Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender:

• At sygeplejen fremadrettet får kompetence til at beslutte, hvilke borgere der skal have besøg i eget hjem i forbindelse med sygeplejeydelser og hvilke borgere, der kan og skal komme på sygeplejeklinikkerne
• At der skal arbejdes videre med indførelse af digitale løsninger i form af medicinrobot o.l. i takt med, at teknologien er klar til implementering
• At der opstartes indfasning af anvendelse af skærm-besøg i sygeplejen og hjemmeplejen 

Sundhedsudvalget besluttede ved udvalgsmødet d. 13. november 2018, at der skal udarbejdes en beskrivelse af udviklingen i hjemmeplejens opgaver med særligt fokus på ydelser efter Sundhedsloven. Beskrivelsen laves på baggrund af en stigning i antal visiterede hjemmeplejetimer - især en stigning i overdragede opgaver efter sundhedsloven fra sygeplejen til hjemmeplejen.

Beskrivelsen belyser blandt andet antallet af borgere, der får ydelser efter Sundhedsloven, hvor mange timers hjælp der er visiteret, og hvor mange der får medicinadministration og dispensering. Graferne, der illustrerer udviklingen fra oktober 2016 til oktober 2018, findes i bilaget til sagen.

Herefter belyses, hvilke fremadrettede muligheder forvaltningen ser for at imødekomme opgaveudviklingen.

Hvem sættes der fokus på

Forvaltningen har i beskrivelsen haft særligt fokus på borgere, som får sundhedslovsydelserne medicindispensering og medicinadministration. Der er et fokus på disse ydelser, da det er de sundhedslovs-ydelser, der bruges mest tid på i hjemmeplejen.

Ved medicindispensering forstås ophældning, optrækning, blanding af og dosering af medicin.

Ved medicinadministration forstås udlevering og givning af medicin.

En beskrivelse af overdragede sundhedslovsydelser fra sygeplejen til hjemmeplejen

En sygeplejerske kan overdrage ydelser efter Sundhedsloven til en SOSU-assistent eller SOSU-hjælper. Overdragede sundhedslovsydelser kan f.eks. være medicinadministration, sårpleje, kateterpleje og blodsukkermåling. Det er sygeplejersken, der skal vurdere om en ydelse kan overdrages til en anden medarbejder. Vurderingen vil komme an på om opgaven er kompleks eller om borgeren er stabil. Det kan f.eks. være i forbindelse med medicinadministration, hvis en borger altid får den samme medicin, anses borgeren som stabil, og så må en assistent eller hjælper gerne give borgeren medicinen. Hvis der ofte er ændringer i borgerens medicin, anses opgaven som kompleks, og så er det kun en sygeplejerske, der må give medicinen.

Hvis en sundhedslovsydelse skal overdrages, kommer det derfor ikke an på selve ydelsen, det kommer an på borgerens tilstand. Medarbejderne skal derfor altid have fokus på borgerens tilstand, og om der sker ændringer.

Det er sygeplejen, der visiterer de overdragede sundhedslovsydelser.

Notatet viser, at der er registreret ca. 1.165 borgere, der får sundhedslovsydelser i Rebild Kommune i oktober 2018, og der bruges ca 6.900 timer pr. måned samlet i både sygeplejen og hjemmeplejen.

Der er ca. 465 borgere, der får sundhedslovsopgaver, som hjemmeplejen udfører. Hovedparten af de overdragede opgaver i hjemmeplejen er til medicinadministration og dispensering, hvilket også er det billede man ser i landets andre kommuner, og der bruges ca. 2.250 timer pr. måned i oktober 2018 til medicinadministration og dispensering.  

Muligheder fremadrettet

For at imødekomme budgetudfordringen med en stigning i overdragede sundhedslovsydelser fra sygeplejen til hjemmeplejen omkring medicindispensering og medicinadministration kan der arbejdes med:

• Øget anvendelse af sygeplejeklinikkerne (Medicinadministration og dispensering) via sygeplejens visitering af borgerne
• Brug af robotløsning i forhold til medicinhåndtering (Medicinadministration og dispensering)
• Brug af andre digitale løsninger f.eks. skærmbesøg og teknologiske medicinæsker (Medicinadministration)
• Brug dosispakket medicin, som pakkes på apoteket (Medicindispensering)

Visiteringen til sygeplejeklinikker og anvendelsen af digitale løsninger vil altid ske med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og mulighed for at anvende tilbuddene. Det vil således ikke være relevant for alle borgere. Ved ovennævnte forslag vil der være besparelse på medarbejderressourcer i form af mindre tid til transport på den vis frigives der medarbejdertimer, mindre forbrug af brændstof samt drift af biler.

Der er gennemført en overordnet vurdering af de borgere, som i dag får udført sundhedslovsydelser i hjemmeplejen (465 borgere), og på den baggrund er forventningen, at ca. 50% af disse i stedet vil kunne betjenes i sygeplejeklinikkerne (ca. 230 borgere).

Fordelen ved de ovennævnte forslag er overordnet, at borgerne i langt højere grad inddrages i eget forløb og får større medansvar for deres egen behandling, hvilket også kan give borgeren en større uafhængighed. Gældende for de digitale løsninger er, at de i højere grad forhindre medicinfejl både med hensyn til dispensering og administration, hvorfor det giver en større sikkerhed for borgeren.

De fire muligheder beskrives i bilaget til sagen. 

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender:

• At sygeplejen fremadrettet får kompetence til at beslutte, hvilke borgere der skal have besøg i eget hjem i forbindelse med sygeplejeydelser og hvilke borgere, der kan og skal komme på sygeplejeklinikkerne
• At der skal arbejdes videre med indførelse af digitale løsninger i form af medicinrobot o.l. i takt med, at teknologien er klar til implementering
• At der opstartes indfasning af anvendelse af skærm-besøg i sygeplejen og hjemmeplejen 

Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 131:

Konservative og Venstre er positive overfor de beskrevne løsninger og ønsker, at forslaget sendes i høring i Ældrerådet og behandles igen på Sundhedsudvalgets møde i januar.Den Sociale Fællesliste ønsker forslaget sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.Dansk Folkeparti kan ikke godkende indstillingen.Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.Supplerende sagsfremstilling:

 Sagen har været sendt i høring ved Ældrerådet d. 3.1.2019, hvorfor sagen er sat på igen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om at det politisk fastlagte serviceniveau tilpasses ressourcer og børnetal, så de 4 nævnte opgaver ikke længere udføres.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser

Det stigende børnetal i Rebild Kommune og det hidtil politisk fastsatte serviceniveau på børnetræningsområdet bevirker, at der er ubalance mellem ressourcer og opgavemængden på børnetræningsområdet. Opgavemængden er større end de afsatte ressourcer. Denne udfordring blev ikke løftet i forbindelse med budgetaftalen. Derfor må serviceniveauet reduceres.

Forvaltningen fremlægger forslag til reduktion, som tager udgangspunkt i at gennemføre "skal-opgaver", det vil sige opgaver, som kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til. Dermed reduceres i mængden af "kan-opgaver", det vil sige opgaver, som kommunen ikke er lovgivningsmæssigt forpligtet til.

Med stigende børnetal i Rebild Kommune er der også flere børn med motoriske og sensoriske problemstillinger. Teamet Børn og Bevægelse varetager indsatser på baggrund af henvendelser om disse børn fra andre fagpersoner, ligesom der foretages opsporing af børn ude i institutionerne. Antallet af børn med problemstillingerne har været stigende siden 2015.

I en periode har forvaltningen derfor været nødsaget til at undlade at udføre en række opgaver. Kriterierne bag udvælgelsen af disse opgaver har været, at der er tale om såkaldte kan-opgaver, som kommunen ikke er lovgivningsmæssigt forpligtet til at udføre. Byrådet i Rebild Kommune har hidtil prioriteret opgaverne, da det nuværende serviceniveau blev fastlagt, ud fra en forudsætning om væsentligt færre børn. Indsatserne bidrager til effektiv tidlig opsporing og en kvalificeret daglig indsats i institutionerne i forhold til børn med motoriske og sensoriske problemstillinger. Problemstillingerne bliver varige, hvis der ikke sættes en kvalificeret tidlig indsats i værk. Dette udgør derfor risiciene ved at undlade at udføre opgaverne.

De fravalgte opgaver er

1. Sansemotorisk legestue i dagplejen. Her får legestuegrupperne 2 årlige besøg af en specialuddannet ergoterapeut, som observerer, rådgiver og vejleder fagpersonalet i fremme af den motoriske udvikling
2. Sansemotorisk leg i børnehaverne. Her har der været 1 årligt besøg med samme indhold
3. Sparringsgrupper omkring motoriklærere og –pædagoger på skoler og institutioner. Dette styrker det daglige fagpersonales kompetencer i forhold til både opsporing og tilrettelæggelse af motorikfremmende aktiviteter i dagligdagen

Derudover har det været nødvendigt at få terapeuter fra andre fagområder til at varetage de lovpligtige opgaver med tidsfrister for børn med simple genoptræningssager. Da dette ikke længere er muligt af ressourcemæssige årsager, skal der således også fravælges en fjerde kan-opgave.

Den fjerde opgave er screeningerne af alle førskolebørn. Opgaven er udvalgt, fordi den ikke er lovpligtig. Screening foretages en gang årligt for alle førskolebørn. Formålet er at identificere problemstillinger inden skolestart, så der kan tages hensyn til de børn, der kan have indlæringsproblematikker. Omkring 400 børn er blevet screenet i grupper af 4 i 2018. Hvis det nuværende serviceniveau kunne fastholdes, skulle 20% have været re-screenet i 2019 for at monitorere udviklingen og se om relevante tiltag er fyldestgørende.

Fremadrettet vil hverken førskolescreeningen af alle børn eller re-screeningen af de identificerede børn blive gennemført. Dette betyder, at der ikke kan tilrettelægges en sundhedsfagligt kompetent indsats i forbindelse med indskolingen for børn med indlæringsproblematikker.

Med servicereduktionen vil Børn og Bevægelse fortsat udføre alle lovpligtige opgaver samt to ikke lovpligtige opgaver, som fagligt vurderes vigtigere end de 4 ovenstående, der er fravalgt. Det nuværende ydelseskatalog er vedlagt som bilag.