Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Ole Frederiksen undlod at stemme.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at fremlægge udkast til lokalplan nr. 306 i 8 ugers offentlig høring.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2016, pkt. 208:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Morten Lem, Thomas S. Thomsen, Jeppe Ugilt og Rasmus Rask besluttede at godkende som indstillet. Ole Frederiksen undlod at stemme.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Hovedårsagen til lokalplanen er, at virksomheden Arcon-Sunmarks udvider deres erhvervsareal til oplag af solvarmepaneler på en mindre landsbrugsejendom syd for det eksisterende erhvervsområde. Samtidig vil lokalplanen omfatte yderligere en del af landbrugsejendommen for at sikre nye erhvervsarealer i Skørping. Lokalplanområdet omfatter også det eksisterende erhvervsområde, for at sikre ens regulering i området. Lokalplanområdet er ca. 16 ha, og heraf har ca. 5.2 ha ikke tidligere været brugt til erhverv, men er udlagt til erhverv i kommuneplanrammen.

Lokalplanens bestemmelser er i hovedtræk en videreførelse af bestemmelserne fra de to gamle lokalplaner. Bl.a. fastsættes bebyggelsesprocenten til max 50 % og at der gives vide rammer for bebyggelsens udseende. Lokalplanen stiller krav om etablering af et afskærmende beplantningsbælte i den nye del af erhvervsområdet og fastholder eksisterende beplantningsbælte i den eksisterende del af erhvervsområdet af hensyn til landskabet. Der stilles ikke krav om ny beplantning i den eksisterende del, da det er et allerede etableret område. Lokalplanen fastsætter også, at der ikke kan etableres boliger. De to gamle lokalplaner giver mulighed for at dispensere til bolig i tilknytning til erhverv. Der findes tre eksisterende lovlige boliger i området. Eksisterende lovlige boliger kan fortsat anvendes, men kan ikke nedrives for at genopføre dem. Bestemmelsen om, at der ikke kan etableres boliger er for at forebygge miljøkonflikter mellem boliger og erhverv.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Arcon Sunmarks udvider deres oplagsplads til solpaneler uden for det nuværende lokalplanområde. Der findes to eksisterende lokalplaner i området, som omfatter det nuværende erhvervsområde. De skal fornyes dels for at sikre ens regulering i hele erhvervsområdet og dels for, at der ikke kan etableres nye boliger i området.

Beslutning

Ole Frederiksen blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling

Et flertal (Venstre, Rebildlisten, Konservative, Oplandslisten) tilsluttede sig flertalsindstillingen fra TMU.

Et mindretal (Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Den Sociale Fællesliste) indstiller godkendt som indstillet.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til Kommuneplan 2017-2029 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2016, pkt. 207:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Thomas S. Thomsen og Ole Frederiksen besluttede at sende udkastet i høring, men henleder opmærksomheden på, at en ny landskabsanalyse tillægges stor betydning i den nye kommuneplan, herunder at arealet for særlig bevaringsværdig landskab udvides fra ca. 23.000 ha til ca. 27.000 ha.

Morten Lem og Rasmus Rask ønskede at godkende som indstillet.

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at Ole Frederiksen ikke er inhabil i sagen.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 27. august 2015 et kommissoriet for Kommuneplan 2017, og nedsatte en styregruppe med ansvar for kommuneplanrevisionen. Revisionen skulle tage udgangspunkt i Plan- og Klimastrategi 2015.

I processen er afholdt 5 styregruppemøder og 1 temamøde for hele byrådet om kommuneplanen.

De store ændringer i kommuneplanforslaget i forhold til Kommuneplan 2013 drejer sig om følgende:

  • Ændring af bymønsteret
  • Nye byudviklingsområder, byomdannelser og ændring af detailhandelsområdernes afgrænsning for de mindre byzonebyer
  • Bygennemgange af byzonebyerne samt registrering af bynære stier
  • En sydlig forlægning af Nibevej/Buderupholmvej og en ny vejforbindelse ved Klepholmvej til fremtidige boligområder øst for banen
  • At vindmølleplanen revideres særskilt i et tillæg til kommuneplanen
  • Revision af bevaringsværdige- og større sammenhængende landskaber ud fra landskabsanalysen, som er udarbejdet i 2016
  • Revision af udpegninger inden for natur og naturbeskyttelse
  • At skovrejsninger bliver tillæg

Derudover er der sket mange ajourføringer og justeringer.

Der gøres opmærksom på at området Ådalshøj på ialt 22 ha syd for industriområdet 09.E2 m.fl. i Støvring, som i praksis er koblet til en evt. flytning af skydebanen i Støvring ikke er medtaget i denne kommuneplan. Det er et klart ønske fra projektholdernes side at området overvejes medtaget, ikke mindst fordi diskussionen jf. pkt.214 - orientering om statslige indsigelser. Det kan betyde, at området ikke kan indgå i kommuneplanlægningen før om 4 år.

Forslaget til Kommuneplan 2017 fremlægges med en planlagt offentlighedsfase på 8 uger fra 13. januar 2017 til 10. marts 2017.

Kommuneplanen er en digital plan på plansystem.dk, som er grundlaget for Erhvervsministeriets behandling af planen.

Den digitale plan kan i høringsperioden findes på siden:

http://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?intern=t&planId=21

Brugernavn : kpviser

Password: rebild

Det kan kun bruges til at se planen og ikke til at editere med.

Ved forespørgsel på udlevering af kommuneplanen i høringsperioden og fremover henvises til den digitale plan på nettet, der kommer til at ligge på kommunens hjemmeside. 

Miljøvurderingen er vedhæftet som bilag

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0