Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget kan ikke godkende indstillingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at tillade 29 elever i kommende 3. klasse på skoleafdelingen i Haverslev for skoleåret 20-21.

Økonomi

Uændret. Skolen vil grundet kommunens tildelingsmodel få tildelt midler svarende til 2 klasser, såfremt der den 5. september er 29 elever i klassen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en forespørgsel fra Haverslev-Ravnkilde skole om lov til at have 29 elever i en klasse.

Konkret drejer det sig om nuværende 2. klasse i Haverslev, hvor der pr. 10. juni er blevet indmeldt elev nr. 29, som er tilflytter til skoledistriktet.

I Folkeskolelovens § 17 står der: "Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30." Jf. styrelsevedtægten på skoleområdet i Rebild Kommune er denne kompetence udlagt til udvalget.

Med særlige tilfælde er det i kommentarerne til lovgivningen præciseret, at dette gælder enkeltsporede skoler, hvor en årgang har 29/30 elever, eller hvor en skole ved en enkelt ny elev skal dele klasse ved kommende skoleårs begyndelse. Endelig kan det være i tilfælde, hvor elevtallet mellem skoleårets planlægning og den 31. juli kommer til at overstige de 28 som følge af tilflytning af elever.

Skoleafdelingen i Haverslev er netop en enkeltsporet skole og den konkrete årgang har haft store udsving i elevtallet de seneste to år. Hertil kommer, at indmeldelsen af den ekstra elev er kommet så sent, at det på nuværende tidspunkt vil betyde både en anden planlægning og opbrydning af en klasse kort før sommerferien. Henvendelsen indfrier således de undtagelser, der er givet lov til jf. lovgivningen.

Med henblik på at sikre faglighed og trivsel omkring klassen, vil skolen grundet det høje elevtal sikre, at der bliver en høj grad af to-lærerordning og i høj grad anvende muligheden for at lave holddeling på forskellig vis for at tilgode se alle elevernes trivsel og læring. Holddeling kan foregå af både praktiske og pædagogiske grunde. I 0.-3. klasse skal eleverne undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, dvs. i mindst halvdelen af tiden.

Forvaltningen kan på baggrund af drøftelserne med skolen bakke op om, at der gives en dispensation til at tillade 29 elever i den nuværende 2. klasse på skoleafdelingen i Haverslev i kommende skoleår. Såfremt der fortsat er over 28 elever i forbindelse med planlægning af skoleåret 2021-22 bør der arbejdes med at dele klassen op i to klasser med en god forberedelse heraf. Skolen vil så anvende de erfaringer dehar fået grundet to-lærerordninger og øget grad af holddeling i løbet af skoleåret.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget

Anmodning om at have 29 elever i en klasse på skoleafdeling i Haverslev.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender etableringen af et fælles elevråd i Rebild Kommune.

Økonomi

Deltagelse i partnerskab med Danske Skolelever vil koste ca. 30.000 kr. det første år, og herefter ca. 20.000 kr. pr. år. Hertil kommer midler til materialer og arrangementer for det fælles elevråd, hvilket anslås til ca. 15.000 kr. pr. år. Endelig kommer midler til frikøb af de medarbejdere, der skal understøtte det fælles elevråd, hvilket ca. vil beløbe sig til 35.000 kr. Det foreslås, at midlerne i år tages fra de ikke-disponerede midler fra puljen til Fremtidens Folkeskole (pt. ca. 400.000 kr.) samt at de i den tre-årige periode lægges ind som en fast post i puljens budget.

Sagsfremstilling

Styrket medbestemmelse for eleverne

Der har fra politisk side været ønske om et øget fokus på medinddragelse af kommunens folkeskoleelever (se sag på samme dagsorden vedr. spændende og varieret skoledag). Blandt har udvalget i starten af perioden holdt dialogmøde med formanden for Danske Skoleelever. Forvaltningen er enig i dette fokus, og der foreslås nu etableret et fælles elevråd. Det fælles elevråd skal gå på tværs af alle kommunens folkeskoler og omfatte elever fra 6-10. klassetrin - to elever fra hver skole.

Formålet med etablering af et fælles elevråd er dels at øge elevernes mulighed for medbestemmelse og dels at fremme deres demokratiforståelse. Det forhold, at elevrådet går på tværs af folkeskolerne, kan desuden bidrage til, at der knyttes bånd og venskaber på tværs af skolerne i kommunen. Endelig kan etableringen af et fælles elevråd også give nogle synergieffekter i forhold til det allerede eksisterende ungeråd. Således vil der være basis for fællesaktiviteter mellem de to råd, og samtidig kan fælleselevrådet være "fødekæde" i forhold til potentielle medlemmer til ungerådet. Konkret er der bl.a. tænkt i muligheden for, at de ældste deltagere i det fælles elevråd kan deltage i ungerådets ture til Bruxelles, Folkemødet på Bornholm og andre demokrati- og dannelsesaktiviteter.

Organisering

Ud fra en erkendelse af at et fælles elevråd vil have snitflader til ungerådet, sker etableringen i samarbejde med Rebild Kommunes Ungdomsskole. Konkret vil en af de medarbejdere, som Ungdomsskolen har tilknyttet ungerådet, medvirke til understøttelsen af det fælles elevråd, hvilket kan bidrage til at skabe bro mellem de to råd. Herudover vil der blive tilknyttet to medarbejdere fra skolerne, som skal sikre kontinuitet og aktivitet i det fælles elevråd.

Udover de lokale kræfter, som kastes ind i etableringen af et fælles elevråd, vil der desuden blive indhentet viden og organisatorisk støtte fra organisationen Danske Skoleelever. Danske Skoleelever tilbyder således kommuner, at blive "Elevvenlig kommune" - et landsdækkende koncept, der har til formål at "...forbedre elevdemokratiets vilkår i den

enkelte kommune og i sidste ende danne aktive og engagerede samfundsborgere, der i en tidlig alder har engageret sig lokalt og kommunalt." Forpligtelsen som elevvenlig kommune varer i tre år, og indebærer udover et økonomisk bidrag til Danske Skoleelever også en forpligtelse ift. bl.a. at inddrage det fælles elevråd i høringsprocesser på Børne-ungeområdet mv.

Ungerådet vil blive opstartet pr. august 2020 og i forbindelse med udløb af den tre-årige partnerskabsaftale, vil rådet blive evalueret.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0