Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter udkastet til sundhedsaftale og input til høringssvar.

Den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som via en vision, bærende principper og 5 pejlemærker med politiske målsætninger sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet. De konkrete indsatser, der skal til for at udmønte sundhedsaftalen, er ikke fastlagt i sundhedsaftalen, men vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden.

Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet den fremsendte høringsversion af Sundhedsaftale for perioden 2019-2023. Høringsversionen er blandt andet blevet til på baggrund af input fra et tværsektorielt politisk visionsseminar den 22. juni 2018 og et temamøde om borger/patientinddragelse den 3. september 2018, i begge møder deltog repræsentanter fra sundhedsudvalget. Derudover har Patientinddragelsesudvalget bidraget med input. Kommunalt har sundhedsaftalen været behandlet politisk i både Sundhedspolitisk Dialogforum og KKR.

Høringsversionens indhold

Der er blevet arbejdet videre med vision og pejlemærker siden Sundhedsudvalget sidst drøftede dem. I nedenstående skema fremgår den nye version, samt de versioner udvalget så senest, således det klart fremgår, hvilke ændringer der er sket.

Under hvert pejlemærke er opstillet politiske målsætninger, som sundhedsaftalearbejdet skal medvirke til at indfri. I aftalen er der derudover opstillet indikatorer, som vil indgå i den løbende opfølgning på sundhedsaftalen. Indikatorsættet vil blive udbygget i løbet af sundhedsaftaleperioden.

Sundhedsaftalen har hele den nordjyske befolkning som målgruppe, men sundhedsaftalen har særlig fokus på tre målgrupper:

• Børn og unge med særlige udfordringer
• Borgere med psykisk sygdom
• Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger.

I arbejdet med at indfri den kommende sundhedsaftale er der i sundhedsaftalen derudover opstillet en række bærende principper, som er den fælles grundforståelse parterne samarbejder ud fra. De bærende principper er:

• Fælles retning og lokalt ejerskab
• God og respektfuld samarbejdskultur
• Vi deler data på tværs
• Vi prioriterer telemedicinske løsninger, og at elektronisk kommunikation fungerer på tværs
• Vi udnytter ressourcerne bedst muligt og sikrer klarhed over økonomi og kapacitet
• Vi lever op til nationale anbefalinger og retningslinjer
• Sundhedsaftalen bygger videre på det fælles

Organisering

Sundhedsaftalen fastlægger ligeledes den politiske organisering for sundhedsaftalen i den kommende periode. Der lægges op til en organisering, hvor de nuværende lokale politiske forankringsgrupper bibeholdes, men suppleres med et årligt tværsektorielt politisk mødeforum: ”Sundhedspolitisk Samling”. I den politiske forankringsgruppe deltager i den nuværende organisering to medlemmer af Sundhedsudvalget og et medlem fra Børne- og familieudvalget. I den fremtidige organisering skal der udpeges 2-3 politikker.

Høringssvar

I Rebild Kommune er høringsversionen sendt til henholdsvis Handicaprådet og Ældrerådet, som har fået mulighed for på dialogmøder med Sundhedsudvalget, henholdsvis den 4.december og den 9.januar, at bidrage med deres bemærkninger.

Forvaltningen anbefaler, at Sundhedsudvalget overvejer følgende til høringssvaret:

• Handicaprådets indspil om, at der skal tænkes i helheder og sikres at handicappede, som er en bred målgruppe, ikke glemmes.
• At der kvitteres for at pejlemærkerne og teksten er blevet mere aktiv og borgerrelateret
• At der udtrykkes opbakning til pejlemærkerne og de bærende principper. Da særligt pejlemærket "et røgfrit Nordjylland vil give nordjyderne flere raske leveår" har været genstand for en politisk debat, vil Udvalget gerne udtrykke, at de vægter, at der udarbejdes en sundhedsaftale, som alle politisk kan bakke op om.
• At Udvalget udtrykker tilfredshed med at det er lagt vægt på forebyggelse og mental sundhed for børn og unge
• At eventuelle indspil fra dialogmødet med Ældrerådet inddrages.

På baggrund af dagens drøftelser udarbejder forvaltningen, i samarbejde med udvalgsformanden, et høringssvar.  

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning

Rebild Kommunes andel af finansieringen i etableringsfasen 2019-2020 skal findes indenfor udvalgenes rammer.

På et dialogmøde med Sundhedsudvalget og Kultur- og fritidsudvalget den 15. august 2017 præsenterede talspersoner for de sociale frivillige organisationer ønsker og behov for fremtidige fysiske rammer for de frivillige i Støvringområdet. Der var et konkret ønske fra 15 foreninger om et lokalefællesskab. Udvalgene besluttede herefter at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ældresagen, Ældrerådet, Frivilligrådet, Kulturrådet, Fritidsrådet samt to medarbejdere og chefen fra Center Sundhed, Kultur og Fritid. Arbejdsgruppen skulle belyse formål, målgruppe, rammer, organisering af driften, økonomi samt tids- og handleplan.

Arbejdsgruppen kom frem til, at der - fremfor kun at fokusere på fysiske rammer - anbefales etablering af et egentligt frivilligcenter. Merværdien ved at etablere et frivilligcenter vil være, at centret kan støtte og udvikle den frivillige indsats i hele kommunen. Frivilligcentret har overblikket over det samlede frivillige landskab i kommunen og er den oplagte indgang til det lokale foreningsliv. Det betyder, at alle i kommunen let kan få adgang til de mange foreningers tilbud, uanset om man ønsker at bidrage som frivillig, ønsker at benytte sig af foreningernes tilbud, eller man ønsker at indgå i samarbejde med foreningslivet.

Det blev besluttet at ansøge Socialstyrelsen om etableringsstøtte til et foreningsdrevet frivilligcenter. Socialstyrelsen meddelte ultimo november, at man har bevilget den to-årige statsstøtte til etableringsfasen. Socialstyrelsen har opstillet enkelte formelle krav til budgetlægning mv., som forvaltningen p.t. er i gang med at opfylde. For eksempel skal Socialstyrelsens etableringsstøtte anvendes til løn til projektleder.

I etableringsfasen skal der således ansættes en projektleder, som får til opgave at afklare og tydeligt beskrive behov og rammer, samt at få beskrevet organisationen og bestyrelsens kompetencer. Samtidig skal projektlederen og de frivillige foreninger finde lokaler til det fremtidige frivilligcenter.

Ved projektperiodens udløb efter 2 år, skal der være etableret en forening med egen bestyrelse, som overtager driften af frivilligcentret. Herefter skal frivilligcentret finansieres dels ved grundtilskud på 350.000 kr. fra Socialstyrelsen, dels ved et kommunalt tilskud på 350.000 kr.

Tilskud fra Socialstyrelsens etableringspulje udmøntes i 4. kvartal 2018.

I etableringsfasen er det kommunale tilskud det første år 190.000 kr. Det andet år er det kommunale tilskud 280.000 kr.

Inden etableringsfasen udløber i 2020 vil der således være et forslag til permanent etablering af Frivilligcentret inklusive forslag til placering, organisering og finansiering. På det tidspunkt vil der således skulle tages politisk stilling til endelig etablering og finansiering fra og med 2021.