Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal kvalitetsrapporten fremadrettet udarbejdes hvert andet år, dog skal den i en overgangsordning udarbejdes en 1 årig kvalitetsrapport - sidste gang for skoleåret 2014-15.

Målene med folkeskolereformen er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan. At folkeskolen mindsker betydningen af social baggrund og at trivslen øges. Kvalitetsrapporten 2,0 skal understøtte dette. Tanken er, at kvalitetsrapporten i højere grad end tidligere skal anvendes som et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen, og den skal vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de udmeldte politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet

Resultatoplysninger

Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgå for de senste 3 år i det omfang dataene er tilgængelige.

Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver

• Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
• Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
• Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:  

• Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

• Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
• Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.
• Resultater af den obligatoriske trivselsmåling.

Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

I forhold til at understøtte implementeringen af folkeskolereformen er der en række oplysninger rapporten skal indeholde for skoleåret 2014-15. Det drejer sig om:

• I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
• Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Center Børn og Unge foreslår, at ovenstående data i lighed med sidste år suppleres med et faktaark pr. skole, hvor de konkrete data fra skolerne fremgår (eksempelvis antal elever, antal elever i SFO m.v.)

Desuden foreslås kvalitetsrapporten drøftet på læringssamtalerne i de 6 distrikter - både før den endelige rapport udarbejdes med henblik på at holde fokus på den enkelte skoles egne resultater og efterfølgende, hvor der er mulighed for at sætte fokus på de enkelte skolers styrker og udfordringer. Konkret en drøftelse på læringssamtalerne i december med et refleksivt fokus på skolens egne resultater samt en drøftelse efter færdiggørelse af rapporten på de læringssamtaler, der afholdes i april/maj måned.

Trivselsundersøgelse

Som en del af reformen skal der hvert år udarbejdes en trivselsundersøgelse på skoleområdet. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilket system de vil anvende hertil - dog er det vigtigt at det valgte system kan overføre data til LIS, således der bliver mulighed for at trække data der.

Handlingsplan m.v.

I kvalitetsrapporten skal evt. handlingsplaner indgå som en del af selve rapporten. Derudover skal den i det omfang, det er relevant, omfatte en redegørelse for virkningen af iværksatte initiativer til forbedring af niveauet. Herunder handlingsplaner der er iværksat som led i opfølgningen på tidligere kvalitetsrapporter, samt en vurdering af deres virkning og en stillingtagen til eventuelle justeringer af initiativerne. I forhold til kvalitetsrapporten 2013-14 blev det besluttet ikke at igangsætte nogle handlingsplaner, da ikke alle data forelå da rapporten blev udarbejdet.

På baggrund af rapporten blev der dog truffet beslutning om at iværksætte en undersøgelse af hele skoleområdet, med henblik på at sikre målene med folkeskolereformen i et fremadrettet perspektiv.

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Tidsfrister og tidsplan

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten 2014-15 er den 31. marts 2016.

Inden kvalitetsrapporten skal forelægges til politisk behandling skal der indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

På den baggrund foreslås følgende tidsplan for arbejdet med kvalitetsrapporten for 2014-15.

Arbejdstilsynet har været på tilsynsbesøg den 6. maj 2015 hos Rebild Kommune, Center Familie og Handicap, Administrationsbygningen Terndrup i forbindelse med Arbejdstilsynets psyk-indsats i forhold til socialrådgivere.

Besøget var foranlediget af, at Arbejdstilsynet i perioden 2013-2015 har gennemført/gennemfører en række nye tilsyn, hvor fokus udelukkende rettes mod det
psykiske arbejdsmiljø. Indsatsen er en del af flere initiativer vedrørende bedre psykisk arbejdsmiljø, som Beskæftigelsesministeren lancerede i 2012.

I 2015 gennemføres tilsynsindsatser inden for daginstitutioner, folkeskoler og virksomheder med socialrådgivere (fx jobcentre).

I den forbindelse havde 2 tilsynsførende fra Arbejdstilsynet en samtale med arbejdsmiljøorganisationen i CFH, bestående af ledelse og arbejdsmiljørepræsentant. Efterfølgende blev der gennemført gruppesamtaler for alle socialrådgivere i henholdsvis Familieområdet og Handicapområdet børn/voksne i CFH. Herefter blev der afholdt en samtale med ledelsen i CFH, herunder en høring til eventuelle problemer. Afsluttende blev der afholdt en samtale med arbejdsmiljøorganisationen,
bestående af ledelse og arbejdmiljørepræsentant i CFH.

Arbejdsmiljøtilsynets besøg resulterede i:

• vejledning om at arbejde videre med, at skabe en god kommunikation i familieområdet. (bilag)
• påbud om at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sundhed. Påbuddet vedrører Team Tidlig Indsats
  - 2 medarbejdere. (bilag)

For at efterkomme påbuddet, arbejdes der i øjeblikket på flere tiltag, som skal være med til at forbedre arbejdsmængde og tidspres for de 2 medarbejdere i Team Tidlig Indsats.

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser