Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om, at indrette anlægget til museum.

Lokalplanområdet er ca. 28 ha stort, beliggende nord for Røde Møllevej sydvest for Thingbæk Kalkminer. Halvdelen af arealet er skovbevokset og resten udgøres af lysåbne naturarealer. Et område på ca. 5 ha i det nordøstlige hjørne er udpeget som Natura 2000-område.

På området findes to synlige bygningsværker en maskinmesterbolig med tilhørende garage, resten af anlægget udgøres af to betonringe i hver to etager og med et areal på ca. 5.500 m2, som er etableret i perioden 1962-1968. Beskyttelsesbunkeren er udgravet i en eksisterende 60 meter høj kridtbakke.

Formålet med lokalplanen er at lave en dispositionsplan for den fremtidige anvendelse af arealet til museumsformål. Lokalplanen er en såkaldt rammelokalplan, hvor de overordnede dispositioner/rammer for områdets indretning fastlægges.

Der skal således laves en ny lokalplan, som nærmere beskriver hvordan især ny bebyggelse skal udformes med hensyn til nøjagtig placering, materialer, størrelser mv. Rammelokalplanen angiver kun delområdet, hvor ny bebyggelse kan opføres.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet at planforslaget kan medføre store virkninger på miljøet. Det nordøstligste hjørne af lokalplanområdet ca. 5 ha er udpeget som Natura 2000-område og selve det underjordiske REGAN Vest anlæg er overvintringssted for seks arter af flagermus. Alle arter af flagermus er på habitatdirektivets bilag IV og den ene af de overvintrene arter - damflagermus - er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Efter høring af berørte myndigheder er følgende emner blevet behandlet i miljørapporten:

Natura 2000 - habitatnaturtyper

Bilag IV arter - flagermus

§ 3 beskyttet natur

Herudover er der en kort beskrivelse af trafik, naboforhold samt friluftsliv og rekreative interesser.

Miljørapporten vurdere, at lokalplanen ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- og rasteområder eller af den økologiske funktionalitet af de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, under den forudsætning, at projektet udføres som beskrevet og anbefalet i Redegørelsen "Flagermus i REGAN Vest", udarbejdet af Orbicon for Nordjyllands Historiske Museum. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Det fredede Regeringsanlæg Vestdanmark (REGAN Vest) repræsenterer en enestående kulturarv fra koldkrigsårene, hvor der i al hemmelighed blev opført et anlæg, der kunne modstå et atomangreb.

Nordjyllands Historiske Museum, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Rebild Kommune har indgået i et samarbejde om at udforme et egentligt og konkret forslag til fremtidig anvendelse af anlægget, der indebærer en åbning heraf for offentligheden.

Arbejdsgruppen foreslår, at indrette bunkeranlægget REGAN Vest til museum.

Beslutning

Godkendt.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender dagsordenen. 

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at ændringerne vedr. byggefelter på 6 grunde indarbejdes i lokalplanen og at vedtage lokalplan 318 og
at tillæg nr. 13 til kommuneplan 2017 vedtages.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0