Lokalplanen omfatter et ca. 28 ha stort område nord for Røde Møllevej, som indeholder et koldkrigs bunkeranlæg. Bunkeren er ét af to anlæg i landet, dette anlæg er taget ud af drift, og ønskes indrettet til museum for at fortælle historien om den kolde krig.
På området findes to synlige bygningsværker - en maskinmesterbolig med tilhørende garage, resten af anlægget udgøres af to betonringe i hver to etager og med et samlet areal på ca. 5.500 m2.
Formålet med lokalplanen er, at lave en dispositionsplan for den fremtidige anvendelse af arealet til museumsformål.
Lokalplanen er en rammelokalplan, der fastlægger de overordnede dispositioner/rammer for områdets fremtidige indretning.
I høringsperioden er der modtaget 3 høringssvar fra borgere, foreninger og virksomheder, samt Banedanmark, som ingen bemærkninger har.
Høringssvarene drejer sig primært om:
Den nye bebyggelses placering og udformning
Påvirkning af Natura 2000-område og Bilag IV-arter, samt
Parkering og trafik til Museet.
De enkelte høringssvar er beskrevet og kommenteret nærmere i bilag 3.
Forvaltningen anbefaler, at lokalplanens § 7.1 suppleres med bestemmelse om, at nyt byggeri skal placeres diskret, det kan ske både ved at visse funktioner er underjordiske og ved valg af materialer på facader og tag.
Herudover giver høringssvarene ikke anledning til ændringer af lokalplanen.
Miljørapporten suppleres med to afsnit med vurdering af påvirkning af stor vandsalamander og påvirkning af arter på bilag IV. Det er ikke ændringer, der giver anledning til at iværksætte overvågning og/eller afværgeforanstaltninger.