Sagsfremstilling
Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt, at statens bloktilskud til kommunerne for 2022 forhøjes med i alt 125,0 mio. kr. i forbindelse med fremrykket varmeplanlægning mv.
Beløbet fordeles som midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2022 og afregnes til kommunerne i oktober, november og december 2022. Rebild Kommune vil modtage regulering på 648.000 i 2022 og ca. 290.000 kr. i 2023 samt et mindre beløb i 2024 og 2025.
Reguleringen tager udgangspunkt i "Aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sorte varme" og "Klimaaftale om grøn strøm og varme".
Med ovennævnte aftaler fik kommunerne en række ekstra opgaver i 2022-2025, herunder fremskyndet varmeplanlægning i 2022 og 2023
Teknik- og Miljøudvalget har den 10. august 2022 igangsat udarbejdelsen af en varmeplan for Rebild Kommune. Varmeplanen forventes sendt til politisk vedtagelse ultimo november efter en kort høring. Varmeplanen skal være vedtaget i 2022, så kommunen inden udgangen af 2022 kan oplyse borgerne, om de kan blive tilsluttet fjernvarme eller ej. Det er desuden hensigten, at fjernvarmeselskaber skal udarbejde projektforslag for udrulning af fjernvarme hurtigst muligt, så kommunerne kan godkende projektforslag inden udgangen af 2023.
Varmeplanlægning og godkendelse af konkrete varmeprojekter er forankret i Center Plan, Byg og Vej. Pt. løses opgaven af planlæggere, der også varetager opgaver med bl.a. lokalplanlægning og strategisk energiplanlægning, hvorved varmeplanlægning pt. har konsekvenser for fremdrift i øvrige opgaver.
Forvaltningen foreslår, at reguleringen tilføres konto 6 i Center Plan, Byg og Vej og anvendes konkret til opnormering med en medarbejder i 2 år, så der kan sikres fortsat fremdrift og løsning af opgaver med fremrykket varmeplanlægning og varmeprojekter.