Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Der er i Rebild Kommune 10 ældrecentre, hvoraf de 7 ejes af kommunen og administreres af Boligselskabet Nordjylland.

Hvert år gennemføres markvandringer/afdelingstjek i samarbejde med Boligselskabet Nordjylland på ældrecentrene.

Som følge af markvandring/afdelingstjek i 2017 er der planlagt/budgetteret modernisering og vedligeholdelse i 2019. Nogle af udgifterne er fælles, fordelt efter fordelingsnøgle på hvert enkelt ældrecenter - mens andre er servicearealudgifter, som udelukkende afholdes af Rebild kommune.

Ved de 3 ældrecentre kommunen ikke ejer, afholdes primært kun udgifter i forbindelse med servicearealerne.

Kortfattet fremstilling af resultaterne fra markvandring/afdelingstjek 2017 til gennemførelse i 2019.

Mastruplund: (Rebild kommune)

Fælles: Algebekæmpelse, murværk/sokkel, udhæng/stern

Service: Renovering af køleanlæg, asfaltslidlag ved p-plads og køkkenområde

Ådalscentret: (Støvring Boligselskab/Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Ingen

Service: Solfilm

Terndrup: (Rebild kommune/Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Molok (nedgravet affaldsanlæg)

Service: Ingen

Bælum: (Rebild kommune)

Fælles: Vinyl, udvendig maling

Service: Ingen

Skørping: (Rebild kommune)

Fælles: Hegn, ydervægge, sokkel, indvendig maling, taghætter/tagrender

Service: Renovering elevator

Birkehøj: (Rebild kommune)

Fælles: Tagbelægning, udskiftning vinduer/døre, varmeveksler

Service: Ingen

Himmerlandshave: (Rebild kommune)

Fælles: Stibelægning, teglfacader, sokkel, eternit, udhæng/stern, vinyl

Service: Ingen

Haversdal: (Rebild kommune)

Fælles: Sokkel, tagpap, eternit, vinduer, gulvbelægning, indvendig maling

Service: Renovering elevator

Nørager: (Rebild kommune)

Fælles: Ingen

Service: Ingen

Rørbæk: (Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Ingen

Service: Ingen

Planlægning og udvælgelsen af de enkelte moderniserings- og vedligeholdelsesopgaver er truffet ud fra flere hensyn.

(Gældende primært for kommunens egne ældrecentre)

- Byggeteknisk faglig vurdering af opgaverne og følgevirkningerne ved evt. undladelse

- Brugerønsker, vurderes æstetisk og i helhed med det enkelte ældrecenter

- CPO/ønsker til servicearealer

- Tilstræber ens fordeling imellem ældrecentrene (kr./m²)

- Alt i forhold til disponible midler

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Frigivelse af midler til planlagte moderniserings- og vedligeholdelsesopgaver på ældrecentrene i Rebild Kommune i 2019.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender afregningspriserne for træning og hjemmepleje for år 2019.

Økonomi

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen genberegnes timepriserne baseret på det faktiske forbrug på trænings-området. Hvis de genberegnede priser viser sig at være højere end afregningsprisen, vil der blive lavet en efterregulering til de private leverandører så de kompenseres for differencen. Det er dog kun de private leverandører af træning der i så fald vil modtage en efterregulering, da denne regel er frafaldet på hjemmeplejeområdet. Hvis det omvendte er tilfældet, at den genberegnede timepris er lavere end afregningsprisen, så kan kommunen ikke opkræve penge fra de private leverandører med tilbagevirkende kraft.

Genoptræning
På træningsområdet er der et fald i afregningsprisen på 2 kr. i timen sammenlignet med afregningsprisen for 2018. Afregningsprisen på træning i 2019 for de private leverandører er derfor beregnet til 464 kr. i timen.

I løbet af 2018 er antallet af kommunale genoptræningstimer faldet, og der er derfor sket en tilpasning af personale og derigennem en mindre effektivisering, som har gjort at timeprisen er faldet med 2 kr. i timen sammenlignet med 2018.

Hjemmeplejen
På hjemmepleje-området er afregningsprisen faldet med henholdsvis 14 kr. i timen i hverdagstimerne og steget 2 kr. i timen i øvrig tid. De gældende timepriser for 2019 for de private leverandører af §83 bliver 476 kr. i timen i dagtimerne i hverdagene og 599 kr. i timen for timer leveret på døgnets øvrige tidspunkter.

Årsagen til, at timeprisen er faldet i hverdagstimerne og omvendt steget i øvrig tid sammenlignet med sidste års takst, skyldes at der i løbet af 2018 er registreret procentvis flere timer i hverdagen end 2017.
Det betyder, at timeprisen for hverdage bliver billigere desto flere timer der visiteres i hverdagene. Sammenlignet med tidligere år, har der generelt været flere visiterede timer.

Nedenfor fremgår en sammenligning af afregningspriserne for 2018 og 2019 med og uden de 2,3 mio. kr. til bedre bemanding i den kommunale hjemmepleje.

Sagsfremstilling

Det frie valg
hjemmeplejeområdet samt ved genoptræning af borgere efter sygehusindlæggelse, har borgerne frit valg af godkendte leverandører i Rebild Kommune. Hvis de private leverandører lever op til en række krav til faglighed, personale og mere, vil den private leverandør kunne godkendes til at levere ydelser til borgerne. Det enkelte firma skal godkendes efter den såkaldte godkendelsesmodel, hvorefter den enkelte borger kan vælge imellem Rebild Kommune som leverandør eller en godkendt privat leverandør.

Hjemmepleje
Den private leverandør af hjemmepleje afregnes efter en timepris svarende til den pris det koster Rebild Kommune at udfører en times hjemmehjælp. Hvert år beregnes en ny timepris på baggrund af de oprindelige budgetter for det kommende år, altså år 2019 i dette tilfælde, og antallet af visiterede ydelser i det foregående år (2018). Hjemmeplejens afregningspris er opdelt i en timepris for hverdagene i dagtimerne, og øvrig tid (weekender, nat og aften).

Det bemærkes, at Rebild Kommune har valgt at benytte puljen på ca. 2,6 mio. kr. vedr. bedre bemanding i hjemmeplejen og ældrecentre til hjemmeplejen. De 2,3 mio. kr. af disse er øremærket den kommunale hjemmepleje, mens det resterende beløb er afsat til de private leverandører af §83. De 2,3 mio. kr. som er den kommunale hjemmeplejes andel er lagt ind i timeprisen, og de private leverandørers andel af puljen bedre bemanding ligger derfor i forskellen fra den oprindelige timepris til den timepris som er inklusiv de 2,3 mio. kr. til bedre bemanding i den kommunale hjemmepleje. Det endelige forbrug for de private leverandører til puljen bedre bemanding i hjemmeplejen afhænger derfor af hvor mange timer de private leverer i løbet af år 2019.

Træning
For private leverandører af træning, afregnes der ligeledes efter en timepris svarende til den pris det koster Rebild Kommune at levere en times træning. I modsætning til hjemmeplejen, beregnes taksten på baggrund af de leverede timers træning i det foregående år og budgetterne for 2019 på træningsområdet.

Overhead
Priserne tager udgangspunkt i kommunens samlede omkostninger ved den kommunale levering af en given ydelse, hvilket betyder at timeprisen blandt andet indeholder en andel af udgifterne til central administration, kaldet overhead.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetPå pleje- og omsorgsområdet samarbejder Rebild Kommune med en række private leverandører om at levere den visiterede service til borgerne. Det samme gælder på træningsområdet.

Sundhedsudvalget skal i den sammenhæng godkende de priser som bruges til afregningen af de private leverandører i 2019.

Beslutning

Et flertal bestående af Konservative og Venstre kunne godkende indstillingen.Et mindretal bestående af Den Sociale Fællesliste, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kunne ikke godkende indstillingen, da de ønsker, at det skal ske frivilligt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0