Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Indstilles godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at det reviderede udkast til "Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum - En plan for beskyttelse af drikkevandet" vedtages  
at det reviderede udkast til "Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og Rørbæk - En plan for beskyttelse af drikkevand" vedtages 

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2016, pkt. 205:

Godkendt.

Økonomi

Forvaltningens vurdering er, at der med dette udkast til indsatsplan ikke er en direkte økonomisk påvirkning af kommunens økonomi.

Det enkelte vandværk afholder selv udgifterne til de indsatser, de skal udføre.

Sagsfremstilling

Det reviderede udkast til "Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum - En plan for beskyttelse af drikkevandet" (vedlagt som bilag A) og det reviderede udkast til "Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og Rørbæk - En plan for beskyttelse af drikkevand" (vedlagt som bilag B) fremlægges til endelig vedtagelse.  

Indsatsplanerne

Kommunen skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for områder udpeget som indsatsområder.

Den 23/6 2016 besluttede Byrådet at sende de to udkast til indsatsplaner i høring. De to udkast til indsatsplaner var i høring fra den 24/6 2016 til den 1/11 2016.

Der blev sendt breve ud til alle inden for indsatsområderne omfattet af planerne.

De reviderede udkast til indsatsplaner har været forelagt koordinationsforum til orientering.

Høringssvar

Der indkom i høringsperioden seks eksterne høringssvar til udkast til "Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum - En plan for beskyttelse af drikkevandet". De seks eksterne høringssvar fremgår af bilag C "Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum - En plan for beskyttelse af drikkevandet". De gik blandt andet på forhold omkring råstofgravning og forurenede lokaliteter samt konsekvenser for den enkelte lodsejer.

I forbindelse med høringen af den tidligere udgave af indsatsplanen for dette indsatsområde var Aalborg Kommune kommet med indsigelser. Regionen afholdte derfor et mæglingsmøde mellem Rebild Kommune og Aalborg Kommune den 9. september 2014. Aalborg Kommune er i forbindelse med den seneste høring kommet med et høringssvar (se bilag 2 i bilag C), hvoraf det fremgår, at Aalborg Kommune ikke længere gør indsigelser mod indsatsplanen. Dermed er Aalborg Kommune ikke længere til hinder for, at Rebild Kommune kan vedtage indsatsplanen. Såfremt indsatsplanen vedtages, skal Regionen orienteres om, at der ikke længere er behov for mægling mellem kommunerne.

Der indkom i høringsperioden tre eksterne høringssvar til udkast til "Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og Rørbæk - En plan for beskyttelse af drikkevand". De tre eksterne høringssvar fremgår af bilag D "Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og Rørbæk - En plan for beskyttelse af drikkevand". De går blandet andet på planens læsevenlighed, planens fremtidige konsekvenser for den enkelte lodsejer samt opfordring til tydeliggørelse af hvordan retningslinjerne stemmer overens med nuværende praksis.

Ændringer i planerne

Der er kun foretaget få ændringer i de to indsatsplaner. Det drejer sig blandt andet om omformulering af en retningslinje i forhold til udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket i kommuneplanen. Derudover er de retningslinjer, der stammer fra vandplanerne slettet, da Vandplanerne er ophævet.

På baggrund af kommentarer fra Regionen er der opdateret lidt i forhold til jordforureningslokaliteter.

I det reviderede udkast til "Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum - En plan for beskyttelse af drikkevandet" er der endvidere tilføjet et afsnit om Råstoffer.

Der er ikke foretaget ændringer i indsatserne i de to planer.

Det videre arbejde

En indsatsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Når indsatsplanerne er vedtaget, offentliggøres planerne på kommunens hjemmeside med hvidbøger og alle de berørte skal skriftligt underrettes.

Det må forventes, at der i den periode, hvor indsatsplaneren er gældende, bliver behov for at følge op på vandværkernes handlingsplaner.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet godkendte i juni 2016 at to indsatsplaner for beskyttelse af drikkevand, blev sendt i offentlig høring. Høringen er nu afsluttet og planerne fremlægges til endelig godkendelse.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at Tillæg til affaldsplan vedtages endeligt.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2016, pkt. 204:

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0