Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget har truffet beslutning om, at den nye politik skal hedde Omsorgs- og Sundhedspolitik. Forløbet med udarbejdelse af en Omsorgs- og Sundhedspolitik vil ske samtidig og som en delvis fælles proces med udarbejdelse af en politik for Kultur- og fritidsområdet. Formålet med udarbejdelsen af en samlet Omsorg- og Sundhedspolitik er at sætte retning for det fremadrettede arbejde på ældre- og sundhedsområdet ved i højere grad at tænke i helheder og skabe synergi de to områder imellem til gavn for borgerne.

Omsorgs- og Sundhedspolitikken skal bygge på følgende elementer fra Byrådets vision:  

  • Vi bekæmper kassetænkning
  • Vi sætter ny standard for inddragelse
  • Vi satser på mental sundhed og sund livsstil
  • Vi inddrager bevægelse, leg og læring

Omsorgs- og Sundhedspolitikken skal understøtte FN's verdensmål:

  • Mål 3 Sundhed og trivsel
  • Mål 10 Mindre ulighed
  • Mål 12 Ansvarligt forbrug og produktion
  • Mål 17 Partnerskaber for handling

Tids- og procesplan

Fase 1 - Udarbejdelse af politikker

  • August: Politisk godkendelse af kommissorium samt tids- og procesplan

Fase 2 - Borgerinddragelse

  • 28. august 2019: Workshop med rådene i forhold til temaer til politikken.
  • September 2019: Fokusgruppesamtaler om temaer til politikken med deltagelse af inviterede aktører fra områderne, medarbejdere, Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.
  • Sidste udvalgsmøde i september: Politisk godkendelse af temaer.

Fase 3 - Skriveproces

  • Februar 2020: Politisk godkendelse af høringsversionen af politikken
  • Februar - Marts 2020: Offentlig høring
  • Maj 2020: Politisk godkendelse af endelig politik

For en mere detaljeret beskrivelse af processen henvises til bilagene, som er vedlagt på sagen: "Kommissorium for udarbejdelse af Omsorgs- og Sundhedspolitik" og "Tids- og procesplan".  

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

I februar 2019 var Sundhedsudvalget sammen med Kultur- og Fritidsudvalget vært for et folkemøde med oplæg og samtalesaloner. Folkemødet var indledningen på processen med udarbejdelse af nye politikker på de to udvalgs områder. På Sundhedsudvalgets møde d. 7. maj 2019 blev der præsenteret en rapport fra borgermødet, og det blev besluttet, at Sundhedsudvalget efter sommerferien skulle behandle en tids- og procesplan for revidering af politikker - herunder plan for en involverende proces i forhold til rådene på områderne.  

Beslutning

Taget til efterretning.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager status til efterretning

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget besluttede i februar 2019 at prioritere følgende 3 områder:

  • Rebild i bevægelse – mere fysisk aktivitet
  • Evidens omkring udfordringerne i forhold til forebyggelse
  • Digitale løsninger i forhold til ”træning på recept”

Der gives en status på hvad og hvordan der arbejdes med de tre udvalgte områder. 

Rebild i bevægelse – mere fysisk aktivitet

Kultur og Fritidsudvalget har drøftet et samarbejde med DGI Nordjylland om oprettelse af et 3 årigt projekt, hvori der indgår ansættelse af en forenings-/kommunekonsulent i en delestilling. Der har indledningsvis været en sondering, og projektet skal drøftes i de relevante politiske udvalg (Sundhedsudvalget, Børne og Familieudvalget samt Kultur og Fritidsudvalget) med henblik på beslutning. Forslaget forventes at indgå i budgetprocessen 2020.

Formålet med projektet er foreløbigt :

  • At gøre borgerne i Rebild Kommune sundere, både fysisk og mentalt
  • At skabe fællesskaber, der kan være med til at øge trivsel - og mindske ensomhed
  • At styrke fritids- og idrætslivet
  • At styrke fokus på sårbare børn og unges deltagelse i foreningslivet
  • At styrke ældre borgeres livskvalitet gennem fysiske aktiviteter

Konsulenten skal primært virke ude i foreningslivet.

Evidens omkring udfordringerne i forhold til forebyggelse

I første omgang er der blevet set på børne- og unge området. Der arbejdes på to fronter, dels undersøges det hvordan andre kommuner arbejder med systemet BørneUngeLiv (kendt som Skolesundhed.dk) og dels et samarbejde med de to øvrige himmerlandske kommuner, Region Nordjylland og Aalborg Universitet om at ansøge om midler til et projekt der skal sikre bedre børnesundhed igennem lokale datadrevne indsatser.

De overvejede indsatser går på tværs af både politiske udvalg og centre, derfor skal der være en dialog på tværs, såfremt projekterne skal iværksættes.

Systemet BørneUngeLiv

BørnUngeLiv er et redskab, som understøtter kommunernes store indsats for, at børn og unge trives godt. Redskabet er baseret på spørgeskemaer målrettet forældre, børn og unge. Viden fra spørgeskemaerne giver kommunen overblik over trivsel og sundhed på både klasse-/stue-, skole-/institutions- og kommuneniveau i form af børne- og ungeprofiler. BørnUngeLiv skaber en tværfaglig platform, der giver anledning til dialog og bedre mulighed for at støtte det enkelte barn og den enkelte unge. Den viden, der indsamles via BørnUngeLiv, gør det muligt at nytænke indsatser samt – i højere grad end tidligere – at målrette ressourcerne til børn og unge med særlige behov. BørneUngeLiv ejes af deltager kommunerne. Forvaltningen undersøger hvordan der arbejdets med systemet i Mariagerfjord Kommune og forvaltningen er i dialog med Aalborg Kommune som også anvender systemet. Vurderes det relevant at Rebild Kommune bliver en del af BørneUngeLiv, udarbejdes en sag til udvalget.  

Ansøgning

Det himmerlandske klyngesamarbejde (Rebild, Vesthimmerland- og Mariagerfjord Kommuner) har sammen med Aalborg Universitet og Region Nordjylland sendt en fælles ansøgning til "Den fælles regionale pulje til forskning" i forebyggelse. Der er søgt midler til projekt ”Bedre børnesundhed gennem lokale, datadrevne indsatser” i første omgang alene til fase1. ( Se den korte projektbeskrivelse herunder)

I kommunerne findes flere forskellige datakilder på børne- og ungeområdet, og der anvendes mange ressourcer på at udføre store undersøgelser som eks. den nordjyske Børnesundhedsprofil fra 2017. Samtidig findes en række oplysninger i forskellige eksisterende datakilder. ”Bedre børnesundhed gennem lokale, datadrevne indsatser” er et projekt, der skal hjælpe kommunerne med at få bedre og større udbytte af de mange eksisterende data. For selv om der er interesse for og store muligheder i datadrevne indsatser, har flere kommuner svært ved at udnytte data på tværs af organisationen og sætte dem på dagsordenen, så der mere systematisk kan træffes beslutninger om indsatser, hvor de gør mest gavn, og hvor de bedst kan evalueres. Projektet udrulles i 3 faser. Denne ansøgning vedrører fase 1, hvor Aalborg Universitet gennemfører en systematisk litteraturgennemgang af, hvordan andre lande har haft succes med datadrevne indsatser på børne- og ungeområdet. I den senere fase 2 vil projektets parter på baggrund af erfaringerne fra fase 1 udvikle en generisk model, der afprøves i de himmerlandske kommuner. Fase 3 vil omhandle evaluering og ud fra resultaterne en beskrivelse af Best Practice, der kan anvendes af eller virke som inspiration af andre kommuner og regioner – også ift. andre områder end børne- og ungeområdet. En gennemførelse af projektet skal bidrage til, at Region Nordjylland og de tre himmerlandske kommuner: Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland vil få et bedre grundlag for at bruge sundhedsdata til at iværksætte sundhedsfremmeindsatser på børne- og ungeområdet.

Ansøgningen er ved at blive behandlet, og det forventes, at der kommer svar på ansøgningen senest 30. september. Projektet bliver kun gennemført, hvis der opnås økonomisk støtte.

Digitale løsninger i forhold til ”træning på recept”

Udover, at ovenstående projekt med DGI Nordjylland også vil kunne omfatte digitale løsninger, arbejdes der med at undersøge, hvilke nye teknologiske værktøjer, der kan bringes i anvendelse af diabetikere / præ-diabetikere. Formålet er dels at påvirke livsstil, så diabetes undgås/udskydes, og dels at formindske følgerne af diabetes. Der er endnu ikke konkrete indsatser eller resultater på området.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget holdt den 18. december 2018 en workshop med drøftelse af, hvad udvalget særligt vil have fokus på i resten af byrådsperioden. Den 5.februar 2019 behandlede Sundhedsudvalget en opsamling på workshoppen og besluttede at prioritere en række områder. Det blev endvidere besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde oplæg, og at der gøres status hvert halve år på visionsnotatet. Det er tid til den første status.

Beslutning

Taget til efterretning.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0