Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Kommunen har mulighed for, at yde støtte til renovering af bevaringsværdige bygninger. Det er ikke et krav, at kommunen yder støtte. Ved en senere lejlighed vil det blive drøftet, om der skal findes en model for at yde støtte. Så længe der ikke er truffet beslutning om at yde støtte til renovering af bevaringsværdige bygninger, har arbejdet ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

I forbindelse med revisionen af kommuneplan 2021 er forvaltningen i gang med at vurdere bevaringsværdige bygninger.


Jf. planlovens §11a stk. 15, skal kommuneplanen sikre kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Dette betyder at kommuneplanen blandt andet skal sikre de bevaringsværdige bygninger i kommunen.


Forvaltningen sender varselsbreve ud til de områder, som skal gennemgås for bevaringsværdige bygninger. Forvaltningen foretager en besigtigelse ved de ejendomme, som vurderes at have en form for bevaringsværdi. Registreringen ved en ejendom bliver udelukkende foretaget udvendigt. Ved besigtigelsen bliver der taget billeder af ejendommen. Ved besigtigelsen orienteres ejeren om besøget enten mundtligt eller ved at der bliver lagt et brev i postkassen, hvis de ikke er tilstede. For at være sikker på at ejerne modtager brevet, vil de også modtage det med posten eller i e-boks.

Forvaltningen har hjemmel til, at få adgang til at besigtige en ejendom efter forudgående varsel jf. planlovens §57 stk. 1. For at arbejdet får mest værdi kan det være nødvendigt, at bruge denne hjemmel for at besigtige en ejendom, selvom ejeren måske ikke ønsker det.

De bygninger som bliver vurderet til at være bevaringsværdige, vil blive registeret igennem SAVE-metoden. En registrering indeholder en vurdering af bygningen ud fra parametrene: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitetsværdi, tilstandsværdi, bevaringsmæssig værdi. Skalaens værdier er fra 1 til 9, hvor 1 betegnes for den højeste værdi.

Efter forvaltningen har indsamlet alle vurderingerne, skal de gennemgås, og der skal tages stilling til, hvilke bygninger som skal indarbejdes som bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen ud fra deres værdier.

Hvis en bygning bliver udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen:
At en bygning er bevaringsværdig, er ikke det samme som at bygningen er fredet. Hvis en ejendom bliver vurderet til at være bevaringsværdig og udpeget i kommuneplanen, er det fordi, at bygningen har flotte stiltræk fra en historisk periode, eller på anden måde har arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som repræsenterer en bestemt byggetradition eller en tidsperiode.

Ejerne kan fortsat renovere, bygge om eller bygge til som hidtil. Hvis ejerne ansøger om at nedrive en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, skal der foretages en offentlig høring forud for afgørelsen. Hvis Rebild Kommune ikke vil tillade nedrivning, har kommunen pligt til at udarbejde en bevarende lokalplan, som sikrer bygningen mod nedrivning.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

I forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2021 skal bevaringsværdige bygninger sikres i kommunen jf. planlovens §11a stk. 15. Orienteringen indeholder en forklaring om processen og hvad det betyder, hvis en ejendom bliver udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen.

Beslutning

Udvalget besluttede at udsætte sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at der træffes beslutning om at der skal tillades tilbygning eller ombygninger af eksisterende boliger
at områder i Støvring tages ud af lokalplanen og lokalplanen vedtages endelig.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Lokalplanen fastlægger, at der ikke må opføres eller etableres nye boliger i lokalplanområdet.

Lokalplanen regulerer kun fremtidige forhold, og eksisterende lovlige boliger indenfor områderne kan derfor fortsat opretholdes. Eksisterende boliger må dog ikke tilbygges eller nedrives for at genopføre dem. Samtidig ændrer lokalplanen ikke ved de øvrige bestemmelser i de eksisterende lokalplaner.

Lokalplanen dækker flere dele af kommunen. De erhvervsområder som er omfattet af lokalplanen, ligger i Bælum, Nørager, Ravnkilde, Støvring, Suldrup, Sørup, Terndrup og Øster Hornum.

I høringsperioden er der indkommet 6 høringssvar, som omhandler de eksisterende boliger i erhvervsområderne, omdannelse af erhvervsområderne i Støvring, afviklingen af høring og boliger i forbindelse med små selvstændige virksomheder. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 4.

Omdannelse af erhvervsområderne i Støvring

Høringssvarene omhandler erhvervsområderne ved Mercurvej og Buderupholm i Støvring. Der stilles spørgsmål ved om man ikke skulle gøre det modsatte i de erhvervsområder. Man burde omdanne områderne til fremtidig at indeholde boliger, og samle industri og erhverv i Porsborgparken.

Forvaltningen vurderer, at bemærkningen giver anledningen til, områderne tages ud af lokalplanen, og afventer revisionen af kommuneplanen, da der i forbindelse med revisionen af kommuneplanen skal arbejde med en plan for erhvervsområderne i Støvring.

De eksisterende boliger i erhvervsområderne

Høringssvarene omhandler begrænsningen af mulighederne for eksisterende boliger i erhvervsområderne

Forvaltningen vurderer, at formålet med at forbyde boliger i erhvervsområder er, at sikre erhvervsaktiviteterne bedre vilkår. De eksisterende boliger kan ikke ombygges eller tilbygges, for at sikre at boligerne ikke kommer tættere på nabovirksomhederne og at fremme nedlæggelsen af boliger. De eksisterende lovlige boliger i erhvervsområder, der er omfattet af lokalplanen, kan fortsat anvendes til boliger. For at give de eksisterende boliger mulighed for at udnytte de bygningsregulerende bestemmelser i lokalplanen gældende for det område, kan man i denne lokalplan give mulighed for at de eksisterende boliger kan lave tilbygninger til eller ombygge deres bolig.

Redaktionelle ændringer

Der er foretaget en række redaktionelle ændringer.

Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0