Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

 På de seneste 3 måneder er der på voksenhandicapområdet sket en tilgang på 33 sager, mens der er afgangsført 17 sager:

 

Nedenstående graf viser det samlede antal sager (inkl. sager der er lukket igen) pr. måned på voksenhandicapområdet. Siden september 2018 ses en generel stigning i antal sager - fra 360 til 403.

Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager. Råd - og vejledningssager samt cøliakisager (glutenallergi) er eksempler på sager, hvor det ikke er relevant at anvende VUM.  

Der er anvendt VUM i 86% af sagerne på voksenhandicapområdet. Derudover er der ved at blive gennemført en VUM-udredning i andre 3% af sagerne. I 11% af sagerne er det ikke relevant at gennemføre en VUM.

Samlet udvikling:

Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 93 % af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Handleplanernes rettidighed (hvor det er lovkrav) pr. 3. juni 2019:

Samlet udvikling:

Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hver 5. år. Der er fulgt op i 96% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er et let fald på 2% siden seneste opgørelse. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Opfølgninger pr. 3. juni 2019:

 

Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget orienteres hvert kvartal om ledelsesinformation på voksenhandicapområdet. Træk af ledelsesinformation er foretaget d. 3. juni 2019.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning 

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2019 på det specialiserede voksenområde.

Samlet set er der i 2019 et budget på 111,9 mio. kr. inklusiv overførsel fra 2018. I henhold til overførselsreglerne er der baggrund af et merforbrug i 2018 på 1,1 mio. kr. , en negativ overførsel til 2019 på 1 mio. kr. og som følge deraf et nedsat budget i 2019 til 111,9 mio. kr. Til sammenligning var budgettet i 2018 på 112,1 mio. kr. inkl. overførsel fra 2017. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 116,5 mio.kr. Det specialiserede voksenområde forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 4,6 mio. kr. i 2019 inclusiv overførsel fra 2018.  

Siden den seneste fremstilling er disponeringen steget med 0,4 mio. kr. som skyldes en prisfremskrivning af taksterne på BPA-tilbuddene på i alt 0,7 mio. kr.



Graf 2:
Den gennemsnitlige udgifter pr. borger med disponerede udgifter.

Grafen viser, at der er sket et fald i den gennemsnitlige udgift på  29.000 kr. pr. borger siden januar. I januar disponeringer var den gennemsnitlige udgift pr. borger 389.000 kr mod en maj disponeringen på 360.000 kr.  At der kan ske en stigning i de årlige udgifter, og et fald i gennemsnitsprisen, skyldtes at der er sket en stigning i antal af borgere med foranstaltninger, medens udgifterne på de enkelte foranstaltninger falder. 

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en uenigheds sag mellem Aalborg Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerlands kommune. Ankestyrelsen har afgjort at Rebild Kommune er refusionspligtig til Aalborg kommunen på alle kommunale udgifter fra 20.december 2018. Ankestyrelsen har afgjort at den ikke er bemyndiget til at træffe afgørelse om refusion af tidligere perioder, hvorfor afklaring af dette må afvente henvendelse fra Aalborg og Vesthimmerlands kommuner.

Fra næste disponering vil denne sag således belaste for hele 2019.

På samme tidspunkt sidste år vidste disponeringen et forbrug på 110,8 mio.kr., og regnskabet i 2018 endte ud med et forbrug på 113,2 mio. kr. Med forventninger om en lignende tendens i år 2019 og ankestyrelsens afgørelse, vil disponeringen stige yderligere.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Der er pr. maj 2019 disponeret 116,5 mio. kr. af budgettet på 111,9 mio. kr. inklusiv en negativ overførsel fra regnskab 2018 på 1,0 mio kr. Det specialiserede voksenområde forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 4,6 mio. kr. i 2019.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0