Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om
at |
annullere licitationen |
at |
undersøge besparelsesmuligheder, herunder om kommunens driftsenhed kan udføre opgaven billigere |
Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 131:
Udvalget besluttede, at besparelsesforslag undersøges nærmere.
Genoptagelse af sagen
Forvaltningen har undersøgt forskellige besparelsesmuligheder i cykelstiprojektet med henblik på at finde en løsning, så budgettet på 7,2. mio kan fastholdes og forventeligt overholdes ved endt anlæg.
Fra teknik og Miljøudvalgsmødet den 15. august blev følgende besparelsesmuligheder oplistet:
- Længden af cykelstistrækningen afkortes, så der fx. kun etableres cykelsti syd for Øster Hornum
- I stedet for at afgrave de forventede store mængder muldjord under cykelstien ned til bæredygtig underlag, kan der udlægges geonet, hvorved jordarbejderne kan minimeres
- I stedet for at bortskaffe overskydende jord, kan det overvejes at udsætte noget af jorden på de omkringliggende marker efter aftale med lodsejerne.
- Aflyse licitationen med henblik på at undersøge om egen driftsenhed kan udføre arbejderne billigere
AD 1 - Længde af cykelsti. Ved valg af cykelsti fra Gl. Viborgvej til Øster Hornum, kan forventes en samlet udgift på cykelstien estimeret til 5.275.000kr, altså et budgetoverskud på estimeret 1.925.000kr. Ved valg af cykelsti fra Gl. Viborgvej til Frendrup skov, kan der forventes en samlet udgift på 7.300.000kr, altså et budgetunderskud på estimeret 100.000kr. Priserne er estimeret ved at prisen fra den entreprenør, som har givet det laveste bud, er anvendt.
AD 2 - Anvendelse af geonet. Der er gennemført en indledende vurdering/estimering af den eventuelle økonomiske besparelse, som kan opnås ved at udlægge geonet under cykelstien i stedet for at afgrave al muldjorden under stien, som visse steder har en dybde helt op til 2,2m. Der er i det udbudte projekt arbejdet med at muldjorden fjernes, for at sikre stien imod sætninger. Såfremt der udlægges geonet, kan der forventes at forekomme sætninger, men med en tykkelse på forventeligt få centimeter og disse vil blive udjævnet over flere meter grundet geonettet.
Såfremt cykelstien anlægges fra Gammel Viborgvej til Øster Hornum eller fra Gammel Viborgvej til Frendrup Skov, vil et indledende overslag udmønte sig i at der kan spares i størrelsesordenen ca. 100.000 kr.
AD 3 - Bortskaffelse af muldjord. Ved etablering af cykelstien skal der graves jord af, dels bløde jordlag af muld, men også råjord for at få plads til cykelstiens befæstelse. Derudover skal der graves jord af når stiens regnvandsbassiner skal etableres, dette for at sikre at vej og sti ikke oversvømmes. I det udbudte projekt med cykelsti til Volstrupvej er der samlet set ca. 22.000m3 jord som afgraves og bortkøres. I det oprindelige projekt beløber afgravning og bortskaffelsen af jord til ca. 1,8. mio. kr. Jorden skal stadig afgraves, så det vil være deponeringsafgift og mængden af kørsel, som der vil kunne spares på. Et forsigtigt skøn er, at der kan spares i størrelsesordenen 500.000kr. i det oprindelige projekt på udsætning af muldjord, hvilket dog kræver, at der kan findes egnede steder til udsætning af de store mængder muld og det skal endvidere undersøges nærmere i samarbejde med entreprenør og rådgiver. Der er i regnestykket kun estimeret besparelse for muldjord og ikke råjord. Af bilag Økonomisk Oversigt ses den estimerede besparelse for de to forkortede cykelstistrækninger.
AD 4 - Driftsenheden som udførende. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at lade egen driftsenhed udføre arbejderne, hvilket har vist sig ikke at være en mulighed. Anlægsopgaven er for stor til at driftsenheden kan afsætte det nødvendige antal medarbejdere ved siden af de opgaver de i forvejen har og udbudstidsplanen vil de ikke kunne overholde.
Sammen med valg af besparelsespunkter følger beslutning om at ekspropriere til de nødvendige arealer. Der er holdt åstedsforrretning og givet mulighed for bemærkninger, så der kan træffes endelig beslutning om ekspropriation. Se bilag.
Ved valg af cykelstistrækning fra Gammel Viborgvej til Frendrup skov kan det forventes, at cykelstien vil koste omtrent 7,3 mio. kr. Det anbefales, at der undersøges nærmere, om der kan udsættes muldjord uden at det påvirker vejprojektet og andre negativt hvad angår vandmængder og oversvømmelser. Dette projekt forventes derfor at kunne holdes indenfor budgettet på 7,2. mio. kr.
Ved valg af denne cykelstistrækning skal der eksproprieres jord fra løbenr. 5 til 16, og herunder skal der også ske en ny forhandling med løbenr. 4, idet arealet ændres. Den tilbudte erstatningssum for løbenr. 5 til 16 er 546.811,90kr. Godkendes løbenr. 5-16 og dermed endelig ekspropriation til realisering af cykelstien, skal det påregnes, at tilrettet løbenr. 4 skal godkendes, da dette har betydning for at cykelstien kan afvandes som projekteret.
Ved valg af cykelstistrækning fra Gammel Viborgvej til Øster Hornum kan det forventes, at cykelstien vil koste omtrent 5.275 mio. kr. Det anbefales, at der undersøges nærmere, om der kan udsættes muldjord uden at det påvirker vejprojektet og andre negativt hvad angår vandmængder og oversvømmelser. Dette projekt forventes at kunne holdes under de oprindelige afsatte 5 mio. kr.
Ved valg af denne cykelstistrækning skal der eksproprieres jord fra løbenr. 10 til 16. Den tilbudte erstatningssum for løbenr. 10 til 16 er kr. 344.546,50kr.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om
at |
indgå kontrakt med tilbudsgiver, som gav laveste bud på anlægsopgaven til licitationen den 28. juni 2018 |
at |
cykelstistrækningen afkortes, så den anlægges fra Gammel Viborgvej til Frendrup skov |
at |
muligheden for at udsætte overskudsjord benyttes i muligt omfang |
at |
godkende endelig ekspropriation til afkortet cykelstistrækning til Frendrup Skov, og |
at |
de tilbudte erstatningsbeløb godkendes. |