Hermed fremlægges årets 2. økonomivurdering på Sundhedsudvalgets område.
Økonomivurderingen er som udgangspunkt lavet på baggrund af forbruget i årets 6 første måneder. Der er dog taget højde for kendte og forventede afvigelser i resten af året.
Der forventes i 2019 et samlet forbrug på 497,0 mio. kr. mens Sundhedsudvalgets korrigerede budget i alt udgør 478,0 mio. kr. Det korrigerede budget indeholder et overført merforbrug fra regnskab 2018 på 7,6 mio. kr.
Dette giver en samlet forventet afvigelse på 19,0 mio. kr. som et mindreforbrug sammenholdt med det korrigerede budget.
På byrådets møde den 27. juni 2019 blev det besluttet, at der skal ske en opbremsning i forbruget samt en suspendering af 5% grænsen på overførsler med henblik på at nedbringe det forventede regnskab 2019. Effekterne af byrådets beslutning er ikke indarbejdet i denne vurdering, som er på baggrund af data pr. 30. juni 2019. Det vil blive medtaget i forbindelse med økonomivurderingen pr. 30. september, hvor det således vil være muligt at måle effekterne af beslutningen.

De største afvigelser i forhold til det korrigerede budget er at finde under Pleje og Omsorg og Voksne med særlige behov.
For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser på Sundhedsudvalgets område henvises til økonomivurderingen der er vedhæftet som bilag til sagen.
Forvaltningen giver på mødet en mundtlig status for handleplanerne vedrørende Ældrecentrene og Hjemmeplejen.