelsesprojekter i Rebild kommune, hvor udvalget skal tage stilling til, hvilke projekter som skal prioriteres til etablering i 2017, samt frigive midler hertil.

Beslutning

Det indstilles til byrådet, at der frigives midler til rådgiverhonorar, jordkøb og anlæg af en dobbeltrettet cykelsti mellem Gl. Viborgvej og Volstrupvej. Endvidere at det i medfør af vejloven besluttes at ekspropriere nødvendige arealer og rettigheder.

Der reserveres 2,2 mio. kr. på anlægsbudget 2018.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0