Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Morten Lem, Anna Oosterhof, Jeanette Sagan og Ole Frederiksen besluttede at godkende som indstillet.
Kim Edberg ønskede ikke at bruge midler på et helleanlæg, da det ikke er en trafiksikker løsning.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at projektet gennemføres og de manglende 180.000 kr. finansieres fra kontoen til autoværn
Økonomi
På kontoen til autoværn er der 400.000 kr.
Sagsfremstilling
Krydsningshelle på Nibevej har været udbudt sammen med sideheller på Hjedsbækvej i Suldrup og det lavest indkomne tilbud på begge projekter er på 511.655 kr. - yderligere skal der tillægges rådgiverydelser til projekterne og den samlede anlægsudgift forventes at være på 630.000 kr. Der afsat 450.000 kr. til projekterne incl. rådgiverydelser.
De manglende 180.000 kr. kan finansieres fra kontoen til autoværn.
Hvis projekterne ønskes etableret i år, er det under forudsætning af, at entreprenøren har tid og vejrforholdene tillader det.
Resume
Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget
Krydsningshelle på Nibevej har været udbudt sammen med sideheller på Hjedsbækvej i Suldrup og resultatet er, at udgifterne til det laveste indkomne tilbud samt rådgiverydelse overstiger de frigivne midler. Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte om projektet skal tilføjes en ekstra bevilling.