Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Sundhedspolitik, Kulturpolitik, Ældrepolitik og Fritidspolitik står for at skulle revideres. I Byrådets Vision 2030, Et aktivt liv sammen - vægter vi inddragelse af borgerne samt sammenhæng på tværs højt. Udarbejdelse af nye politikker på disse områder er en oplagt mulighed for at inddrage borgerne i indhold og samtidig sætte fokus på synergien mellem områderne i et aktivt liv for alle borgere.

I forlængelse af Sundhedsudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets beslutninger på sine møder i september, har forvaltningen arbejdet videre på fælles møde for borgere, råd mv. Forvaltningen har udarbejdet program for dagens forløb samt invitation. Disse er vedlagt som bilag.

Programmet er sammensat med to runder samtalesaloner, hvor der lægges op til en dialog med borgerne i forhold til emner, der kredser om sundhed, kultur, fritid og ældreområderne. Alle oplæg er tilrettelagt således, at borgernes input indsamles. Udover samtalesaloner er der mulighed for at besøge en række stande med kommunale tilbud og indsatser. Også ved standene bliver der lagt op til dialog med borgerne, og input indsamles.

Der forventes 150 deltagere til borgermødet, som holdes på Rebild Comwell.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Udvalgene orienteres om det endelig program for borgermødet d. 16. marts 2019.

Beslutning

Godkendt. Handicaprådet inkluderes i høringen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarderne i høring i Ældrerådet, LokalMED og hos de godkendte træningsleverandører.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har på nuværende tidspunkt frit leverandørvalg på genoptræning efter sygehusindlæggelse. Det betyder, at borgeren frit kan vælge mellem den kommunale træningsenhed og 4 godkendte private fysioterapiklinikker.

Hidtil har kravet i kvalitetsstandarden været, at træningen skulle påbegyndes inden for 7 hverdage. Fremadrettet er kravet 7 kalenderdage. For at kommunikationen mellem leverandør og myndighed bliver effektiv, og at borgeren har en rimelig responstid, er det nødvendigt at ændre i sagsgangen. Hidtil skulle borgeren fortælle myndighed om deres leverandørvalg. Frem over skal borgeren henvende sig direkte til leverandøren og aftale en tid.

Rebild Kommune har landets tredje laveste ventetid på 6 kalenderdage i gennemsnit ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse. Borgerens reelle ventetid er væsentligt lavere end 6 dage. Dette skyldes, at der i Sundhedsstyrelsens ventetid medregnes tid, hvor kommunen afventer svar fra borgeren. Dertil medregnes der tid fra den første tilbudte træningstid til den tid, som borgeren endeligt møder frem. Det udvidede frie valg vil således kun træde i kraft, når en leverandør undtagelsesvist ikke lever op til den nye kvalitetsstandard.

For den genoptræning og vedligeholdelsestræning, som ikke sker efter sygehusindlæggelse, fastholdes den nuværende tidsfrist på 7 hverdage. Dette skyldes, at træningen er mindre akut, og at der er tale om bevilling efter ansøgning, som kræver mere sagsbehandling.

Ud over tidsfrister og sagsgang for genoptræning efter sygehusindlæggelse er der foretaget sproglige tilpasninger i kvalitetsstandarderne.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2018 blev der indført lovkrav om udvidet frit valg. Udvidet frit valg dækker de patienter, som kommunerne ikke kan tilbyde opstart af genoptræning efter sygehusindlæggelse senest 7 dage efter udskrivelsen. Nu har KL udarbejdet en teknisk løsning og indgået kontrakter med leverandører, som kommunerne kan henvise til. Derfor er der nu behov for at ændre i kommunens kvalitetsstandarder på træningsområdet.

Beslutning

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget kvitterede for et flot arbejde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0