Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

-

Sagsfremstilling

I Rebild kommune er der ca. 8000 armaturer, som skal driftes og vedligeholdes. I løbet af september og oktober bliver der kørt hovedeftersyn af alle armaturer ved de større veje. Elektrikerne kontroller, at armaturerne lyser, om de trænger til rengøring, om master står skævt og andet der har betydning for gadelyset. Fejlene udbedres så vidt muligt i forbindelse med hovedeftersynet. Efter hovedeftersynet modtager kommunen en liste over fejlene og øvrigt arbejde, der ikke kunne udbedres i forbindelse med eftersynet igangsættes.

Den daglige drift af gadelyset er meget afhængig af borgernes indmeldinger, da der ikke køres løbende kontrol af armaturerne over hele året og vi har ikke en central overvågning af disse. Når kommunen har modtaget en anmeldelse, rekvireres elektrikeren til at udbedre fejlen. Elektrikeren vil efterfølgende udbedre fejlen hurtigst muligt.

Elektrikeren har 2 arbejdsdage til fejlsøgning og reparation af mindre fejl, som f.eks. skift af sikring.

Mindre reparationer som udskiftning af sikringsindsats, reparation af kabelskader i masten osv. skal udføres senest 3 arbejdsdage efter fejlen er identificeret.

Ydre defekter på armaturer, f.eks. knust glas eller hel udskiftning af armatur skal udføres hurtigst muligt, dog senest 4 uger efter fejlen er identificeret.

Hvis elektrikeren opdager, at andet gadelys end det indmeldte ikke virker, så vil denne fejl også forsøges udbedret og kommunen orienteres herom. Det er dog sjældent det opleves, at andet gadelys end det indmeldte, er gået i et område.

I enkelte tilfælde kan det ske at elektrikeren er ude og udbedre en fejl, og at alt virker inden de kører derfra. Efterfølgende om aftenen, når gadelyset bliver tændt, så tænder den pågældende lampe ikke pga. sikringen er gået igen. Dette giver borgeren en oplevelse af, at der ikke er blevet set på det pågældende gadelys, da borgeren som regel har været på arbejde, mens elektrikeren har været der. Fejlen bliver ikke genindmeldt, da det ikke vides, at der har været nogle, at se på problemet.

Desværre har vi også oplevet enkelte tilfælde, hvor der har været lang leveringstid på nye armaturer, hvilket også giver borgeren en fornemmelse af, at der ikke tages hånd om deres henvendelse.

Ovenstående sker heldigvis sjældent, men er dog problematikker forvaltningen har oplevet.

Rebild kommune har i dag en passiv drift, det skal forstås sådan, at kommunen afventer borgeres og andres indmeldinger på, at gadelyset ikke virker. Der kan vælges at have en mere aktiv drift, hvor der impliceres central overvågning af gadelyset. Det vil på nuværende tidspunkt være meget dyrt, at få data ind fra hvert enkelt armatur, da dette vil kræve en udskiftning af armaturerne. Det vil være muligt at oprette overvågning i tændskabene og derved overvåge, om der er sket en fejl i det pågældende område tændskabet styrer. Ønskes det at gå over til en mere aktiv drift, kan det inddrages i forbindelse med budgetforhandlinger.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Der redegøres for praksis ved drift af gadelys i Rebild kommune.

Beslutning

Taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Som udgangspunkt kører driften rundt på alle vores veje minimum 2 gange om året. De fanger mange af de almindelige lappeopgaver. Slaghuller i vores veje opstår primært i de kolde måneder fra september til marts, og de udvikler sig ret hurtigt. Disse huller bliver meldt ind fra borgere til Center Plan, Byg og Vej (PBV) enten ved mail eller telefon. Med mindre de bliver vurderet til POS 4 (akut og med 3 timers varsel) kører Driftsenheden eller PBV ud, for at vurdere dem.

Det er ene og alene Driftsenheden eller PBV, der vurderer, hvornår der skal lappes. Ved dialog med borgerne vurderes hvor vigtigt det er, at få dem lappet og de bliver altid meldt ind ved henvendelse. Asfaltfirmaet er kontraktmæssigt bundet op på, at overholde deadlines. Der er udviklet et dynamisk skema til indberetning, så både PBV, Driftsenheden og asfaltfirmaet kan bruge det. Her kan man se, hvornår hullet er meldt ind og hvornår det er udført. De asfaltfolk, der laver hullerne, skriver dato på som de udfører dem. Skemaet bruges også ved opståede skader på køretøjer og andet.

På vores reparationskonto afregnes huller efter tons priser og indmeldte kategorier. Hvis det er et ikke presserende hul (POS.1) skal det laves inden 10 arbejdsdage og koster kr/ts 1.675,-. Pressende opgaver (POS 2.) løses inden 5 arbejdsdage koster kr/ts. 1.675,- Ekstraordinære opgaver (POS 3) inden 2 arbejdsdage koster kr/ts. 2.350. Akutte opgaver (POS 4) koster kr/ts. 2.680,-. Priserne er inkl. kørsel, materiale, mandskab osv. Dvs. at hvis et hul kun kræver 50 kg asfalt, er det kun for de 50 kg, som vi betaler for.

Kvaliteten er en svær størrelse at vurdere på, når vi snakker huller i vejene. I vinterhalvåret kan man ikke lave deciderede lapper, da de ikke vedhæfter pga. det kolde vejr. Her laver man primært slaghuller. Der er forskel på skadestyper og reparationsmetode. Driften kører tilsyn på vejene der er blevet nødtøftig lappet og her vurderes om de kræver yderligere når vejret bliver til det. Såfremt der skal laves yderligere oplapning når vejret er til det, afregnes dette også pr. tons

Nedenstående er det man betegner som en afskalling, dvs at det øverste lag har sluppet det nedenstående lag. En sådan skade kan ikke udføres kvalitetsmæssig korrekt i vinterhalvåret, da man kun ligger 2 cm på og vand og kulde giver manglende vedhæftning på asfalten. En sådan udført reparation vil falde af igen inden for 14 dage og asfalten vil ligge ud over kørebanen.

I vinterhalvåret bliver der primært kørt slaghuller som nedenstående. Her lukker man hullerne, der er til fare for trafikater og cykellister, og kun i den omkreds som hullet er. Her er der typisk tale om huller fra 2 cm til 10-15 cm.

Når vi typisk kommer hen omkring påske, hvor der er varmere i vejret, laver vi deciderede asfaltlapper over både slaghuller og afskalinger. Her er der varme i belægningen og der kan opnåes en god vedhæftning på eksisterende asfalt. Asfaltfirmaet er i den forbindelse instrueret i, at tage de skader med de ser, når de kører rundt i kommunen. De bliver ligeledes skrevet ind i vores asfaltskema. Eftersom afregningerne forgår på tons priser, giver det god mening for entreprenøren, at tage det med, som de ser på deres vej, da de derved får brugt flere tons.

Udenfor vinterperioden laver vi hellere længere opretninger af veje (som Aarestrupvej, Øster Hurupvej o.lign) og undgår egentligt at lave små lapper, med mindre det er fordi, vejen snarest skal have slidlag eller det er en af de mindre lokalveje. Lapper bliver altid højere end nuværende asfalt, da man lægger asfalt oven på, og disse kan virke generende for beboere og trafikanter. På Hobrovej eksempelvis, har vi lavet bassinfræsninger som er en væsentlig dyrere reparationsmetode, men nødvendig på større veje. Her ligger tons-priserne på mellem kr. 4.000 - 4.500.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

Redegørelse for arbejde udført på vores reparationspakke indenfor vedligeholdelse af vores vejbelægninger i Rebild Kommune. Redegørelsen indeholder oplysninger om priser, kvalitet og reparationsmetoder.

Beslutning

Godkendt

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0