Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Hermed fremsendes takster 2018 til legalitetsgodkendelse i Rebild Byråd jf. vandforsyningslovens §53, stk. 1 og betalingslovens § 3, stk. 1.

Bestyrelsen for Rebild Vand & Spildevand A/S har på møde den 7. november 2017 godkendt Budget 2018 for selskabet herunder takster og gebyrer for 2018. Rebild Vand & Spildevand A/S har fra Forsyningssekretariatet den 14. september 2017 modtaget statusmeddelelse vedr. ramme for Sejlstrup Vandværk (modtog sidste år økonomiske rammer for 2017-2020) og den 13. oktober 2017 afgørelse om de økonomiske rammer for 2018-2021 for spildevandsområdet.

I 2017 blev rammerne fastsat med udgangspunkt i de faktiske driftsudgifter i 2013-2015 suppleret med resultater fra tidligere prislofter. For 2018 korrigeres rammerne i forhold til budgetterede omkostninger i prisloft 2016 samt i forhold til rammerne fastsat sidste år.

For drikkevandsdelen er den økonomiske ramme i 2018 på kr. 107.617, og for spildevandsdelen er den økonomiske ramme på kr. 54.399.573. Rebild Vand & Spildevands budgetterede omkostninger for drikkevandsdelen er på kr. 107.000, og for spildevandsdelen er omkostningerne budgetteret til kr. 54.723.000 dog således, at kr. 44.023.000 takstfinansieres og de resterende kr. 10.700.000 lånefinansieres. 

Idet Byrådet skal påse, at taksterne er i overensstemmelse med de udmeldte økonomiske rammer, medsendes de 2 afgørelser på henholdsvis drikkevand og spildevand. Taksterne er fastsat bl.a. med hensyntagen til Forsyningssekretariatets afgørelser for økonomiske rammer 2018.

Som det fremgår af taksterne og bestyrelsens beslutning er den variable vandafledningstakst og det faste bidrag hævet med henholdsvis 3 og 5% i 2018 . Årsagen til dette er bestyrelsens beslutning om igen at sammensætte et budget med minimal skattebetaling efter SKATs ændring af selskabets skattemæssige værdiansættelser. Det betyder, at indtægter fra bl.a. det variable vandafledningsbidrag og det faste bidrag dækker selskabets driftsomkostninger samt nogle af investeringsomkostningerne. De resterende investeringsomkostninger skal finansieres ved lånoptagelse, som jf. ovenstående i 2018 forventes at blive på 10,7 mio. kr. Takstforhøjelserne skal reducere det samlede lånebehov. De samlede forventede investeringer i 2018 er landet på 35,75 mio. kr. Af medsendte investeringsplan for perioden 2018-2027 fremgår de forventede projekter og investeringsniveauer for de kommende år.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Forsyning A/S har fremsendt grundlag for takster for 2018 til Byrådets godkendelse.

Beslutning

Det indstilles, at der i samarbejde med Flugtskydningsforeningen SSV arbejdes videre med et projekt for en fremtidig skydebane ved Hjortholmsvej. Der holdes foroffentlighed og inddragelse af borgerne gennem dialogmøde for ændring i Kommuneplantillæg og lokalplan for området. Planarbejdet og myndighedsbehandlingen igangsættes.

Der opfordres til, at det nye byråd bliver klædt på til sagen med temamøde.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Udvalget for Teknik og Miljø over Økonomiudvalget og byrådet indstiller hvilke rammer, der skal gælde for en evt. flytning af skydebanen. Mulighederne er bl.a.:

1) Opsigelse af lejemålet og fraflytning efter kontrakten

2) Opsigelse med invitation til en drøftelse af vilkårene for en flytning

3) Opsigelse med tilsagn om midler til etablering af ny skydebane et andet sted i Rebild kommune.

Ovenstående 2) og 3) kan betinges af et samarbejde med SSV om flytningen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. juni 2017, pkt. 93:

Morten Lem, Thomas Simoni Thomsen, Rasmus Rask og Jeppe Ugilt ønskede ikke at pege på en flytning af skydebanen til nogle af de beskrevne placeringer.

Ole Frederiksen forbeholdt sig sin stillingtagen. 

Økonomiudvalget, 21. juni 2017, pkt. 147:

Et flertal besluttede at udsætte punktet med henblik på temamøde.

Allan Busk undlod at stemme.

Administrativ bemærkning:

Byrådet har holdt temamøde om regler, konsekvenser og placering af skydebaner den 31. august 2017. Bo Madsen, SWECO og Jan Rygaard, Danmarks Jægerforbund deltog som eksterne konsulenter. 

Økonomiudvalget, 13. september 2017, pkt. 191:

Placeringsmulighed på Hjortholmsvej indgår i det videre arbejde.

Skydeklubben gives frist til mandag den 16. oktober 2017 til at pege på eventuelle andre placeringsmuligheder.

Sagen genoptages på næstfølgende ordinære Økonomiudvalgsmøde.

Allan Busk stemte imod, da han ikke fandt nogle af de foreslåede placeringer egnede. 

Fortsat sagsbehandling:

På baggrund af temamøde i byrådet om støj fra skydebaner den 31. august 2017, er der udarbejdet et bilag om placering ved Hjortholmsvej. Vedlagt er endvidere materialet fra temamødet.

På det foreliggende grundlag, er det vurderingen, at placeringen på Hjortholmsvej er den mest velegnede placering til en fremtidig skydebane (naturhensyn, afstand til naboer m.v.). 

Økonomi

I august 2014 lavede Rebild Kommune overslag over udgifterne ved flytning af skydebanen til forskellige lokaliteter. Etablering af el, vandforsyning, spildevandshåndtering, vejadgang, voldanlæg, arealerhvervelse og klubhus vurderedes til 4,5-5 mio.kr.

Sagsfremstilling

SSV Flugtskydningsforening i Støvring er kommet med forslag til tre alternative placeringer til skydebane:

- Fløevej 20a, syd for Støvring

- Gammel Viborgvej, øst for Ø. Hornum og vest for Guldbæk

- Støvring Hedevej, nord for Støvring.

Oversigtskort over placeringerne kan ses i bilag 1. Plan og miljøforhold er beskrevet i bilag 2 til sagen. Se billeder/video af arealerne i bilag 3. 

Fløevej 20a
Den foreslåede placering er på landbrugsjord/mark ved motorvej. Der er ikke mange naboer, men lodsejer betinger et eventuelt salg til skydebane af om arealet samtidig kan udnyttes til opstilling af 2 vindmøller. Arealet er beliggende indenfor område udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde, men udpegningen vurderes ikke at være til hinder for en skydebane.

Gammel Viborgvej 
Den foreslåede placering er på landbrugsjord, og indenfor en radius af 2 km er der 621 beboelsespunkter, primært placeret i Øster Hornum og Guldbæk (se kortbilag). Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, men det vurderes ikke at være til hinder for en evt. skydebane.

Støvring Hedevej
Arealet er placeret tæt på motorvejen og for hovedpartens vedkommende beliggende i Aalborg kommune. Der har været en forespørgsel til Aalborg kommune om hvordan man her vil stille sig overfor etablering af en skydebane. Svaret er at Aalborg kommune ikke er indstillet på at der etableres skydebane på arealer i Aalborg Kommune.

Generelt for alle placeringer:
Generelt bør skydebaner placeres i det åbne land, hvor der kan opnås en afstand til nærmeste beboelse på minimum 1.000 meter (Miljøstyrelsen). Afstanden kan reduceres ved f.eks. at begrænse skydetiden og/eller etablere støjdæmpende foranstaltninger.

Støj er et helt afgørende element i forhold til miljø og gener. SSV har i deres forslag til placeringer haft støjkonsulenter fra Sweco til at lave forhåndsvurderinger af støjkonsekvenserne. En placering ved Nysumbanen er støjvurderet af MOE. Forvaltningen har efterfølgende haft placeringerne ved Gammel Viborgvej, Fløevej og Nysumbanen til en samlet forhåndsvurdering hos Sweco. Alle placeringerne vil, med etablering af støjvolde, kunne leve op til støjkravene. De nærmere detaljer og forudsætninger for vurderingerne kan ses i bilag 2.

Til en detaljeret vurdering af omfanget af de støjdæmpende foranstaltninger skal der udarbejdes en støjrapport af et firma godkendt af Miljøstyrelsen. En sådan rapport indeholder støjberegninger og anbefalinger til, hvorledes støjniveauet kan lovliggøres gennem etablering af f.eks. støjvolde, afskærmning, skydehuse mv.

Prisen for erhvervelse af areal, etablering/flytning af skydebane afhænger af de konkrete forhold, afstand til installationer osv., men vurderes for alle forslagene at ligge i størrelsesorden 4,5-5,0 mio kr. Baggrund for den vurdering er lavet i august 2014, ved en tidligere drøftelse af skydebaneplaceringer.

SSVs holdning
SSV har været konstruktiv i dialogen om evt. flytning af skydebanen, men har den klare holdning, at den nuværende beliggenhed af hensyn til klubbens geografiske orientering og klubliv generelt, bevirker at en flytning til Nysum ikke er attraktiv. Klubben er lokalt forankret til Støvring, Suldrup og Veggerby. SSV har den holdning at en evt. ny placering skal være nærmere Støvring, og at de muligheder byrådet har for at ekspropriere et velegnet areal skal overvejes yderligere. Findes der en sådan placering er SSV indstillet på en frivillig flytning.

Nuværende aktiviteter på banen
SSV er afhængig af at medlemmer, der bor tæt på skydebanen kan drifte og vedligeholde tekniske installationer og arealer. Der er 700 medlemmer og banen har haft fremgang de senere år.

Samlet vurdering

Der er en række forskellige muligheder for skydebanen fremadrettet, tilkendegivelsen fra SSV er, at foreningen er indstillet på at flytte til en for medlemmerne geografisk velegnet placering, såfremt Rebild Kommune forestår hovedparten af udgifterne. Foreningen ønsker sikkerhed for at en ny placering kan gennemføres før det nuværende lejemål opsiges.

Kommunens screening af foreslåede placeringer viser at der på Nysum, Fløevej og Gl. Viborgvej ikke umiddelbart er miljø eller naturmæssige forhold til hinder for placering af en bane. Der skal dog efterfølgende foretages en nærmere vurdering af et konkret projektforslag for de enkelte placeringer.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Under forudsætning af, at det besluttes at anvende arealet hvor skydebanen (SSV) ligger i Støvring, skal der drøftes mulige fremtidige placeringer af en skydebane. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0