Tre stormatrikler udstykkes i flere parceller og efter dialog med Rebild Vand og Spildevand A/S føres der et stik frem til hver stormatrikel og der gennemføres privat kloakering indenfor stormatriklen. Byggemodner har derfor indsendt udkast til tre sæt vedtægter for de kommende tre spildevandslav, som benævnes "Regn- og spildevandslauget Høje Støvring 88-126", " Regn- og spildevandslauget Høje Støvring 19-61" samt "Regn- og spildevandslauget Høje Støvring III".
De tre spildevandslaug etablerer, driver og vedligeholder hver især et fælles privat spildevandsanlæg indenfor laugets område. Spildevand afledes via en stikbrønd til et ledningssystem udenfor boligområdet. Dette ledningssystem tilhører Rebild Vand & Spildevand
A/S. Da de nye forhold skal beskrives i spildevandsplanen, er der udarbejdet nærværende tillæg til gældende Spildevandsplan.
Dette udkast til tillæg fastsætter hermed rammerne for kloakeringen i det nye boligområde. Områderne spildevandskloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand & Spildevandsledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest. Overfladevand fra tagflader, terrasser og lignende skal nedsives på egen grund.
Udkast til vedtægter for de tre spildevandslav, har nu sammen med udkast til tillæg til spildevandsplan været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen om miljøvurdering og der er heller ikke modtaget bemærkninger/kommentarer til udkast til tillæg.
Vedtægterne godkendes af Rebild Kommune samtidig med vedtagelsen af dette tillæg.