Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

1. Stadfæstelse i husdyrsag

Kommunen meddelte d. 13. januar 2017 § 12 miljøgodkendelse til husdyrbruget, Svanholmsmindevej 31A, Svanfolk, 9293 Kongerslev til udvidelse af produktionen af slagtesvin.

Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af beboere i Svanfolk den 27. januar 2017.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 11. maj 2020 stadfæstet Rebild Kommunes afgørelse med ændring og tilføjelse af nogle vilkår. Ændringerne vedrører tilføjelse af vilkår vedr. fosfor, forenkling af vilkår vedr. afledning af vand fra befæstede arealer, tilføjelse af vilkår vedr. staldhygiejne samt opdatering af vilkår vedr. støj og fluebekæmpelse.

2. Vandrådsarbejdet har fået forlængelse

Fristen for Vandrådsarbejdet er for nylig blevet udskudt i 2 måneder. Miljø- og Fødevareministeriet har fået flere henvendelser fra kommuner, interessenter og organisationer, der er repræsenteret i vandråd, samt vandråd. De har anmodet om en udsættelse af fristen for vandrådsarbejdet, fordi det ikke har været muligt at mødes fysisk på grund af nedlukning af Danmark.

Disse anmodninger har miljøministeren og ministeriet lyttet til og det er besluttet at forlænge vandrådsfristen med 2 måneder. Den nye frist for indlevering af vandrådsarbejdet er dermed den 22. november 2020. Forvaltningen er endnu ikke bekendt med hvordan de forskellige Vandråd forventer at håndtere udsættelsen.

3. Udeservering

Byrådet besluttede d. 27. maj at der skal gøres en ekstraordinær indsats for at fremme udeserveringen fra restaurationer. Forvaltningen meddeler derfor nu midlertidige dispensationer, så restauranterne kan have udeservering indtil og med d. 31. august 2020 uden at have en tilladelse. Normalt kræver udeservering tilladelse efter Restaurationsforskriften. For at kunne levere en hurtig sagsbehandlingstid, gives der de samme vilkår til alle restaurationer. Dette gælder også selvom restaurationen under normale forhold ikke nødvendigvis kan få en tilladelse til udeservering eller at krav til f.eks. åbningstiden ville være mere restriktive.  

Kommunen vil i en dispensation stille nogle vilkår til hvilke tidsrum udeserveringen må ske. Vilkårene stilles for både at give virksomhederne nogle gode rammer for udeservering henover sommeren, men også for at sikre at de omkringboende ikke bliver generet.  

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0