Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget udtrykker stor tilfredshed med de gode resultater.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.  

Sundhedsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 65:

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget kvitterer for det flotte og vigtige arbejde.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Der har i Rebild Kommune siden august 2016 været afholdt tværfaglige Fælles Indsats (FI)-møder i alle dagtilbud - og sidenhen også i alle kommunens skoler. Et FI-forløb kan bestå af op til fem møder mellem barnets forældre, dagligt fagpersonale fra skole/dagtilbud og FI-teamet. Typisk afsluttes forløbet allerede efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt oftest er håndteret.

Fælles Indsats under corona-nedlukning

Under nedlukningen af kommunens skoler og dagtilbud har der ikke været afholdt Fælles Indsats møder. Da skoler og dagtilbud genåbnede i uge 16, blev der igen afholdt Fælles Indsats møder, med særlig prioritering af de børn/familier der vurderedes at have størst behov for et FI-møde. Det var i starten med omlagt drift, således at møderne overvejende blev afholdt som virtuelle møder, for at mindske risikoen for smittespredning. Siden uge 20 har Fælles Indsats været i gang igen på fuld kraft med fysisk fremmøde fra fagpersonerne i FI-teamene.  

Børn i Fælles Indsats

Der er siden projektets opstart afholdt langt over 600 FI-møder, hvoraf den overvejende del af møderne har været afholdt med deltagelse af barnets forældre: 

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 175 børn været på Fælles Indsats møde. Anslået afsluttes omkring 70% af FI-forløbene uden yderligere indsats.

Kommunikation med forældre

Dagtilbud og skoler har informationsmateriale til rådighed, der kan deles ud til forældre med behov for støtte. Informationsmateriale om Fælles Indsats er ligeledes at finde på kommunens biblioteker og lægehuse samt på kommunens hjemmeside.

Signs of Safety metoden

Signs of Safety udgør rygraden i projekt Fælles Indsats, som det tværfaglige dialogredskab FI-møderne er bygget op omkring. Signs of Safety er en systematisk og løsningsfokuseret metode, hvor det overordnede mål handler om i samarbejde med familien at udarbejde en løsning, som kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet. SOS-metoden lægger vægt på at inkludere forældre og netværk omkring barnet, i håndteringen af de bekymringer der er i forhold til barnet/den unge.  

Kort status på resultatmål / indikationer

Projektets nuværende resultatmål uddybes i statusrapporten (se bilag). Herunder en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål og indikationer:

 

Generelt set kommer både skole- og dagtilbudsledere med positive tilbagemeldinger om Fælles Indsats på deres områder.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget

Der afgives halvårlig status på Fælles Indsats i Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget. Statusrapporten er i sin helhed vedhæftet som bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i børne- og ungesager foretages ud fra Deloittes skabelon.

Kvalitativt ledelsestilsyn på socialområdet 2.kvartal 2020

Det primære fokusområde i 2.kvartal 2020 er handleplaner. På socialområdet er der udvalgt 10 sager.

Handleplaner

I alle 10 sager er der truffet afgørelse om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser, ligesom der i alle 10 sager er iværksat foranstaltninger. I 9 ud af 10 sager er der truffet skriftlig afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger. Dvs. der aktuelt er én sag, hvor der mangler at blive truffet afgørelse om foranstaltningen. Ligeledes mangler der en klagevejledning i en af sagerne. Foranstaltningen er dog iværksat. I alle sagerne er de iværksatte foranstaltninger indenfor kommunens serviceniveau - enkelte sager med inddragelse af ekstern ekspertise grundet familiens udfordringer. I to sager mangler der at blive afholdt en børnesamtale, inden der blev truffet afgørelse. I 2 ud af 10 sager mangler der skriftligt samtykke i sagen, hvor der er tale om et samtykke til opstart af børnefaglig undersøgelse og/ eller opstart af foranstaltning.
Ovenstående mangler i sagerne er blevet adresseret til relevante rådgivere.

Der er foretaget rettidig opfølgning i alle 10 sager, hvor sagens parter er blevet hørt og inddraget.

Opmærksomhedspunkter

Der er på baggrund af ledelsestilsynet ikke fundet anledning til særlige opmærksomhedspunkter, og der ses en tydelig progression i sagerne ift. den administrative del. De fundne mangler har ikke haft betydning for fremdrift i sagen for borger, men er alene formalia.

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på børnehandicapområdet 2.kvartal 2020

Det primære fokusområde i maj 2020 er handleplaner. På børnehandicapområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt med en sag fra hver rådgiver i børnehandicapteamet.

Der er indsatser jf. SEL § 52.3.7 (anbringelse), § 52.3.5 (aflastning) § 52.3.2 (PPS – støtte i eget hjem) § 11.7 Psykologisk behandlingstilbud.

Børnefaglige undersøgelser/børnehandicapudredninger

Der er i alle sager tale om grundige og vel gennemarbejdede udredninger. Serviceniveau anses for overholdt i alle sager.

Opfølgning

Der er foretaget lovmedholdelig og korrekt opfølgning i 5 ud af 5 sager. Opfølgningen i en af sagerne er udført med ikke endeligt noteret.

Handleplaner

Der er handleplaner af fin kvalitet i alle sager.

Opmærksomhedspunkter

Der er ikke i de udvalgte sager fundet fejl eller mangler af betydning for borgerens retssikkerhed. Det noteres dog, at der i en enkelt sag alene er noteret mundtligt samtykke, hvorfor rådgiver er bedt om at fremsende samtykkeerklæring til familien

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Der laves ledelsestilsyn hvert kvartal. I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn på social- og børnehandicapområdet med kontrol af i alt 15 sager - 10 på socialområdet og 5 på børnehandicapområdet. Ledelsestilsynet er foretaget medio maj.

Ledelsestilsynet har denne gang særligt fokus på handleplaner på både socialområdet og børnehandicapområdet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0