Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter og godkender udkast til høringssvar for praksisplan for henholdsvis psykologer og speciallæger  

Sagsfremstilling

En praksisplanen har til formål at danne grundlag for Regionens beslutninger om blandt andet behandlingskapacitet, placeringen af kapaciteterne og udviklingen inden for området. På begge områder er det nedsat et overenskomstbestemt samarbejdsudvalg.

Speciallægeområdet

Samarbejdsudvalget for speciallægeområdet har bestemt, at praksisplanen for dette område alene skal handle om behandlingskapacitet og placering af kapaciteter.

I planen foreslås kapaciteten udvidet på følgende områder:

Gynækologisk - obstetrisk, Børne og ungdomspsykiatrien, specialpsykiatri og reumatologi.

I planen foreslås reduktion i kapaciteten på følgende områder:

Ørelæge, Pædiatri, intern medicin, neurokirurgi og anæstesiologi.

Desuden skrives der kort om anbefalinger til fremtidige procedure for besættelse af ledige ydernumre.

Psykologiområdet

Praksisplanen for psykologområdet indeholder 5 indsatsområder:

  • Fokus på spiseforstyrrelser
  • Udarbejdelse af informationsmateriale om overenskomsten rettet mod almen praksis
  • Et læringsprojekt omkring god henvisningspraksis
  • Igangsættelse af forsøg med tilknytning af faste psykologer til PLO klynger
  • Øget fokus på patientsikkerhed og utilsigtede henvendelser.

Der ligges ikke op til ændringer i kapaciteten.

Forvaltningen har udarbejdet udkast til høringssvar, disse er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Region Nordjylland har sendt henholdsvis praksisplan for speciallægeområdet og psykologområdet i høring. De respektive overenskomster på områderne sætte rammen for udarbejdelsen af praksisplanerne.

Der skal mindst hvert 4. år udarbejdes en praksisplan.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget samt Kultur- og fritidsudvalget drøfter og godkender udkast til program for borgermødet

Økonomi

Udgifter til borgermødet afholdes inden for udvalgenes ramme.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Sundhedspolitik, Kulturpolitik, Ældrepolitik og Fritidspolitik står for at skulle revideres. I Byrådets Vision 2030, Et aktivt liv sammen - vægter vi inddragelse af borgerne samt sammenhæng på tværs højt. Udarbejdelse af nye politikker på disse områder er en oplagt mulighed for at inddrage borgerne i indhold og samtidig sætte fokus på synergien mellem områderne i et aktivt liv for alle borgere.


Forvaltningen er i gang med planlægningen af et fælles borgermøde, hvor samarbejdspartnere og råd, frivillige organisationer og foreninger, borgere og medarbejdere på tværs af de fire områder vil blive inviteret. Det store fælles borgermøde erstatter i praksis borgermøder, som skulle være holdt på hvert område. Fordelene ved at holde et stort fælles borgermøde er, at deltagerne kan lade sig inspirere af- og komme med input til 4 områder. Således vil der være mulighed for flere input, der sammentænker og går på tværs af de enkelte områder. Oplægsholderne skal pejle os i retning af fremtidens tendenser inden for de fire områder samt gå i dialog med borgerne om deres ønsker og forventninger.


Forvaltningen har udarbejdet udkast til program for borgermødet (vedlagt som bilag).


Borgermødet består af en fælles opstart med indslag fra de unge, som udarbejdes i samarbejde med Ungdomsskolen/Ungerådet. Herefter er der interview med de to udvalgsformænd samt borgmesteren. Til at skyde debatterne i gang har vi Tine Curtis, forskningschef i Aalborg Kommune og leder for Center for Forebyggelse i praksis og adjungeret professor, som er dagens hovedoplægsholder. Tine Curtis har i mange år arbejdet med forebyggelse og danskernes sundhed. Hun vil i oplægget blandet andet tale om hvordan vi sammen, på tværs af fagområdet, frivillige og professionelle, kan skabe gode rammer, og fællesskaber der positivt kan medvirke til forebyggelse og sundhedsfremme.


Efter det fælles oplæg er der to runder samtalesaloner, hvor deltagerne i forvejen har valgt 2 ud af 5 emner. Hver samtalesalon styres af en oplægsholder, og det vil blive aftalt med hver oplægsholder, hvordan input fra deltagerne vil blive indsamlet fra hver samtalesalon. Således vil der være forskel på formen på de fem oplæg/saloner.


De fem emner i samtalesalonen er:

1. Ulighed og mental trivsel

2. Frivillige og samskabelse

3. Fremtidens 'brugere' indenfor alle fire områder

4. Perspektiver for fritidslivets udvikling i Rebild Kommune

5. Digitalisering og livskvalitet


Efter samtalesalonerne er der en fælles opsummering af dagen igen i selskab af de to udvalgsformænd og borgmesteren, og der bliver mulighed for at politikerne svarer på spørgsmål, som blev indsamlet fra deltagerne først på dagen.


Hele dagen vil der være opstillet stande med relevante kommunale tilbud, som deltagerne kan besøge i løbet af dagen.


Der forventes 150 deltagere til borgermødet, som forvaltningen foreslår holdes på Rebild Comwell. Forvaltningen har vægtet niveauet af oplægsholdere højt.


Det fælles borgermøde skal danne grundlag for forvaltningens videre arbejde med politikker for de fire områder. Borgermødet skal blandt andet give en pejling om eventuelle gevinster ved at sammenskrive nogle af
politikkerne.


I det efterfølgende arbejde med udarbejdelsen af politikerne vil diverse råd blive inddraget.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0