Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Baggrund
I juni fremsendte KL's formand for Børne- og Undervisningsudvalget et brev, hvor de ønskede en tilbagemeldig på kommunernes erfaringer med håndtering af COVID-19. På Børne- og Familieudvalgets møde i juni blev der orienteret om, at Rebild Kommune ville evaluere forløbet med skoler og dagtilbud, og sende en opsamling på erfaringerne til KL i august. Disse erfaringer er nu samlet og sendt til KL's Børne- og Undervisningsudvalg (svaret er vedlagt sagen som bilag). Erfaringerne i Center Børn og Unge præsenteres opsummerende i det følgende. Der er dels nogle erfaringer, som er generelle, og som går på tværs af skoler, dagtilbud, og så er der en række erfaringer, der relaterer sig specifikt til skole- og dagtilbudsområdet.


Proces

Der har i alle dagtilbud og skoler været en vidensdeling og erfaringsopsamling lokalt. Disse erfaringer er bragt ind både via ledelsen, hvor der på møder for hhv. skole- og dagtilbudsledere er blevet samlet sammen på de lokale erfaringer til fælles inspiration. Deruodver er der også samlet op i Sektor MED Center Børn og Unge, Team Tilsyn og Udvikling samt PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).


Tværgående erfaringer fra Center Børn og Unge
Flere voksne og faste voksne omkring mindre børnegrupper opleves som en afgørende positiv faktor for alle børnene under nedlukning/nødbekendtgørelse. Det har medført en gavnlig nærhed og ro hos børnene og deraf bedre mulighed for relations-arbejde og det at kunne følge og understøtte udviklingen hos det enkelte barn i højere grad. Den oplevelse af øget nærhed i skoler og dagtilbud har flere steder medført et ønske om at evaluere og prioritere opgaver og tid yderligere. Særligt mødestruktur og organiseringen af møder er i fokus med henblik på at optimere og minimere disse. Det stiller dog store krav til ressourcer, strukturering og prioritering, hvis faste voksne til mindre børnegrupper skal fastholdes.

Generelt opleves et lavere konfliktniveau, lavere fravær og højere trivsel.


Medarbejderne har været omstillingsparate og løsningsorienterede. De har oplevet en høj grad af tillid og involvering, og de har haft en stor betydning i udformningen af praksis. Det har givet medarbejderne en øget arbejdsglæde.


Det har været en periode præget af forandring. Forandring medfører naturligvis usikkerhed og for nogle utryghed. Der er brugt meget energi på at tilpasse, fortolke og justere i forhold til sundhedsstyrelsens retningslinjer og på at kommunikere. Det har været en udfordring at skulle skifte spor - hurtigt og ofte - i en stor organisation. Det har både haft sine fordele og en ulemper, at sundhedsstyrelsens retningslinjer er gået fra at være meget specifikke i starten til at være mere generelle i vendingerne. Det generelle gør det nemmere at tilpasse til lokale præmisser men efterlader også et større fortolkningsrum, der skal udfyldes.

Den største udfordring under nedlukningen var at sikre og understøtte elevernes sociale trivsel. Manglende sociale fællesskaber var en stor bekymring. Helt fra start af, var der et stort fokus på at sikre løbende, daglig kontakt med alle elever, men særligt i forhold til det sociale aspekt kan onlinemøder og telefonisk kontakt ikke erstatte fysisk samvær.

Digital understøttelse

Nedlukning og hjemsendelse medførte i høj grad et behov for at kunne mødes og kommunikere på nye måder. Det har naturligt medført et stort fokus på digitale værktøjer og muligheder samt udvikling af IT-kompetencer hos alle. Der gives udtryk for i hele organisationen, at digitale møder har været et stort plus under nedlukning/genåbning, og at det er noget, man ønsker at fastholde i videst muligt omfang ind i en mere normal hverdag. Digitale møder egner sig til bestemte former for møder, hvor det ovenikøbet medfører, at møderne bliver kortere og mere målrettede. Den digitale form egner sig ikke til møder om følsomme emner. Her vil der også fremover være brug for at mødes fysisk for bedre at kunne aflæse og afstemme kropssprog og mimik.


Rengøring
De nye retningslinjer for hygiejne og rengøring – særligt under genåbningsperioden – krævede tilpasning i skoler og dagtilbud. Det øgede fokus på hygiejne har sikret nye arbejdsgange/vaner, der fastholder den højere hygiejnestandard. Det har overrasket, hvordan færre børn bliver syge. De har ikke været ramt af almindelig influenza og/eller forkølelse i samme grad som hidtil. Der er således oplevet et fald i sygefraværet. Under hjemsendelsen og nedlukningen var der som en naturlig konsekvens heraf færre syge, da medarbejdere og børn ikke mødtes og kunne smitte hinanden. Efterfølgende er sygefraværet fortsat faldet i forhold til tidligere blandt både medarbejdere og børn. Det vurderes, at skyldes den højere rengørings-/hygiejne-standard hos både børn og voksne samt et øget fokus på at blive hjemme ved selv milde symptomer.


Skoler
De faglige mål og rammer blev mere frie med nødbekendtgørelsen. Det gav muligheder for at gøre nogle andre ting på andre måder. Den højere grad af frihed opleves som værende gavnligt for elevernes læring og trivsel. Den præmis har gjort det nemmere at være mere ude i undervisningen. Der er mange elever - og lærere - , der er ’blomstret’ med udeskolen. Det har medført, at elever og lærere nu generelt er mere ude, upåagtet om det er nødvendigt, og lærene oplever i høj grad, at de er mere kompetente i forhold til udeundervisning. Særligt de mindste børn har haft gavn af en højere grad af udeskole og de nye læringsstile, det har medført. Det har skabt øget trivsel.

De ældste elever har været glade for at arbejde med emner og at arbejde hjemmefra. Det forsøges fastholdt i et vidst omfang fremadrettet. Elever i de ældste klasser med angst oplevede bedre trivsel under nedlukningen som følge af fjerneundervisning. Flere steder er der ønske om at fortsætte med fjernundervisning som en supplerende metode til almindelig fremmøde undervisning. Derfor vil der blive arbejdet lokalt med, hvordan fjernundervisning kan organiseres i samspil med normal lovgivning som supplement til undervisning med fremmøde.

Dagtilbud
Flere steder har man gjort brug af komme-gå-aftaler med forældre, hvor der i højere grad er skærpet hvornår børnene afleveres og afhentes med henblik på at organisere personalet i forhold til børnenes mødetider for dermed at optimere normeringen og at kunne planlægge de pædagogiske aktiviteter derefter. Det er noget, der flere steder ønskes fastholdt. Der er også private institutioner, der giver udtryk for, at de vil til at bede forældre om komme-gå-tider af samme årsag.

Der er flere steder, hvor børnene er modtaget uden for institutionen, og så har personalet hjulpet børnene ind i garderoben og videre eller på anden måde er afhentning/aflevering håndteret anderledes for at kunne holde afstand og minimere smitterisiko. Det har givet nogle selvstændige børn, som kan mere end førhen.

Meget legetøj er pakket væk jf. de nye retningslinjer. Det har medført, at børnene i højere grad bruger deres kreativitet, hvor de erstatter legetøjet med naturmaterialer så som pinde, sten, bakker mv. Den mindre mængde af legetøj har også givet plads til mere fordybelse, særligt hos de mindste børn. Nogle giver udtryk for, at de nu har ændret indkøbsstrategi i forhold til legetøj, hvor udklædning, dukker og tæpper udelades.

- Dagplejen

Den ekstra rengøring har særlig betydning i dagplejen, hvor dagplejeren som enkeltperson fik en større rengøringsopgave som følge af de nye retningslinjer. Der er lavet lokale aftaler om hjælp til rengøring ved de dagplejere, som ikke har mulighed for at gøre rent efter de nye retningslinjer inden for deres arbejdstid.

Flere steder er der tænkt alternativer i forhold til afvikling af legestuer, så de ikke holdes i institutionerne. Dagplejerne mødes i nogle tilfælde i stedet hjemme hos hinanden eller i andre egnede lokaler, hvor det er muligt.

Særligt for dagplejen giver de digitale møder en helt unik mulighed for at mødes i højere grad.

SFO
Mange forældre har erfaret, at børnene godt kan være alene hjemme i større udstrækning end tidligere. Det har blandt andet medført, at en del børn er meldt ud af SFO i perioden. Det vurderes også at være elever, der ellers profiterede af et fritidstilbud, som meldes ud.


Opsummering

Samlet set er konklusionen, at håndteringen af COVID-19 har været en omfattende forandringsproces på meget kort tid. Medarbejdere og ledere har udvist stort engagement, vilje og fleksibilitet i forhold til at få alle enderne til at hænge sammen, så børnene og de unge har fået det bedste ud af situationen. Alle har gjort sig positive erfaringer som de tager med videre i en mere normal hverdag. De elementer, der skaber læring, udvikling og trivsel er naturligvis værd at fastholde, selvom alle elementerne ikke umiddelbart lader sig videreføre. Fjernundervisning, google-meet, øget rengøring, udeskole og generelt nye måder at organisere hverdagen og læringsmiljøerne på er i et vidst omfang udtryk for en ny normal.



Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Orientering om erfaringsopsamling på håndteringen af COVID-19 i Center Børn og Unge og svar til KL's Børne- og Undervisningsudvalg herpå.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter notat vedr. specialpædagogisk bistand

Økonomi

På baggrund af den gennemførte analyse anslås den samlede udgift for skolerne under ét til specialpædagogisk bistand over 9 timer til 5,9 mio. kr. årligt.


Finansieringen skal dækkes via puljen til specialundervisning. På tværs af skolerne er forventet restbudget efter visitationer til specialklasser i 2021 1 mio. kr. Dog har 6 ud af 8 skoler samlet et råderum til specialpædagogisk bistand på 4,3 mio.kr. efter visitationer til specialklasser. Indtænkes dette forventede økonomiske råderum, er der således ufinansierede udgifter på minimum 1,6 mio. kr. for skolerne under ét til specialpædagogisk bistand. Der er dog stor forskel imellem skolerne: nogle skoler har en rimelig stor restpulje til dækning af specialpædagogisk bistand, andre har ingen midler fra denne pulje og må finde finansiering i skolens øvrige budget.


Såfremt der tilføres midler til dækning af specialpædagogisk bistand, anbefaler forvaltningen, at midlerne udlægges som øvrige midler til indsatsen, dvs. til puljen for specialundervisning.


Sagsfremstilling

Baggrund

På udvalgsmødet den 2. september fik Børne- og Familieudvalget præsenteret en analyse af takster, tilbudsvifte og serviceniveau på specialundervisningsområdet. Analysen indeholdt bl.a. en konklusion gående på, at skolernes opgave med at levere specialpædagogisk bistand i over ni timer pr. uge til elever med behov herfor, medfører et økonomisk pres på skolerne, der ikke synes at være tilstrækkeligt finansieret. Konkret skyldes dette, at den specialpædagogiske bistand over ni timer skal dækkes af midlerne udlagt til skolerne til brug for udgifter til specialundervisning, men disse midler anvendes allerede i vidt omfang til visitationer til kommunens specialtilbud.


Dette ønskede udvalget uddybet med henblik på konkretisering af de budgetmæssige udfordringer, herunder både finansiering af skolernes visitationer til specialklasser og til specialpædagogisk bistand over 9 timer samt mulige konsekvenser ved underfinansiering.


Hvad peger udfoldningen på?

Forvaltningen har siden seneste udvalgsmøde været i dialog med skolerne, ift. at blive klogere på, hvordan de i praksis løfter den specialpædagogiske opgave, og hvilken økonomi der for den enkelte skole er forbundet med opgaven. Som det fremgår af notatet, er der tale om en betydelig opgave, der lægger bånd på mange ressourcer ude på skolerne. Dette skyldes, at en relativt stor del af de indsatser, der pågår i forhold til elever, som er vurderet i målgruppen til at modtage specialpædagogisk bistand i mere end 9 timer pr. uge, foregår som indsatser med en høj grad af "1-1 tid" mellem medarbejder og elev. Mange indsatser vil dog også rette sig mod flere elever/hold/klasser, hvor et mindre antal timer er møntet specifikke elever, og samtidig kan skolerne udnytte deres vejlederkorps mv., når de skal løfte denne opgave. Ikke desto mindre er det samlet set en stor opgave for skolerne, som tiltrods for mertilførslen til området ved seneste budgetforlig, ikke vurderes at være fuldt ud finansieret - se økonomiafsnit.


Der skal arbejdes videre med området

I forbindelse med arbejdet med udfoldningen af analysen omkring den specialpædagogiske bistand er forvaltningen blevet yderligere bestyrket i, at dette er et felt, som bør tildeles yderligere opmærksomhed i den videre udvikling af specialundervisningsområdet. Dels kan der ligge et fokuspunkt ift., at procedurer kan skærpes og gøre ens, dels kan der lægges vægt på en ambition om, at eleverne såvidt muligt hjælpes via specialpædagogisk bistand på skolen fremfor visitation. Disse elementer vil blive taget med i det videre arbejde med skolernes visitationsprocedure, der lå som en anbefaling ifbm. analysen af takster, tilbud og serviceniveau, samt i det kommende arbejde med virkeliggørelsen af pejlemærkerne for udviklende fællesskaber. Endelig vil også indfasningen af den ny takststruktur på specialundervisningsområdet medvirke til en øget gennemskuelighed i økonomien på området.


På sigt vil det være hensigtsmæssigt, at der sker en forskydning af balancen imellem antallet af elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og antallet af elever visiteret til specialtilbud, således at en større indsats kommer til at ske i regi af den specialpædagogiske bistand.



Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.


I forbindelse med udvalgets behandling af analysen af takster, tilbudsvifte og serviceniveau på specialundervisningsområdet bad udvalget om en yderligere udfoldning af den specialpædagogiske bistand. Forvaltningen har på denne bagrrund udarbejdet et notat, som hermed fremlægges.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0