Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at frigive 350.000 kr. til renovering af 2 rørunderløb, udbud af rådgiverydelserne samt igangsætning af generaleftersynet på 20 broer og bygværkerne i 2018 .

Økonomi

I anlægsbudgettet er der årligt afsat 500.000 kr til vedligeholdelse af bygværker i Rebild kommune. På baggrund af de foregående års travlhed har broer og bygværker været nedprioriteret og dermed er der sket overførsel af de midler på anlægsbudgettet. Der står pt. ca. 1.754.000 kr. til broer på anlægskontoen. Center Plan, Byg og Vej har fået tilbud på udskiftning af de 2 underløb fra Rebild Kommunes Driftsenhed på henholdsvis 87.000 kr. og 104.000 kr. Center Plan, Byg og Vej forventer at tilkøbe rådgiverydelserne til udbuddet generaleftersynene med en forventet udgift på 50.000 kr., da centeret ikke har de nødvendige kompetencer til udbuddet af denne opgave. Derudover anslåes det at generaleftersynet af de 20 broer i 2018 koster 100.000 kr.

Sagsfremstilling

På Hyldal Møllevej har Center Plan, Byg og Vej et rørunderløb med en diameter på 1 meter. Der er skader på røret, som er ved at falde sammen og bl.a. har forårsaget sætning af kørebanekanten. Det er nødvendigt at udskifte rørunderløbet.

På Tøttrupvej er et tilsvarende rørunderløb, hvor dimensionen er for lille til at håndtere vandet fra å løbet. Der har været flere opstuvninger og oversvømmelse i området. Med en udskiftning af røret til en større dimension løses afvandingsproblemerne.

Broer og bygværker har de senere år været nedprioriteret i Center Plan, Byg og Vej, og derfor er der et efterslæb i forhold til generaleftersyn og reparationer på broerne. Generaleftersynet foreslås udbudt i efteråret til en ekstern rådgiver, der visuelt skal gennemgå samtlige godt 120 bygværker i kommunen. Generaleftersynet forventes gennemført over en periode på 6 år med ca. 20 bygværker om året. Udover gennemgangen af broer og bygværker skal rådgiver udarbejde forslag til udskiftning og reparationer på de broer, hvor det er nødvendigt. Udførelsen af generaleftersynene af broerne kan opstartes sidst på året og skal afsluttes med udgangen af 2023. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild kommune har 2 rørunderføringer under kommuneveje, der skal udskiftes fordi der er et sammenbrud og et underdimensioneret rørunderløb. Derudover skal der udføres generaleftersyn på alle kommunens bygværker på kommunevejene.

Beslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalet bestående af Morten Lem, Kim Edberg og Jeanette Sagan besluttede overfor Økonomiudvalg og byråd at anbefale at følge indstillingen, idet aftalens lb nr. 5 justeres, således at der tilbydes en højere afgrødeerstatning.

Ole Frederiksen begærede sagen i byrådet.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om

at annullere licitationen
at undersøge besparelsesmuligheder, herunder om kommunens driftsenhed kan udføre opgaven billigere 


 

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 131:

Udvalget besluttede, at besparelsesforslag undersøges nærmere.

Genoptagelse af sagen

Forvaltningen har undersøgt forskellige besparelsesmuligheder i cykelstiprojektet med henblik på at finde en løsning, så budgettet på 7,2. mio kan fastholdes og forventeligt overholdes ved endt anlæg.

Fra teknik og Miljøudvalgsmødet den 15. august blev følgende besparelsesmuligheder oplistet:  

  1. Længden af cykelstistrækningen afkortes, så der fx. kun etableres cykelsti syd for Øster Hornum
  2. I stedet for at afgrave de forventede store mængder muldjord under cykelstien ned til bæredygtig underlag, kan der udlægges geonet, hvorved jordarbejderne kan minimeres
  3. I stedet for at bortskaffe overskydende jord, kan det overvejes at udsætte noget af jorden på de omkringliggende marker efter aftale med lodsejerne.
  4. Aflyse licitationen med henblik på at undersøge om egen driftsenhed kan udføre arbejderne billigere

AD 1 - Længde af cykelsti. Ved valg af cykelsti fra Gl. Viborgvej til Øster Hornum, kan forventes en samlet udgift på cykelstien estimeret til 5.275.000kr, altså et budgetoverskud på estimeret 1.925.000kr. Ved valg af cykelsti fra Gl. Viborgvej til Frendrup skov, kan der forventes en samlet udgift på 7.300.000kr, altså et budgetunderskud på estimeret 100.000kr. Priserne er estimeret ved at prisen fra den entreprenør, som har givet det laveste bud, er anvendt.

AD 2 - Anvendelse af geonet. Der er gennemført en indledende vurdering/estimering af den eventuelle økonomiske besparelse, som kan opnås ved at udlægge geonet under cykelstien i stedet for at afgrave al muldjorden under stien, som visse steder har en dybde helt op til 2,2m. Der er i det udbudte projekt arbejdet med at muldjorden fjernes, for at sikre stien imod sætninger. Såfremt der udlægges geonet, kan der forventes at forekomme sætninger, men med en tykkelse på forventeligt få centimeter og disse vil blive udjævnet over flere meter grundet geonettet.

Såfremt cykelstien anlægges fra Gammel Viborgvej til Øster Hornum eller fra Gammel Viborgvej til Frendrup Skov, vil et indledende overslag udmønte sig i at der kan spares i størrelsesordenen ca. 100.000 kr.

AD 3 - Bortskaffelse af muldjord. Ved etablering af cykelstien skal der graves jord af, dels bløde jordlag af muld, men også råjord for at få plads til cykelstiens befæstelse. Derudover skal der graves jord af når stiens regnvandsbassiner skal etableres, dette for at sikre at vej og sti ikke oversvømmes. I det udbudte projekt med cykelsti til Volstrupvej er der samlet set ca. 22.000m3 jord som afgraves og bortkøres. I det oprindelige projekt beløber afgravning og bortskaffelsen af jord til ca. 1,8. mio. kr. Jorden skal stadig afgraves, så det vil være deponeringsafgift og mængden af kørsel, som der vil kunne spares på. Et forsigtigt skøn er, at der kan spares i størrelsesordenen 500.000kr. i det oprindelige projekt på udsætning af muldjord, hvilket dog kræver, at der kan findes egnede steder til udsætning af de store mængder muld og det skal endvidere undersøges nærmere i samarbejde med entreprenør og rådgiver. Der er i regnestykket kun estimeret besparelse for muldjord og ikke råjord. Af bilag Økonomisk Oversigt ses den estimerede besparelse for de to forkortede cykelstistrækninger.

AD 4 - Driftsenheden som udførende. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at lade egen driftsenhed udføre arbejderne, hvilket har vist sig ikke at være en mulighed. Anlægsopgaven er for stor til at driftsenheden kan afsætte det nødvendige antal medarbejdere ved siden af de opgaver de i forvejen har og udbudstidsplanen vil de ikke kunne overholde.

Sammen med valg af besparelsespunkter følger beslutning om at ekspropriere til de nødvendige arealer. Der er holdt åstedsforrretning og givet mulighed for bemærkninger, så der kan træffes endelig beslutning om ekspropriation. Se bilag.

Ved valg af cykelstistrækning fra Gammel Viborgvej til Frendrup skov kan det forventes, at cykelstien vil koste omtrent 7,3 mio. kr. Det anbefales, at der undersøges nærmere, om der kan udsættes muldjord uden at det påvirker vejprojektet og andre negativt hvad angår vandmængder og oversvømmelser. Dette projekt forventes derfor at kunne holdes indenfor budgettet på 7,2. mio. kr.

Ved valg af denne cykelstistrækning skal der eksproprieres jord fra løbenr. 5 til 16, og herunder skal der også ske en ny forhandling med løbenr. 4, idet arealet ændres. Den tilbudte erstatningssum for løbenr. 5 til 16 er 546.811,90kr. Godkendes løbenr. 5-16 og dermed endelig ekspropriation til realisering af cykelstien, skal det påregnes, at tilrettet løbenr. 4 skal godkendes, da dette har betydning for at cykelstien kan afvandes som projekteret.

Ved valg af cykelstistrækning fra Gammel Viborgvej til Øster Hornum kan det forventes, at cykelstien vil koste omtrent 5.275 mio. kr. Det anbefales, at der undersøges nærmere, om der kan udsættes muldjord uden at det påvirker vejprojektet og andre negativt hvad angår vandmængder og oversvømmelser. Dette projekt forventes at kunne holdes under de oprindelige afsatte 5 mio. kr.

Ved valg af denne cykelstistrækning skal der eksproprieres jord fra løbenr. 10 til 16. Den tilbudte erstatningssum for løbenr. 10 til 16 er kr. 344.546,50kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om

at indgå kontrakt med tilbudsgiver, som gav laveste bud på anlægsopgaven til licitationen den 28. juni 2018
at cykelstistrækningen afkortes, så den anlægges fra Gammel Viborgvej til Frendrup skov
at muligheden for at udsætte overskudsjord benyttes i muligt omfang
at godkende endelig ekspropriation til afkortet cykelstistrækning til Frendrup Skov, og
at de tilbudte erstatningsbeløb godkendes.

Sagsfremstilling

Licitation:

På byrådsmødet 30. marts 2017 blev der godkendt reserveret 2,2 mio. ekstra til cykelstiprojektet udover de allerede afsatte 5. mio, som følge af beslutning om etablering af dobbeltrettet cykelsti samt valg af strækningslængden af cykelstien fra Gammel Viborgvej til Volstrupvej. Det økonomiske overslag, som blev udarbejdet i denne forbindelse, baserede sig på erfaringspriserne fra et sammenligneligt cykelstiprojekt på Grynderupvejen, på daværende tidspunkt. På byrådsmødet blev budgettet derfor hævet til de nuværende 7,2 mio. kr.

Torsdag den 28. juni 2018 blev der afholdt licitation, hvor fire ud af fem indbudte entreprenører gav tilbud. Forinden licitationen blev der i foråret 2018 udarbejdet et overslag baseret på priser fra projekter i nærområdet, der har været udbudt i foråret 2018.

I bilag "Nibevej, økonomisk oversigt juli 2018" fremgår det, hvordan priserne på entrenøropgaver har været stigende siden 2017. Af bilaget fremgår det at der mangler ca. 2,5 mio kr., hvoraf det kan ses at det er entreprenørudgifterne, som giver det store udslag. Oveni de 2,5. mio kr. skal der lægges en ekstra udgift på anslået 300.000 - 500.000 kr. til udlægning af speciel muld, som er foreskrevet i den nyligt modtagne nedsivningstilladelse.

Det fremgår af de modtagne tilbud, at budgettet på 7,2 mio. kr. dermed ikke kan overholdes. Gennemførelse af projektet forudsætter gennemførelse af besparelser, herunder om licitationen skal annulleres med henblik på at undersøge om arbejderne kan udføres billigere af kommunens driftsenhed. Derudover er der mulighed for at undersøge andre mulige besparingsforslag, der ikke er prissat nærmere.

Tidsplanen for realisering af projektet vil blive påvirket gennem afsøgning af besparelser, der ud fra det foreliggende vil omfatte følgende trin:

- at licitationen annulleres, sådan;

- at der kan undersøges besparelsesmuligheder, herunder om kommunens driftsenhed kan udføre opgaven billigere.

Det vurderes ikke at være en oplagt mulighed at entreprenørtilbud accepteres og budgettet søges hævet med en tillægsbevilling på 3. mio, eller at aflyse licitationen og udbyde projektet igen til private entreprenører.

Ved et genudbud er der risiko for at projektet lander på samme økonomiske niveau, hvis ikke højere, da tendensen er at priserne er stigende. Det skal også tages i betragtning at indskrænkninger i projektet som det foreligger nu, fra Gammel Viborgvej til Volstrupvej, ikke alene kan hente ca. 3. mio. kr.

Mulighederne for besparelser er dermed således:

  1. Længden af cykelstistrækningen afkortes, så der fx. kun etableres cykelsti syd for Øster Hornum
  2. I stedet for at afgrave de forventede store mængder muldjord under cykelstien ned til bæredygtig underlag, kan der udlægges geonet, hvorved jordarbejderne kan minimeres
  3. I stedet for at bortskaffe overskydende jord, kan det overvejes at udsætte noget af jorden på de omkringliggende marker efter aftale med lodsejerne.
  4. Aflyse licitationen med henblik på at undersøge om egen driftsenhed kan udføre arbejderne billigere

AD 2: Ved denne løsning er der en risiko for at der kan ske mindre sætninger langs cykelstien. Konsekvenserne af disse potentielle sætninger kan reduceres ved at udlægge slidlag på cykelstien min. et år efter anlæg. 

AD 3: Det er valgt i projektet at bortskaffe overskydende jord langs cykelstien. Hvis jorden udsættes på markerne kan det have betydning for det afvandingsprojekt, der er udarbejdet for cykelstien. Der er foretaget beregninger på hvor meget vand der vil strømme til grøfterne, og hvor det vil strømme hen.  

Ekspropriation:

På byrådsmødet 30. marts 2017 blev det besluttet, at ekspropriere arealer til cykelstien på Nibevej fra Gammel Viborgvej til Volstrupvej. Der er den 28. og 29. maj 2018 holdt åstedsforretning med henblik på, ved ekspropriation, at erhverve de nødvendige arealer til cykelstien. Arealerhvervelsen skal senere godkendes endeligt af byrådet. Det skal her bemærkes, at ved byrådets endelige godkendelse af ekspropriation forudsættes det, at kommunen skal kunne realisere projektet, herunder at den økonomiske ramme er til stede. Det er derfor valgt at udskyde byrådets beslutning om ekspropriation, indtil der er undersøgt besparelsesmuligheder.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0