Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog en ny affaldsordning for Rebild Kommune 1. september 2016. Den nuværende papircontainer udskiftes med en opdelt beholder, hvori der kan sorteres 4 typer affald: plast, metal, papir og pap. Den nye ordning er offentliggjort som et tillæg til Affaldsplan 2014-24 og har været i offentlig høring indtil 22. november 2016.

I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar, se bilag 1. En borger har en udlejningsejendom i Rebild Kommune, og bor selv i Mariagerfjord Kommune. Samme sortering er indført i Mariagerfjord kommune og herfra har borgeren erfaring med at containeren ikke er stor nok, når den kun tømmes en gang om måneden.

Affaldsmedarbejderne har i høringsperioden været på genbrugspladserne med den nye todelte container for at snakke med folk om den nye indsamlingsordning. Der er overvejende modtaget positive tilbagemeldinger fra borgerne. Under besøget i Sørup var der dog også flere, der udtrykte bekymring om containeren er stor nok.

Erfaringer fra andre kommuner med lignende ordninger viser at den 240 L container med tømning hver måned er passende for langt de fleste almindelige husstande. De steder hvor pladsmangel er et tilbagevendende problem, kan borgerne tilbydes ekstra kapacitet i form af en ekstra eller større container.

Baggrunden for at indføre den nye ordning er at mere husholdningsaffald skal genanvendes i stedet for at ende til forbrænding, og der skal arbejdes videre med afsætning af de indsamlede materialer. De forskellige typer affald skal sorteres inden videresalg til oparbejdning.

Den 21. november 2016 indviedes Reno-Nords sorteringsanlæg til plast og metal. Anlægget er realiseret med Jammerbugt, Aalborg og Mariagerfjord Kommune som ejere af anlægget. Byrådene i de tre kommuner har lavet aftale med Reno-Nord om opgaveoverførsel af modtagelse, sortering og afsætning af plast- og metalaffald. Disse aftaler løber i 8 år, indtil anlægget er betalt. Som interessent i Reno-Nord kan Rebild kommune blive en del af samarbejdet og dermed levere den indsamlede plast/metal til sorteringsanlægget i Aalborg.

Samlet vurdering:

Det anbefales at Byrådet vedtager den ny sorteringsordning og tillægget til affaldsplanen endeligt. Der findes forskellige afsætningsmuligheder for de nye fraktioner: plast, metal og pap/papir. RenoNord er med det nye affaldssorteringsanlæg en mulighed, som flere nabokommuner anvender.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Høringssvar til tillægsplan til Affaldsplan 2014-24 behandles og tillægget skal endeligt vedtages.

Beslutning

Godkendt idet kommunen beholder en mindre del af jordstykket ved Sortebakkeskolen. Hæsumvej 41 og 60 udbydes uden mindstepris, hvor borgmesteren bemyndiges til at godkende et salg.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

- godkender at priserne for boliggrunde fastsættes uændret i forhold til 2016

- godkender de foreslåede priser på erhvervsgrunde med virkning fra den 01.01.17  

- godkender de foreslåede priser på Højdedraget 7 samt de 3 grunde i Nørager

- beslutter om kommunen skal beholde en mindre del af jordstykket ved Sortebakkeskolen i Nørager til evt. fremtidig legepladsformål og sælge resten til landbrugsformål

- beslutter om Hæsumvej 41 & 60 skal udbydes til skats ejendomsvurdering, eller om de skal udbydes uden mindstepris

Sagsfremstilling

Salg af kommunens grunde skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Heraf følger, at salget skal ske på baggrund af et offentligt udbud, som skal ske mindst en gang årligt. Endvidere skal salg ske til den højeste pris, som kan opnås i handel og vandel, det vil sige markedspris.

Som baggrund for salg af kommunale grunde ønskes fastsat minimumspriser.

Boliggrunde: 

De nugældende priser for kommunens udbudte boliggrunde/udstykninger, fremgår af vedhæftede bilag. Priserne er incl. moms og excl. tilslutningsafgifter. Der vedhæftes endvidere bilag der udviser salget af boliggrunde i 2016 (7 stk) samt salget i perioden 2007-2016.

Det foreslås, at priserne, der er reduceret ad flere omgange de seneste år, fastsættes uændret for 2017.

Økonomiudvalget vedtog i møde den 14.09.16 at en række grunde skal udbydes til salg, herunder:

Støvring - Højdedraget 7

Region Nordjylland ønsker ikke at købe grunden med henblik på at udvide børnehjemmet. Grunden kan efter en lokalplanændring udstykkes til salg. Der kan blive 2 boliggrunde på hver ca. 1.400m2 til en pris på ca. 900.000 kr. excl. tilslutningsafgifter pr. grund. Prisen stemmer overens med den billigste kvadratmeter pris på Høje Støvring, og lige under den dyreste grund på Odderen.

Nørager

Der er tre byggegrunde, som skal udbydes - herudover har vi 5 usolgte boliggrunde i byen på Banevænget. De tre grunde, hvoraf een ligger på Jernbanegade lige overfor administrationsbygningen i Nørager og de to andre i villakvarteret Solhøj, er alle af cirka samme størrelse. De kan prisfastsættes til 175.000 kr excl. tilslutningsafgifter på baggrund af størrelse og prisniveauet på de andre grunde, der er til salg i byen.

Andet 

Nørager - Matr. 2e - ligger ved Sortebakkeskolen. Området er udlagt til sportsplads og klubhus. Sortebakkeskolen har oplyst, at der vil kunne blive brug for en mindre del af arealet, hvis børnehaven på et tidspunkt flyttes over på skolen, hvorved der vil komme til at mangle legepladsareal. Grunden vil ellers blive taget ud af kommuneplanen og udbudt til salg som landbrugsjord.

Støvring - Hæsumvej 41 og 60. To jordstykker beliggende ved rundkørslen ved Hæsumvej/Vestre primærvej. Der er en jordvold mellem grundene og omfartsvejen Vester Primærvej og anvendelsen af grundene er derfor begrænset.  Økonomiudvalget besluttede, at naboerne til grundene skulle tilbydes at købe dele af grundene for at udvide egen grund. Det anbefales, at de udbydes til skats ejendomsvurdering svarende til en m2 pris på 86 kr.

Erhvervsgrunde:

Der vedlægges oversigt over gældende 2015-grundpriser/forslag til 2017 priser for erhvervsgrunde. 

Økonomiudvalget har den 5. oktober 2016 nedsat prisen på 2.500 m2 afmatr. nr. 27 h Skørping Nord. Prisen er nedsat fra 45,00 kr. m2 til 35,00 kr m2. Det anbefales, at de resterende kvadratmeter på matr. 27 h nedsættes til samme pris, da det resterende jordstykke har næsten samme størrelse og de samme udfordringer. Det anbefales derfor, at prisen for Skørping Nord ændres så kvadratmeterprisen på grundene er ens. Derudover anbefales det, at de øvrige grundpriserne for erhvervsjord ikke ændres. 

Der vedlægges oversigt over beholdningen af udbudte erhvervsgrunde samt oversigt over solgte erhvervsgrunde i perioden 2007 - 2016. Der er i 2016 solgt 2500 m2 i Skørping Nord, 500 m2 i Støvring Nord, og 4.000m2 i Øster Hornum Sandgraven 1 & 3.

Som det fremgår af bilaget, varierer grundpriserne på erhvervsarealer fra 45 kr. pr. m2 til 220 kr. pr. m2. Derudover er et areal til center- boligformål i Skørping prissat højere. De anførte priser er excl. moms og excl. tilslutningsafgifter.)

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Fastsættelse af priser for bolig- og erhvervsgrunde i 2017.

Beslutning

Godkendt idet der på de samme grunde, som sidst var i budrunde, gives 30% rabat i februar, marts og april, 20% i maj og 10% i juni.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender forslaget til "Bosætningskampagne 2017" , herunder tager stilling til om der i foråret skal sælges kommunale byggegrunde med rabat.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0