Her er en orientering om det forventede regnskab for 2019 på det specialiserede voksenområde.
Samlet set er der i 2019 et budget på 112,9 mio. kr. eksklusiv overførsel. I henhold til overførselsreglerne forventer vi på baggrund af et merforbrug i 2018 på 1,1 mio. kr. , en negativ overførsel til 2019 på 1 mio. kr. og som følge der af et nedsat budget i 2019 til 111,9 mio. kr. Til sammenligning var budgettet i 2018 på 112,1 mio. kr. inkl. overførsel fra 2017. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 115,1 mio.kr. Det specialiserede voksenområde forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 2,2 mio. kr. i 2019 plus en negativ overførsel fra 2018. Ved sammenligning med tidligere år, må der forventes en disponering, der stiger yderligere.

I denne fremstilling og fremover er Botilbud samlet under et. I forhold til tidligere, omfatter Botilbud nu også SEL §85 (tilbud efter alm. boligloven §105). Støtte i borgers hjem omfatter nu Rebild kommunes egen socialpsykiatriske tilbud efter SEL §85 (eksl. tilbud efter alm.boliglovens §105). Der har ikke været større ændringer til marts disponeringen i forhold til sidste disponering.
Når vi sammenligner disponeringen i januar med marts disponeringen, er der sket en stigning i de årlige udgifter fra 114,1 mio. kr. til 116,4 mio. kr. Men ser man ser på den gennemsnitlige udgift pr. borger, viser januar disponeringen 389.000 kr. mod marts disponeringen på 367.000 kr. Der er således sket et fald på 22.000 kr. pr. borger årligt siden januar. At der kan ske en stigning i de årlige udgifter, og et fald i gennemsnitsprisen, skyldtes at der er sket en stigning i antal af borgere med foranstaltninger fra 301 i januar måned til 320 på nuværende tidspunkt, medens udgifterne på de enkelte foranstaltninger falder.


Bemærkninger til Regnskab 2018.
Budget 2018 inkl. overførsel fra 2017 lød på 112,1 mio. kr. , medens regnskab 2018 viser et forbrug på 113,3 mio. kr., hvorfor det specialiserede voksenområde kommer ud af 2018 med et lille merforbrug på 1,1 mio.kr.
Disponeringsregnskabet pr. december 2018 viste et forventet forbrug på 115,6 mio. kr. Differencen mellem disponeringen og regnskab, på 2,3 mio.kr. skyldtes hovedsageligt en momsafløftning på 5% på private tilbud (1,5 mio. kr.), som ikke var indregnet i disponeringen, og en forskydning mellem årene på BPA tilbud på 0,5 mio. kr.