Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling


at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at orienteringen tages til efterretning

Sundhedsudvalget, 7. juni 2016, pkt. 75:

Taget til efterretning.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

De kommunale tilsyn

Der skal aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg på hvert af kommunens ældrecentre. Tilsynene bliver i Rebild Kommune udført af Revas ApS. Rebild Kommune har 10 ældrecentre og modtager årligt 10 tilsynsrapporter samt én samlet årsrapport, der beskriver de generelle resultater fra tilsynsbesøgene i 2015. 

Ved tilsynene vurderer Revas indsatsen og forholdene på ældrecentrene samt journalindholdet vedrørende den enkelte beboer og driften i almindelighed. Dette gøres for at følge op på, at beboerne får den hjælp, de er visiteret til efter gældende lovgivning og ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne.

Udover den generelle fokusramme for de kommunale tilsyn blev der efter ønske fra forvaltningen sat særlig fokus på de initiativer, der fremmer den rehabiliterende tilgang i 2015. Herunder også en vurdering af det samlede aktivitetstilbud. Endvidere har der i 2015 været fokus på den daglige kommunikation - herunder omgangstonen mellem medarbejdere og beboere, kommunikation med de pårørende samt medarbejdernes indbyrdes kommunikation, når de opholder sig i fællesarealerne.

Generelt har Revas ApS udover de særlige fokusområder også dannet sig et indtryk af atmosfæren og fulgt op på anbefalingerne fra tidligere tilsyn samt lavet en generel vurdering af forholdene, indsatsen og metoderne.

Som en del af de uanmeldte tilsyn er der inddraget beboere/borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt relevant materiale er blevet gennemgået med henblik på kvalitet og efterlevelse af dette.

Hovedkonklusionen for de uanmeldte tilsyn i 2015 beskriver:

  • Boligforholdende og de fysiske rammer fremstår velegnede og velindrettet til formålet, og atmosfæren på ældrecentrene opleves generelt som hjemlig og tryg.
  • Der bemærkes, at der på et ældrecenter står ca. 1/3 del af plejeboligerne ledige, hvilket medfører utryghed blandt beboerne, pårørende samt medarbejderne med hensyn til centrets fremtid. Indsatsen omkring beboerne og opgaveløsningen organiseres til trods herfor på en måde, som tilgodeser beboernes behov.
  • Beboerne udtrykker tilfredshed med den hjælp, støtte og pleje, de modtager. Medarbejderne opleves som fagligt kompetente, imødekommende og engagerede i deres arbejde. Der er en omsorgsfuld og nærværende omgangstone imellem alle, og det bestræbes, at personalet gør dagligdagen for beboerne levende og rig på indtryk.
  • De pårørende giver overordnet udtryk for et tilfredsstillende samarbejde med ældrecentrets personale. Informations- og kommunikationsniveauet opleves som tilfredsstillende, og der er en følelse af lydhørhed blandt medarbejdere og ledelse. Enkelte steder oplever medarbejderne udfordringer i kommunikationen med pårørende, hvor ledelsen er behjælpelig med dialogen.
  • Samarbejdet er godt og velfungerende medarbejderne imellem og med ledelsen. Der er en afslappet og god tone. Medarbejderne er engagerede og nærværende i deres omgang med beboerne. Der er fokus på og bevidsthed omkring behovet for løbende udvikling og opkvalificering af personalet, hvilket anses som nødvendigt i forhold til beboernes behov og den stigende grad af kompleksitet i opgaveporteføljen.
  • Den skriftlige dokumentation er retningsgivende og udgør et tilstrækkeligt grundlag for medarbejdernes indsats og opgaveløsning. Dokumentationen fremstår opdateret og formuleret i et etisk forsvarligt sprog. 
  • Der opleves få situationer, hvor magtanvendelse har været nødvendigt, hvilket anses som uundgåeligt i forhold til målgruppen. Medarbejderne prioriterer generelt en pædagogiske tilgang baseret på stort kendskab til beboerne og deres behov. I særlige tilfælde inddrages eksterne samarbejdspartnere som for eksempel demenskonsulenter.  
  • Der tages udgangspunkt i beboernes individuelle forudsætninger for herigennem at give dem muligheden for at leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Der er således opmærksomhed på at inddrage beboerne og bevare deres ressourcer. Der er tilbud om forskellige aktiviteter, hvor beboerne deltager i det omfang, de har lyst. Enkelte steder er der ansat en aktivitetsmedarbejder/ergoterapuet (projekt), der yder en målrettet indsats til den enkelte beboer. Frivillige inddrages i aktiviteterne på flere centre.
  • Beboerne på de fleste ældrecentre hører til målgruppen. Dog stilles der spørgsmålstegn ved, om der på et enkelt ældrecenter er faglig og ressourcemæssig kapacitet til at imødekomme de pågældende beboere, hvoraf flere har demenslidelser, psykiatriske lidelser og andet, hvilket indebærer en reel risiko for, at der fragår de andre beboere hjælp mm.

For nærmere detaljer henvises til rapporterne fra de enkelte ældrecentre, der er vedlagt som bilag til sagen.

De enkelte tilsynsrapporter har været forlagt Ældrerådet til drøftelse henholdsvis d. 26. november 2015 og d. 22. marts 2016.  Ældrerådet tager rapporterne til efterretning med enkelte kommentarer. Høringssvarene er vedhæftet som bilag til sagen.

Anbefalinger fra årsrapporten 2015:

Revas har følgende anbefalinger til Rebild Kommune:

Borgernes behov er fortsat stigende og mere komplekse, hvorfor det er vigtigt at have fokus på udviklingen hos beboerne i de enkelte enheder og særligt de behov, det måtte medføre for videre- og efteruddannelse. I den forbindelse anbefales en fortsat opmærksomhed på, om nogle beboere udvikler sig i en retning, som gør andre tilbud mere velegnede ikke mindst i lyset af mulighederne for at imødekomme behovene hos de øvrige beboere.

Der anbefales en tæt ledelsesmæssig opmærksomhed på konsekvenserne af den foretagne omorganisering af ledelses- og til dels opgavestrukturen kombineret med medarbejdernes oplevelse af ressourcemæssigt pres og en tendens til organisatorisk træthed i nogle af centrene.

Der bør sikres muligheder for løbende drøftelse af magtanvendelsesbegrebets mange aspekter dels for at sikre et fortsat grundigt kendskab til reglerne for området og dels for til stadighed at fastholde fokus på forebyggelse og ikke mindst den ikke-fysiske magtanvendelse.

Årsrapporten 2015 er vedlagt som bilag på sagen og har været på ældrerådsmødet d. 26. maj 2016 til orientering.

Resume

Sagen afgøres i:Byrådet

I henhold til Servicelovens § 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens ældrecentre. Baggrund for og resultat af tilsynsbesøgene i 2015 beskrives i nedenstående og foreligger til udvalgenes orientering.  

Beslutning

Jeanette Sagan, Leon Sebbelin, Per Vilsbøll indstiller den af Sundhedsudvalget indstillede model a. Holger Pedersen indstiller, at der arbejdes videre med en frivillig flytning af ældre borgere i ældreboligerne i Nørager til Pyramiden og Oasen, så ældreboligerne kan anvendes til flygtninge. Gert Fischer, Ole Frederiksen og Søren Søe indstiller den af Sundhedsudvalget indstillede model b, idet de frigjorte boliger udlejes eller sælges. Thøger Elmelund Kristensen indstiller den af Sundhedsudvalget beskrevne model b.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at Sundhedsudvalget drøfter "Analyse af Ældrecentrenes kapacitet", dertilhørende bilag samt høringssvar og anbefaler valg af model til viderebehandling i Økonomiudvalget og i Byrådet.
at Sundhedsudvalget overfor økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at godkende puljeansøgning til ombygning af Nørager Ældrecenter, såfremt Byrådet beslutter at ibrugtage Nørager Ældrecenter til midlertidig indkvartering af flygtninge.

Sundhedsudvalget, 7. juni 2016, pkt. 73:

Udvalget anbefaler, at Byrådet arbejder videre med følgende mulige scenarier for Nørager Ældrecenter:

a) at der arbejdes henimod til at udleje Nørager Ældrecenter til Stenild Omsorgshjem i en periode på 4-5 år. I lejeperioden klarlægges fremtidige behov for aflastning-, rehabiliterings-, akutfunktion og demens-, og plejeboliger. Viser der sig et stigende behov, vurderes muligheden for at etablere disse i Nørager Ældrecenters bygninger.

b) at Nørager Ældrecenter anvendes til en delvis ældrecenterfunktion og midlertidig boligplacering af flygtninge.

Udvalgsmedlemmerne har ikke for nuværende taget endelig stilling til forslagene, dog tager Henrik Christensen forbehold for model a.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Konsekvensen ved valg af modellerne beskrives i den vedhæftede analyse samt i de dertilhørende bilag.

Sagsfremstilling

Analysen af ældrecentrenes kapacitet tager udgangspunkt i tre parametre, der er relevante at se nærmere på, når opgaven er at reducere kapaciteten på ældrecentrene med 5 mio. kr. årligt i 2016-2019. Der er tale om følgende tre parametre:

1) Efterspørgsel på plejeboliger. Dvs. hvor er efterspørgslen på plejeboliger mindst og udgifterne til tomgangsleje størst.

2) Boligernes stand. Hvilken stand plejeboligerne er i, og hvor der kan forventes kommende udgifter til istandsættelse.

3) Rentable driftsenheder. Hvilke ældrecentre er dyrest i drift.

Når ovenstående analyseparametre lægges til grund for en vurdering af Rebild Kommunes ældrecentre påkalder især to ældrecentre sig interesse - nemlig ældrecentrene i Øster Hornum og i Nørager.

Nørager Ældrecenter er det ældrecenter i kommunen, som har mindst efterspørgsel, en tagkonstruktion i dårlig stand og 16 utidssvarende boliger.

Øster Hornum Ældrecenter er med 13 boliger den mindste driftsenhed i Rebild Kommune og samtidig den dyreste.

Med afsæt i analyseparametrene har forvaltningen udarbejdet forslag til fire modeller for eventuel alternativ anvendelse af ældrecentret enten i Nørager eller Øster Hornum. De foreslåede kombinationsmodeller, som er mest oplagt for Nørager Ældrecenter, idet der er tre bygninger med egen indgang på hver sin adresse.

I analysen beskrives følgende fire modeller og den økonomiske konsekvens ved valg af disse:

  • Salg af bygningerne
  • Midlertidig indkvartering til flygtninge
  • Et frivilligcenter
  • Kombinationsmodeller

For en detaljeret beskrivelse af de tre analyseparametre og de fire modeller henvises til Analyse af ældrecentrenes kapacitet, der er vedlagt som bilag til sagen.

I Bilag - Analyse af ældrecentrenes kapacitet beskrives yderligere tre modeller. De tre modeller i bilaget kan imidlertid ikke generere reduktionen på 5 mio. kr. årligt. De tre modeller er:

  • Et samlet dagcenter
  • Et samlet aflastnings- og rehabiliteringscenter
  • Samling af Center Sundhed

For en detaljeret beskrivelse af de tre modeller henvises til Bilag - Analyse af ældrecentrenes kapacitet, der er vedlagt som bilag på sagen.

Analysen af ældrecentrenes kapacitet samt dertilhørende bilag indstilles sendt i høring hos Ældrerådet, SektorMED Pleje og Omsorg samt SektorMED Sundhed med høringsfrist d. 2. maj 2016 kl. 12.00.Økonomi
Konsekvensen ved valg af modellerne beskrives i det vedhæftede notat samt i det dertilhørende bilag.Forvaltningen indstiller:
At Analyse af ældrecentrenes kapacitet samt dertilhørende bilag sendes i høring hos Ældrerådet, SektorMED Pleje og Omsorg samt SektorMED Sundhed inden videre politisk behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.Sundhedsudvalget, 12. april 2016, pkt. 44:

Indstillingen blev godkendt med den bemærkning at høringssvarene behandles på Sundhedsudvalgets kommende møde forinden videresendelse til Økonomiudvalg og Byråd.Supplerende sagsfremstilling

Analysen af Ældrecentrenes kapacitet har været sendt i høring ved Ældrerådet, SektorMED Pleje og Omsorg samt ved SektorMED Sundhed. Der er indkommet høringssvar fra alle. Høringssvarene er vedlagt som bilag på sagen samt i en kommenteret oversigt med forvaltningens bemærkninger.

Af høringssvarene fremgår det, at der er behov for en politisk beslutning om ældrecentrenes fremtidige funktion. Dette særligt af hensyn til beboerne på de aktuelle ældrecentre og for personalet der.

Bilag om interessetilkendegivelse fra Bestyrelsen fra Stenild Omsorgshjem om evt. køb eller leje af Nørager Ældrecenter bliver udleveret på mødet.Økonomi
Konsekvensen ved valg af modellerne beskrives i den vedhæftede analyse samt i det dertilhørende bilag.Forvaltningen indstiller:
At Sundhedsudvalget drøfter 'analyse af ældrecentres kapacitet' samt dertil knyttede høringssvar og sender anbefaling om valg af model til viderebehandling i Økonomiudvalget og ByrådetSundhedsudvalget, 10. maj 2016, pkt. 61:
Tilbagesendt til forvaltningen med ønske om at få følgende belyst: Hvilke muligheder kan der ligge i ny national pulje til boligindretning til flygtninge? samt hvilke muligheder er der for fortsat hel eller delvis ældrecenterdrift på Nørager Ældrecenter?Sagen genoptages i Sundhedsudvalget på juni-mødet.

Supplerende sagsfremstilling

I forlængelse af Sundhedsudvalgsmødet den 10. maj 2016 beskrives muligheden for at kombinere to modeller som den fremtidige anvendelse af Nørager Ældrecenter. De to kombinationsmodeller, der beskrives i bilaget "Bilag II -  Analyse af ældrecentrenes kapacitet: Kombinationsmodeller og mulig pulje" er:

- Kombination af Stenild Omsorgshjem med en delvis ældrecenterfunktion

- Kombination af midlertidig indkvartering af flygtninge med en delvis ældrecenterfunktion

I bilaget beskrives endvidere puljen "Tilskud til etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge". Puljen skal medvirke til at løse kommunernes udfordringer med hensyn til etablering af midlertidige boliger til målgruppen. I bilaget belyses endvidere, hvilke konkrete tiltag Rebild Kommune vil kunne søge om økonomisk støtte til. Idet der er tidsfrist for ansøgning til puljen den 15. juni 2016 fremsender forvaltningen en ansøgning om støtte til renovering af taget på Nørager Ældrecenter med forbehold for politisk godkendelse i Byrådet den 23. juni 2016. Ansøgningen kan efterfølgende trækkes, såfremt Byrådet beslutter ikke at tage Nørager Ældrecenter i brug som midlertidig indkvartering af flygtninge.

I hovednotatet "Analyse af ældrecentrenes kapacitet" er der foretaget en tilretning under model 2 "Midlertidig indkvartering af flygtninge" under økonomiske konsekvenser, idet der tidligere stod: "Midlertidige boliger til flygtninge finansieres ved tomgang med 100% af staten". Dette er ikke korrekt. Den nye tekst er markeret med rødt , og der står følgende: " De økonomiske konsekvenser forudsætter, at alle boliger bliver beboet af flygtninge, og der betales husleje".

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Sundhedsudvalget godkendte d. 12. april 2016, at Analysen af ældrecentrenes kapacitet blev sendt i høring. Høringssvarene er vedlagt som bilag på sagen.

Den 10. maj 2016 tilbagesendte Sundhedsudvalget sagen med ønske om få belyst: Hvilke muligheder der er i en ny national pulje til boligindretning til flygtninge samt hvilke muligheder, der er for en delvis ældrecenterfunktion på Nørager Ældrecenter. Dette belyses i "Bilag II -  Analyse af ældrecentrenes kapacitet: Kombinationsmodeller og mulig pulje", der er vedhæftet som bilag på sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0