Omstruktureringen af ledelsen indebærer isoleret set en reduktion af 3 lederlønninger. Denne reduktion kan finansiere de  udgifter, der vil være forbundne med omstruktureringen til løn og lederuddannelse. Når omstruktureringen er fuldt implementeret forventes en mindreudgift på ca. 0,3 mio. kr. Se i øvrigt bilag "Økonominotat".

Som led i Fremtidens Senior- og Handicapservice er det besluttet, at der skal ske en omorganisering af ledelsesstrukturen i Center Pleje og Omsorg. Til at løse denne opgave er der nedsat en arbejdsgruppe med både medarbejder- og ledelsesrepræsentanter. Arbejdsgruppen er, jf. det godkendte kommissorium, bedt om at udarbejde to forslag til fremtidig ledelsesmæssig organisering af Center Pleje og Omsorg samt beskrive fordele og ulemper ved valg af model. Disse forslag er nu beskrevet, og er vedlagt sagsfremstilling som bilag.

Formålet med ny ledelsesstruktur

Udgangspunktet for fastlæggelsen af en ny ledelsesstruktur er, at den på bedst mulige vis, skal understøtte den fremtidige implementering af de 7 indsatsområder under Fremtidens Senior- og Handicapservice. Der er tale om ambitiøse udviklingsinitiativer, der skal imødekomme de fremtidige udfordringer på Pleje og omsorgsområdet, og som derfor vil kræve stærk ledelseskraft. Det er således forvaltningens og arbejdsgruppens opfattelse, at der frem for alt er behov for en sammenhængende ledelseskæde, der kan:

• implementere løbende udviklingsinitiativer i driftsenhederne side om side med sikker daglig drift
• sætte klare mål for de enkelte driftsenheders udvikling
• sikre faglig udvikling i kerneopgaven
• sikre tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og på tværs af organisationen
• skabe nye initiativer i samspil med frivillige, brugere og pårørende
• sikre solid økonomistyring, samt
• sikre løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer og trivsel

På baggrund af ovenstående fremhæver arbejdsgruppen, at den fremtidige organisering dels bør have en entydig decentral ledelsesstruktur, og dermed et tydeligt ledelsesansvar, dels at der bør være den nødvendige støtte til ledelsens og institutionernes implementering af udviklingsinitiativer. I forhold til den nuværende ledelsesstruktur peger arbejdsgruppen på behov for ændringer i udførerdelen i Center Pleje og Omsorg, mens de tværgående funktioner (køkken, depot, visitation og stab) er uændret.

To forslag til ny organisering af ledelsen i udførerleddet

Arbejdsgruppen foreslår to modeller for ny organisering af ledelsen i udførerleddet, benævnt som hhv. model A og model B.

Overordnet set gør begge de skitserede modeller op med den eksisterende organisering med distriktsledere og assisterende distriktsledere på ældrecentre, leder og stedfortrædere i boformerne og i en vis udstrækning funktionsledere. Arbejdsgruppen finder, at der er behov for sikre et mere tydeligt decentralt ledelsesansvar, hvor ledelsesansvaret placeres entydigt, og hvor roller og funktioner som henholdsvis leder af ledere og leder af medarbejdere præciseres. Begge modeller indebærer således flere ledere med et direkte ansvar for personaleledelse og færre ledere med ansvar for at lede ledere, end tilfældet er i dag. Den decentrale ledelse skal styrkes, så lederne er tæt på medarbejderne, brugerne, de pårørende og frivillige. Omvendt skal der skabes en sammenhængende ledelseskæde, hvor ledere af ledere (distriktsledere) har et tydeligt ledelsesansvar, og hvor dette ledelsesniveau skal sikre et stærkt fokus på bl.a. ensartet implementering af udviklingsinitiativer, jf. strategierne i Fremtidens Pleje og Omsorgs service.

I begge modeller anbefaler arbejdsgruppen desuden, at stabsfunktionen i Pleje og Omsorg styrkes både i opgaveløsningen og ved at indsætte en funktionsleder. I en fremtid hvor der kommer mange udviklingstiltag (jf. strategierne for Fremtidens Senior og Handicapservice) anses det for væsentligt, at stabsfunktionen kan understøtte den samlede ledelse i at implementere disse nye tiltag, projekter og ny lovgivning. For at styrke stabens funktion vurderer arbejdsgruppen, at der er brug for ledelseskræfter til at styrke den administrative indsat for hele Center Pleje og Omsorg.

De to modeller indebærer begge en lille reduktion af antallet af ledere i Pleje og Omsorg. Dette bunder primært i, at arbejdsgruppen forudsætter at ledelsen i én samlet boform fremadrettet udgøres af to ledere mod 3 i dag. Endvidere indebærer arbejdsgruppens forslag, at der sker en reduktion i antallet af ledere af ledere, at antallet af ledere af medarbejdere øges.

Model A 

Model A tager udgangspunkt i en områdeopdelt organisering, hvor Rebild Kommune organisatorisk og geografisk foreslås opdelt i to områder (mod 8 i dag) med særskilt ansvar for de ældrecentre, hjemmepleje- og sygeplejegrupper, der er i det enkelte område. De to områder ledes overordnet sundhedsfagligt af to distriktsledere, der skal sikre styring i retning af fælles udviklingsmål for Pleje og omsorgsområdet og sparring og samarbejde på tværs faggrupperne. Til hver distriktsleder refererer 8 decentrale ledere af hhv. ældrecentre, hjemmepleje- og sygeplejegrupper, der har ansvaret for den daglige drift, udvikling og økonomistyring af hver sin driftsenhed.

Model As styrke er en entydig og sammenhængende ledelseskæde, der understøtter det tværfaglige samarbejde på tværs af ældrecentre, hjemmepleje og sygepleje, idet de to områder indeholder alle tre funktioner under én distriktsleder. Svagheden ved modellen kan være risiko for, at de to distrikter udvikles forskelligt og at der mangler sparring på tværs af distrikterne, således Ældreplejen i Rebild Kommune ikke fremstår som én enhed, men to.

I model A er der 18 ledere på ældreområdet (mod 20 i dag), 2 på handicapområdet (mod 3 i dag) og 4 funktionsledere (mod 3 i dag), samlet set en reduktion på 2 ledere i Center Pleje og Omsorg.

Model B

Model B er en funktionsopdelt organisering, hvor Ældreområdet i Rebild Kommune ledelsesmæssigt opdeles i tre funktioner for henholdsvis ældrecentre, den udekørende hjemmepleje og sygeplejen. I denne model ledes de tre funktionsområder af tre distriktsledere for henholdsvis ældrecentrene, hjemmeplejen og sygeplejen, der skal sikre styring og udvikling af hvert af de tre funktionsområder, samtidig med at de som lederteam skal sikre et tæt samarbejde funktionsområderne imellem. Til hver distriktsleder refererer decentrale ledere indenfor funktionsområderne, der som i Model A, har ansvaret for den daglige drift, udvikling og økonomistyring af hver sin driftsenhed.

Model Bs styrke er sammenhængende ledelseskæde, hvor den faglige ledelsesopgave er entydig, hvor der kan sikres ensartet udvikling af fagområderne på tværs af hele kommunen, og hvor der kan sparres tæt om den gode drift af funktionsområdet. Arbejdsgruppen påpeger, at forudsætningen for at model B kan fungere hensigtsmæssigt er, at alle lederne, men især distriktslederne, har fokus på tæt samarbejde mellem ældrecentrene, hjemmeplejen og sygeplejen. Sker dette ikke er der risiko for manglende vidensdeling og samarbejde på tværs.

I model B er der 19 ledere på ældreområdet (mod 20 i dag), 2 på handicapområdet (mod 3 i dag) og 4 funktionsledere (mod 3 i dag), samlet set en reduktion på 1 ledere i Center Pleje og Omsorg.

Den videre Proces

Forvaltningen foreslår, at de to modeller for organisering af ledelsen på Pleje og Omsorgsområdet sendes i høring i SektorMED og LokalMED i Center Pleje og Omsorg samt Ældreråd i Rebild Kommune i marts måned, således høringssvarene vil foreligge til Sundhedsudvalgets møde i april måned. Til mødet i april ved endvidere foreligge et forslag til en implementeringsplan hvor ansættelsesproces af lederstillingerne er skitseret.

Økonomi
Omstruktureringen kan afholdes indenfor Pleje og Omsorgsområdets budgetramme.Forvaltningen indstiller:
at de to modelforslag til ny organisering og ledelse sendes i høring hos SektorMED i Center Pleje og Omsorg, LokalMED i Center Pleje og Omsorg samt Ældrerådet i Rebild Kommune.Sundhedsudvalget, 10. marts 2015, pkt. 37: 
Et flertal på 3 bestående af Jeanette Sagan, Per Vilsbøll og Lise Bech godkendte forvaltningens indstilling.Annette Søegaard og Henrik Christensen ønsker afholdt et orienteringsmøde blandt høringsbettigede parter samt Sundhedsudvalg og Byråd for at præsentere de to modeller, således der kan skabes en fælles holdning til den videre proces. Herefter sendes sagen tilbage til Sundhedsudvalget, og der skal gennemføres en høringsfase. 

Supplerende sagsfremstillingOrganisering af Center Pleje og Omsorg - efter høring

Arbejdsgruppens to forslag til fremtidig ledelsesmæssig organisering har været sendt i høring. Der er indkommet 13 høringssvar fra Ældrerådet, SektorMED Pleje og Omsorg samt lokalMED på alle ældrecentre og LokalMED Administration og Myndighed.  Høringssvarene er vedhæftet som et samlet bilag på sagen. Det samme er en kommenteret oversigt, hvoraf forvaltningens bemærkninger til høringssvarene fremgår.

I et flertal af høringssvarene peges der på model B som den fremtidige organisering af Center Pleje og Omsorg. Dette gøres ud fra muligheden for at sikre høj faglig specialisering og udvikling samtidig ses det som en fordel, at sygeplejen fortsat er samlet. De større frit valgs grupper ses endvidere som en fordel, idet de giver bedre mulighed for faglig sparring - særligt i de mindre bemandede vagter (aften/nat) samt en større grad af ensartethed og fælles retning i kraft af én områdeleder.

I flere af høringssvarene gøres der opmærksom på, at medarbejdere og ledere ikke vurderer, at der er et behov for at oprette en ny stilling som funktionsleder af Staben. Begrundelsen herfor er, at Staben består af syv medarbejdere samtidig med, at centerchefen i begge modeller får frigivet ressourcer til at varetage ledelsesfunktionen heraf. Forvaltningen er enig i denne vurdering.

I flere af høringssvarene stilles spørgsmåltegn ved hvorvidt ændringerne af organiseringen kan holdes indenfor de budgetmæssige rammer på Pleje og omsorgsområdet. Forvaltningen svar herpå fremgår af økonomiafsnittet.

I høringssvaret fra boformerne påpeges det, at boformerne har en større berøringsflade med Center Familie og Handicap og derfor ser sig bedre placeret under dette center. Dette er i tråd med et af arbejdsgruppens opmærksomhedspunkter s. 19 i handleplanen.

I forlængelse af høringsperioden indstiller forvaltningen, at der alene bør være én leder af sygeplejen grundet antal af medarbejdere. Forvaltningen bemærker, at stillingsbetegnelsen leder af leder er ændret til områdeleder og leder af medarbejder ændret til afdelingsleder.

Implementering

Med henblik på at skabe et samlet overblik over processen for omstrukturering af ledelsen er udarbejdet et tids- og procesnotat, som vedlagt i bilag.

 - at  Sundhedsudvalget drøfter, hvorvidt 25 af de nuværende ledige ældreboliger skal udbydes til leje for andre målgrupper, fx. flygtninge eller andre boligsøgende.

 - at Sundhedsudvalget beslutter, at:

 -  arbejdsgruppen der skal se på boligområdet under Fremtidens Pleje og Omsorg belyser, hvad der skal til for at sikre en så fleksibel udnyttelse af den samlede boligmasse som muligt, og at de fremkommer med en samlet boligplan for Pleje og Omsorgsområdet.

 - Niras´ anbefaling om nedlæggelse af 16 plejeboliger på Nørager Ældrecenter indgår i Sundhedsudvalgets videre drøftelser i forbindelse med Budget 2016 og frem.

 - Der afholdes et temamøde for byrådet forud for byrådsmødet den 30.april 2015, hvor hovedresultaterne fra rapporten præsenteres og drøftes.

Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 57:

Sundhedsudvalget besluttede at sende forslag om anvendelse af ledige ældreboliger i høring i ældrerådet, herefter behandler Udvalget forslaget igen.

Forvaltningens indstilling vedr. fleksibel boliganvendelse blev godkendt.

Sundhedsudvalget ønsker ikke for nuværende at tage stilling til Niras´ anbefaling vedrørende nedlæggelse af plejeboliger i Nørager.

Supplerende sagsfremstilling - høring i Ældrerådet

Forslaget om anvendelse af ledige ældreboliger har været sendt i høring i Ældrerådet. Ældrerådet har følgende høringssvar: "Ældrerådet er enige i anbefalingerne om, at ældreboligerne med fordel kan udbydes til leje til andre målgrupper. Ældrerådet vil gerne henlede opmærksomheden på, at arbejdsgruppen vedrørende boliger i Fremtidens Senior- og Handicapservice arbejder videre med en fleksibel udnyttelse af boligmassen".

Forvaltningens indstilling    

- at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at ledige ældreboliger bringes i anvendelse til andre målgrupper, idet der er overkapacitet på området

Udgifterne til tomgangsleje for ældre-, pleje og demensboliger var i 2014 2,6 mio. kr. Jf. analysens resultater må disse udgifter forventes at stige yderligere i 2015-18. En tilpasning af udbuddet af kapaciteten kan nedbringe udgiftsniveauet. For hver bolig som ikke skal betales tomgangsleje for, vil vi spare 55.000-60.000 kr. årligt.

Der har i de senere år været en overkapacitet af boliger til ældre i Rebild Kommune, hvilket betyder, at flere boliger står tomme og ubenyttet hen. Rebild Kommune fik blandt andet på den baggrund udarbejdet rapporten ”Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune, 2010”.  Rapportens anbefalinger i forhold til kapacitetstilpasninger af ældre- og plejeboliger er delvis gennemført.

For at få et opdateret grundlag at fastlægge behovet for boliger på ældreområdet på kort og langt sigt, og dermed foretage eventuelle kapacitetstilpasninger og – justeringer, er der udarbejdet analysen ”Revision og opdatering af boligforhold for ældre i Rebild Kommune, marts 2015”.

Med udgangspunkt i analysen fra 2010 er der foretaget en revision af forudsætningerne for fremskrivningen af behovet for boliger til ældre. Udviklingen i de ældres sundhedstilstand er desuden taget med som et ekstra kriterium i fremskrivningen. Analysen er vedlagt som bilag. Hovedresultaterne fra analysen er følgende:  

Kapacitet og overkapacitet af boliger

Den samlede kapacitet er på 428 boliger fordelt på 229 plejeboliger, 128 ældreboliger, 53 demensboliger og 18 aflastningsboliger. Siden 2010 har der været en samlet stigning på i alt 18 boliger.

Der er 364 indskrevne borgere i pleje-, demens-, ældreboliger i marts 2015. Det vil sige at 46 boliger ud af den samlet kapacitet på 410 pleje-, demens- og ældreboliger står ledig.

I 2014 stod gennemsnitligt 20 % af kommunes ældreboliger og 8 % af pleje- og demensboliger ledige. Der ses en stigende overkapacitet af ældre-, pleje- og demensboliger i kommunen. Der var i 2014 gennemsnitligt 49 ledige boliger om måneden, mens tallet var ca. 22 boliger i 2010 og ca. 34 boliger i 2013.  

Den største overkapacitet af ældreboliger ses i Nørager. Nørager er også det distrikt med det største antal ledige pleje- og demensboliger, hvis der ses bort fra Støvring, hvor en stor del af ledigheden skyldes ombygning af Mastruplund i 2014.

Fremskrivning af behov for boliger  

Den opdaterede analysen viser, at der i 2025 forventes at være et behov for ca. 400 pleje-, demens- og ældreboliger i Rebild Kommune. Fremskrivningen viser, at det stigende behov forventes at ske gradvis over de næste 10 år. Stigningen sker primært fra 2020. Fastholdes det nuværende antal af pleje-, demens- og ældreboliger vil der i hele perioden frem til 2025 være en overkapacitet af boliger trods det stigende antal ældre borgere i kommunen. Der er ikke foretaget en fremskrivning af behovet for aflastningsboliger.

Den faktiske udvikling, der er sket i kommunen i perioden 2010 til 2015, lægges til grund for fremskrivningen af behovet. Den er nedskrevet med 5 % for at tage højde for ændringer i forhold til harmonisering af kommunes visitationskriterier, de ældres sundhedstilstand og en naturlig tomgang på området.

Opsummering af anbefalinger

Analysen peger på følgende overordnede anbefalinger til kapacitetstilpasninger og – justeringer:

• Nedlæggelse af 16 plejeboliger i Nørager
• Ændring af forholdet mellem ældreboliger og demens- og plejeboliger
• Etablering af fleksible leve-bomiljøer.

Analysefirmaet Niras anbefaler Rebild Kommune, at nedlægge 16 af de 28 plejeboliger i Nørager, som er placeret i den ældste del af centreret. Den gennemsnitlige ledighed af plejeboliger i Nørager er stigende, og ifølge befolkningsprognosen forventes boligbehovet til ældre ikke at stige betydeligt i Nørager frem mod 2025. Endvidere er boligerne funktionelt for små. Det bør overvejes om boligerne kan anvendes til andre formål.

Niras anbefaler endvidere, at perioden med overkapacitet anvendes til at justere forholdet mellem ældreboliger og pleje- og demensboliger, således at antallet af ældreboliger nedjusteres og antallet af pleje- og demensboliger opjusteres i takt med at efterspørgslen ændrer sig. Det skyldes en stigende ledighed på ældreboligområdet samt en forventning om mere komplekse plejebehov hos de ældre i fremtiden. Analysen peger på, at ændrede boligpræferencer blandt de ældre og muligheden for hjemmehjælp betyder, at de ældre sjældent flytter, før det er absolut nødvendigt. De ældres sundhedstilstand forbedres løbende, og borgerne forventes derfor også at være ældre når de indskrives fremover.

Endelig anbefaler Niras, at boligmassen på ældreområdet anvendes fleksibelt, så boligerne ikke kun kan anvendes til én målgruppe men kan tilpasses behovet. Antallet af demente og ældre med komplekse plejebehov forventes at stige. Det stigende antal ældre med mere komplekse plejebehov betyder efterspørgsel på fleksible boliger, herunder både pleje-, demens og aflastningsboliger. Det er således vigtigt, at den eksisterende boligmasse til ældre kan tilpasses til efterspørgslen, herunder at ældreboliger fx. også kan anvendes som plejeboliger.

 Det videre forløb

Forvaltningen bemærker, at Niras´ analyse generelt baserer sig på forudsætninger om udviklingen i behovsgrad. Derfor vil en sådan analyse altid være sårbar, hvis disse forudsætninger viser sig at forandres. Risikoen for ændringer i forudsætningerne, stiger jo længere ud i fremtiden prognosen strækkes. Omvendt er Niras´prognose - ud fra vores nuværende viden - bedste bud på den fremtidige udvikling.

Forvaltningen foreslår på denne baggrund følgende videre forløb i forlængelse af forlængelse af Niras´anbefalinger:

at det drøftes, hvorvidt 25 af de nuværende ledige ældreboliger skal udbydes til leje for andre målgrupper, fx. flygtninge eller andre boligsøgende, med henblik på at nedbringe tomgangslejen og skabe liv i de tomme boligområder. En høringsproces af Ældrerådet skal gennemføres i denne forbindelse.

at boliggruppen under Fremtidens Pleje og Omsorg belyser, hvad der skal til for at sikre en så fleksibel udnyttelse af den samlede boligmasse som muligt, og at de fremkommer med en samlet boligplan for Pleje og Omsorgsområdet.

at Niras´ anbefaling om nedlæggelse af 16 plejeboliger på Nørager Ældrecenter indgår i Sundhedsudvalgets videre drøftelser i forbindelse med Budget 2016 og frem herunder opgaven med driftsrationaliseringer på 10 mio. kr. for Rebild Kommune.